mandag den 6. november 2017

Charlotte Brontë - Villette

Bogen er lånt på biblioteket.

Lucy Snowe er en ung kvinde uden familie og midler. Hun har boet lidt her og lidt der, hos velmenende mennesker, som har kunnet bruge hendes hjælp til at passe børn eller en syg ældre kvinde.

Da hun hører at der måske, er gode jobmuligheder for unge engelske kvinder, som guvernanter eller lærerinder i Frankrig, tager hun en meget stor chance og drager afsted på lykke og fromme. Hun er heldig og finder, ved skæbnens indblanding, en beskeden stilling i madame Becks skole for unge piger.

Jeg kan ikke sige, at det har været en udelt fornøjelse at tygge mig igennem denne mursten af en roman. Det har til tider været meget hårdt og langsommeligt. Den er i stil med The Mysteries of Udolpho af Ann Ward Radcliffe, der synes at tærske langhalm på bittesmå og ubetydelige observationer og detaljer.

Men på trods af den nogle gange lidt kedelige og begivenhedsløse handling, så har jeg på intet tidspunkt overvejet at opgive den. Jeg synes den gav et godt billede af, hvordan det var at være en kvinde i Lucys situation og hvor meget klasse betød for det liv man kunne håbe på, for en ung ubemidlet kvinde.

Jeg kunne godt lide Lucys lidt modvillige og ikke helt venlig måde at fortælle sin historie på. Hun er pirrelig og utilfreds, men gemmer sig bag en maske af tilfredshed. Hun styrer læseren fuldstændig med sin selektive og nogle gange lige frem manipulerende fortælling. Det var meget fængende og overraskende læsning, men også meget frustrerende til tider.

Da historien foregår i Frankrig er meget af dialogen på fransk. Her synes jeg det var lidt mærkeligt at forlaget ikke har valgt at oversætte det, for det var ret meget og det var ikke altid man kunne uddrage meningen af den efterfølgende tekst. Jeg fandt i hvert fald ud af at mit fransk er meget rusten efter mange år uden at have brugt det. Det gik da med lidt hiv og sving. Men for dem der ikke er bare lidt fransk kyndige, så kan jeg godt forstå at det kan være en årsag til at opgive bogen.

En bog som jeg ikke specielt nød at læse, men den er fremragende skrevet og jeg kan efterfølgende ikke helt slippe den igen. Den bliver ved med at spøge i min hjerne.

Villette får 4/5 stjerner

2 kommentarer:

  1. Jeg er også i gang med at læse Vilette i skrivende stund. Og ja, hvor er det mærkeligt, at det franske ikke er oversat! Jeg hører den på engelsk på lydbog, og det er store lunser af dialogen, der af og til forsvinder. Meget irriterende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har lige læst Krig og Fred i den danske to bind udgave og der var der var det hele på både fransk og dansk, det synes jeg egentlig fungerede fint ( jeg sprang som regel det franske over og læste kun det danske).

      Jeg gad vide om der slet ikke er nogen udgaver hvor det er oversat?

      Slet