onsdag den 17. januar 2018

Tahmima Anam - En gylden tid

Det viste sig, at jeg uforvarende er kommet til at købe to udgaver at denne bog. Den danske udgave har jeg købt på William Dams Boghandels webshop og den engelske udgave, kan jeg ikke huske hvor jeg har erhvervet mig.

Romanen er læst sammen med The Read around the World Book Club på Goodreads.

Bogen foregår i det nuværende Bangladesh i 1971 og følger enken Rehana og hendes børn gennem landets krig for at løsrive sig fra Pakistan.

Jeg synes det var en interessant bog at læse, da jeg ikke vidste så meget om Bangladesh historie og landet i det hele taget. Jeg synes dog kun, jeg blev præsenteret for landets historie i små bidder og havde svært ved at fange stemningen og fornemmelsen for landet.

Sproget er smuk og historien er god, men jeg synes jeg manglede noget dybde. Min hjerne kunne godt forstå alt det grusomme historien fortalt, samt forholde sig til fortællingerne om alt det Rehana ofrer af kærlighed til sine børn. Men hvor jeg normalt bliver meget berørt, når det handler om problematiske relationer mellem børn og forældre, så synes jeg i dette tilfælde, at det var for overfladisk og mine følelser kom desværre aldrig rigtig i spil. 

En god oplevelse, der gav mig ny viden, men jeg manglede noget for at engagere mig mere i historien.

En gylden tid får 3/6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar