mandag den 2. januar 2017

Ransom Riggs - Frøken Peregrins hjem for sælsomme børn-trilogien.

Trilogien består af: Frøken Peregrins hjem for sælsomme børn, Hollow City og Sjælenes bibliotek.

Jacob er vokset op med bedstefaderens historier om hans barndom under krigen, i blandet sære historier om mærkelige børn på et børnehjem i Wales. Da bedstefaderen dør under voldsomme omstændigheder, begiver Jacob sig ud på en rejse for at besøge det omtalte børnehjem og for at finde ud af mere om bedstefaderens liv.

Forrige år da hypen omkring den første bog i trilogien var på sit højeste, købte jeg den i tegneserie-udgave, men den fungerede slet ikke for mig og derfor var jeg ikke indstillet på at gøre mere ved den serie. Men da den så blev valgt til læseklubbens bog i oktober, kunne jeg jo ikke undslå mig og jeg valgte at lytte serien færdig, da de lå  tilgængelig i danske lydbogsudgaver på Mofibo.

Min oplevelse af den som lydbog, var lidt bedre end tegneserie-udgaven, men så heller ikke meget mere end det. Jeg kan godt lide ideen med den her skjulte verden af sælsomme børn, der lever side om side med vores verden og der er nogle ret fede bipersoner i bøgerne, som har rigtig meget karakter og giver historien den rette stemning. Men jeg synes rent ud sagt at historien var for kedelig.

Jeg fik svip af hovedpersonens evindelige klynken, Hver gang der skulle ske noget af betydning, brugte han ufattelig lang tid på at overanalysere og ikke mindst undervurdere sig selv. Hatten af for en hovedperson, der bare er et almindelig menneske og ikke en superhelt. Men det blev lidt for trivielt i længden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke ved mig selv, at der ikke var nogen ide i at bruge så meget krudt på det i hvert fald ikke i den første bog. For når der er to bøger mere i serien, ja - så går det jo nok alligevel!

Selve historiens plot synes jeg var meget diffust. Måske var det, fordi der gik tre måneder fra jeg lyttede de to første bøger, til jeg tog fat på den sidste, men jeg mistede flere gange undervejs helt føling med, hvad det egentlig var der var formålet med det de lavede. Det føltes som om forfatteren havde lagt alt arbejdet i udviklingen af persongalleriet og måske ikke så meget på at få historiefortællingen til at hænge sammen.

For en gangs skyld var der ikke lagt op til et trekantdrama og handlingen var heldigvis heller ikke fokuseret på seksuelle teenagefrustrationer, så det var da positivt. Men jeg var heller ikke ven med det kærlighedsforhold der blev præsenteret. Det var altså meget grænseoverskridende. Man siger godt nok at kærlighed kender ingen alder, men så alligevel.

En ikke helt vellykket trilogi i mine øjne, men med en spændende grundide og nogle fantastiske og anderledes personligheder.

Frøken Peregrins hjem for sælsomme børn får 2/5 stjerner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar