lørdag den 23. september 2017

Terry Pratchett - The Discworld- serien


Jeg har længe gået og overvejet, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i, den nu afdøde Sir Terry Pratchetts Discworld-serie. Det er en serie, der med sine 41 bøger, godt kan virke lidt overvældende og uoverskuelig og derfor har jeg været lidt tilbageholdende med at gå i gang.

Men nu da jeg endelig har fået taget hul på serien og har fået lyttet den første bog færdig og er i gang med den anden, så er jeg ikke helt så skeptisk længere, for det er ret underholdende. Der er en god humor og et godt flow i historierne.

Efter hvad jeg kan forstå, følger serien seks forskellige grupper af individer, hvor Hekse, Troldmænd og ikke mindst Døden selv, er nogle af dem. Historien foregår i en magisk verden kaldet Discworld, der rider afsted gennem universet på ryggen af fire elefanter, der igen balancerer på ryggen af en gigantisk skildpadde.


Humoren i bøgerne er som sagt helt i orden. Den er skør og underfundig, men så vidt jeg har oplevet det i de to første bøger, bliver den aldrig plat. Den gør lidt grin med mange af de typiske klicheer, vi alle kender så godt fra diverse fantasy bøger, samtidig med at den leger med vores opfattelse af andre kulturer og andre måder at tænke på, men det hele er holdt i en let tone.

Jeg har ikke tænkt mig at lave et indlæg for hver af bøgerne, men vil måske lave en samlet vurdering af min oplevelse af serien, når jeg engang er kommet til vejs ende med den. Selv om det nok kommer til at tage et stykke tid.

6 kommentarer:

  1. Jeg elsker serien. Kvaliteten er noget svingende, men overordnet set en sjov, skør og underfundig serie :)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er jeg ved den fjerde bog og der er godt nok forskel Hvor de to første om troldmændende var meget skør, så lader det til at den første bog om Heksene lidt mere nedtonet.

      Slet
  2. Det er også en serie, jeg så småt overvejer. Vidste dog ikke der var så mange bøger! Kunne du evt. skrive et lille indlæg for hver 10. bog eller deromkring, og fortælle, hvordan serien udvikler sig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det kan være jeg skal det. Indtil videre er de i hvert fald meget fornøjelige og jeg kan stærkt anbefale dem som lydbøger :)

      Slet
  3. Det er også en serie, jeg er stødt på så mange gange, at jeg ikke har tal på det. Jeg kommer nok bare aldrig til at gå i gang med den...de der maaaaaaange bøger ER altså intimiderende :-) Men måske at lytte dem var en god idé. Det skal jeg lige overveje :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan i hvert fald anbefale lydbøgerne. De er på mellem 8 og 4 timer, hvilket jeg synes er meget overkommeligt og så er de faktisk rigtig godt indtalt. Jeg er ved bog nummer ti nu og synes det er helt fantastisk underholdning :)

      Slet