fredag den 1. september 2017

Boglisten september 2017.

Det vælter ind med spændende nye udgivelser og boglisten med bøger jeg gerne vil læse på et tidspunkt bliver længere og længere.

Jesper Wung-Sung - En anden gren ( Indlæg om bogen kan læses her)

Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sin kinesiske oldefar, der kom til Danmark som del af en udstilling i Tivoli og forelskede sig i danske Ingeborg. En anden gren er en storslået kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej.I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. 





Natasha Pulley - Urmageren fra Filigree Street ( Indlæg her)

1883. Thaniel Steepleton kommer hjem til sit værelse i London og finder et lommeur af guld på sin hovedpude. Et halvt år senere redder det mystiske ur hans liv ved at føre ham væk fra en eksplosion, der jævner Scotland Yard med jorden. Thaniel opsøger urmageren, Keita Mori, en venlig, ensom tilflytter fra Japan. Men selv om Mori virker ganske harmløs, begynder der snart at ske uforklarlige ting, og alt tyder på, at han skjuler noget. Thaniel bliver splittet mellem fornuft og følelser, og det bliver ikke bedre, da Grace Carrow, en fysikstuderende fra Oxford, blander sig i det hele.


Nanna Foss - Usiderne

URSIDERNE er tredje bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.









Fleming Jensen - Vorherre er en rutebil

For et samfundsengageret menneske er det i længden utåleligt at se til, mens kløften mellem naivitet og kynisme bliver større og større - når de to har så uendeligt meget brug for hinanden. Så Flemming Jensen forsøger i denne bog at gribe ind - med humoren som våben.







Tracey Chevalier - Den nye dreng

Moderne genfortælling af Shakespeares Othello









S.D. Robertson - tid til at sige farvel ( indlæg om bogen her)

Hvordan kan du forlade den du elsker allerhøjst? Will Curtis elsker sin datter over alt andet, og vil gøre hvad som helst for hende. Lille Ella på seks år ved at hendes far aldrig vil forlade hende, det har han lovet, da hendes mor døde. Men det vil snart vise sig, at det løfte bliver meget sværere at holde, end Will nogensinde havde forestillet sig





Øjvind Kyrø - Det hemmelige Bornholm. ( indlæg her)

Bornholmerne var Den Kolde Krigs danske førstehåndsvidner. For dem var truslen fra Øst hverdag, når Østblokkens spionskibe lagde til i Rønne Havn forklædt som fiskekuttere.

Samtidig voksede modstandsånden på øen. Hvis russerne kom, forventede Bornholmerne ingen hjælp fra det øvrige Danmark – kloge af skade efter århundreders besættelse af svenskere, tyskere og senest russere. Denne gang ville de tage sagen i egen hånd.




( Tekst og billeder er hentet på Saxo.com. Der tages forbehold for ændrede udgivelsesdatoer)

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker at se dine lister - jeg laver samme slags, men vi vælger tit nogle helt forskellige :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også at se hvilke bøger andre vælger at tage med på deres lister. Det er sjovt at se hvor interesserne overlapper og hvor det adskiller sig :)

      Slet