tirsdag den 14. marts 2017

Elan Mastai - All Our Wrong Todays

Bogen er lyttet som engelsk lydbog på Mofibo.

Historien handler om tidsrejser.  Hovedpersonen Tom tager, efter nogle overvældende begivenheder i sin egen verden, på en tidsrejse og havner i en parallelverden, her opdager han, at han nu hedder John i stedet for Tom og denne anden verden, er meget anderledes end den han kommer fra. Ændringerne i denne verden er han skyld i, fordi ved at tage på den tidsrejse har Tom ændret begivenhedernes gang og ændret verden. Kan han mon rette op på det, ved at vende tilbage til sin egen verden.

Romanen bliver solgt som en kærlighedsroman, men det er ikke helt den måde jeg vil betegne den på. Jeg oplevede det, som om det mere var en filosoferen over hele tidsrejseaspektet. Hvad der ville kunne lade sig gøre. Har det for eksempel indflydelse på tidsrejser, at jorden bevæger sig.

Vil det, at man overhovedet rejser i tiden, ikke ændre alt og have uoverskuelig følger for hele den verden man har forladt. Det er nogle spændende spørgsmål historien rejser og et meget anderledes take på tidsrejser. Det er virkelig en bog man kan blive rundtosset af, med alle de teorier og mulige udfald som forfatteren disker op med. Jeg skulle nogle gange holde tungen lige i munden for at kunne følge med i udviklingen.

Jeg synes det var en god bog, fortalt på en unik og sjov måde. Der er for eksempel et helt kapitel hvor hovedpersonen bare siger Shit! og Fuck! og et kapitel med baglænstale. Men nogle steder blev den for vidtløftig og selvfed for min smag.

All Our Wrong Todays får 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar