søndag den 4. februar 2018

Leonora Christine Skov - Den der lever stille

Bogen er lyttet som fantastisk lydbog på Mofibo indlæst af forfatteren selv.

Det er en selvbiografisk roman, hvor forfatteren fortæller om sin på alle måder skræklige barndom, med en mor og far, der på hver deres måde tyranniserer og manipulerer deres eneste datter. Man kan næsten ikke forestille sig, at det kan blive værre, men det kan det - da Leonora som 21-årig fortæller forældrene, at hun er lesbisk.

Mens jeg læste romanen var jeg igennem hele følelsesregistret flere gange. Jeg blev kastet fra vantro, til vrede, til smil, til sorg og tårer og hele vejen tilbage igen. Det er en roman der går meget tæt på sin læser.

Det er grænseoverskridende modigt af forfatteren, at stå frem med sin historie. Under læsningen føler man, hvor stærk en nødvendighed, det har været for hende at gøre det. Det er en måde for hende at bearbejde det hele og måske finde nogle hårdt tiltrængte svar. Den er skrevet for hendes egen skyld, men jeg er sikker på at der er mange andre, der kan få stor hjælp af at læse hendes historie.

Jeg har det meget ambivalent med romaner med selvbiografiskepræg. Jeg synes de svinger fra at være direkte kedelige til det meget outrerede og provokerende. Men jeg synes forfatteren her evner, både at holde en fin afstand og ikke bare vælter alt sit galde ud i hovedet på læseren, samtidig med at man kommer meget tæt på, uden at det bliver sådan in-your-face-agtigt. Det er en hårfin balancegang, som hun evner til perfektion. Efter min mening får hun formuleret det meget dybtfølt, smukt og rammende.

Sproget er utrolig sanseligt, eller også fik jeg den følelse, fordi jeg lyttede til forfatterens fine og hypnotiserende stemme, give sin egen fortolkning af historien på lydbog. Jeg kunne næsten fysisk mærke akavetheden og den emotionelle stivheden i hendes samtaler med forældrene og længslen efter at opnå deres accept, gjorde helt ondt i hjertet.

Det er en modig og meget personlig roman, der viser at virkeligheden ikke som fiktionen byder på veltilrettelagte happy endings, hvor alle løse ender, bliver bundet samme i smukke sløjfer. Tværtimod kommer vi nok aldrig til at kende personerne omkring os 100% og vi vil altid stå tilbage med ubesvarede spørgsmål, når de forlader os.

Den der lever stille får 6/6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar