tirsdag den 2. januar 2018

Elsa Hart - Jade Dragon Mountain

Bogen er købt online, men jeg kan ikke huske hvor.

Det er den første bog i forfatterens krimiserie om den lærde mand Li Du, der lever i 1700-tallets Kina. Han har arbejdet ved kejserens hof, men er blevet sendt i eksil til den fjerneste del af Kina, tæt på grænsen til Tibet.

Kejserens besøg i byen Dayan, kræver mange forberedelser og da en udenlandsk jesuitter munk findes forgiftet, er gode råd dyre. Li Du, der tilfældigvis opholder sig i byen, får seks dage til at opklare forbrydelsen, så hverken byens magistrator eller kejseren vil tabe ansigt.

Selvfølgelig var jeg tiltrukket af denne serie, fordi den foregår i Kina. Men desværre synes jeg ikke forfatteren fanger den kinesiske mentalitet og kultur særlig godt. Man kunne ikke ud fra personernes handlemåder og tale, mærke hvem der var kineser og hvem der var udlænding. Historien kunne sådan set have foregået i hvilket som helst andet land i Asien eller Mellemøsten.

Selv om der var lidt information omkring Kinas politiske situation på den tid og landets forhold til udlandet, så synes jeg personernes tale og væremåde var alt for moderne eller i hvert fald lå meget langt væk fra, hvad jeg forestiller mig, at det ville have være i 1700-tallets Kina.

Selve krimidelen, fandt jeg værende meget tam og uinspirerende. Der var simpelthen ikke nok kød på hverken personerne eller mysteriet. Meget af opklaringen sker ved at Li Du tilfældigt overhører samtaler her og der, hvilket var ekstremt kedeligt, at læse om. Jeg sad hele tiden og ventede på, at der skulle ske noget virkelig spændende eller at Li Du, ville ryste nogle smarte tricks a la Sherlock Holmes eller måske Bruce Lee, ud af ærmet, men det skete bare aldrig.

Når det nu er den første bog i en serie, havde jeg nok forventet en mere fyldig opbygning af miljøet og hovedpersonen Li Du, som jeg synes var meget underudviklet og anonym person i forhold til at det er ham der bærer hele historien.

Det er forfatterindens første roman og man kan sige, at der er rig mulighed for udvikling og forbedringer. Jeg har bog nummer to stående på hylden, men jeg synes ikke rigtig der var noget i denne roman, der gav mig lyst til at læse videre i serien.

Jade Dragon Mountain får 2/6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar