onsdag den 8. februar 2017

Claes Johansen - Smuk er døden, som I fik.

Bogen er købt på dette års bogudsalg hos Betty Mogensens Boghandel i Hjørring og lyttet som lydbog på Mofibo. Den måde lydbogen blev læst op på, fik mig i starten til at tro, at det er en satirisk beretning om krigen. Det er jeg ikke helt sikker på er forfatterens mening med bogen.

Da jeg købte bogen havde jeg det indtryk, at det var en historie der foregik i Sønderjylland ved krigen i 1864. Det viste sig at det slet ikke er tilfældet. Den foregår godt nok i 1864, men i Nordjylland.

Den følger den 19-årige Henrik, der får en lynuddanndelse til kadet i Odense og derefter bliver han efter eget ønske, sendt med de sagnomspundne helte i 1. regiment til Nordjylland. 1. regiment var den deling, der gav østrigerne bemærkelsesværdig meget modstand ved slaget ved Sankelmark, efter den danske hærs tilbagetrækning fra Dannevirke.

Henriks forventninger til at møde disse overnaturlige vilde krigere er høje, men de er ganske almindelige soldater med tilnavne som Skrubbe og Sveske. Der er intet heroisk ved dem eller krigen og langsomt bliver hans naive forestilling om heltemod erstattet af krigens brutale virkelighed.

Jeg må blankt indrømme at dette var en historie, der ikke sagde mig ret meget før jeg læste Tom Buk-Swientys efterskrift om bogen. Her skriver han blandt andet om det afsluttende slag, som er bogens klimaks. Nemlig slaget ved Lundby tæt på Aalborg, som efterfølgende blev brugt viden om i Europa, som et lærerbogs eksempel på hvordan man ikke skal udkæmpe et slag.

Interessant bog, der fortæller om krigen langt fra fronterne og hvordan det var at være soldat mellem slagene, med megen venten og marcheren.

Smuk er døden, som I fik får 3/5 stjerner. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar