søndag den 31. december 2017

Marianne Iben Hansen - Julens helte

Jeg har ingen anelse om, hvor jeg har bogen fra, men den er læst højt for min 8-årige datter.

I de 24. kapitler denne skønne kalenderbog er delt op i, møder vi nisserne Humle og Nis, der skal vise, at de kan blive tryllenisser. De bor hos menneskepigen Line, der har det lidt svært, fordi hun lige er flyttet til et nyt sted og skal starte i en ny skole.

Så blev vi færdige med den anden julekalenderbog i år og det var en ren fornøjelse både for barnet og den voksne. Vi var i hvert fald enige om, at det var den bedste julehistorie vi har læst i år.

Historien havde det hele. Jul, nisser, trylleri, venskab, humor og spænding. Sproget er dejligt flydende og teksten let at læse højt fra.

Kapitlerne har en passende længde, så man lige kan nå et enkelt kapitel eller måske to, hvis der er tid til det eller man er kommet lidt bagud med læsningen i den travle juletid. Bogen er rigt illustreret med farvestrålende og søde tegninger, der understøtter historiens stemning af hygge.

Det eneste min datter ikke brød sig om, var at der blev givet chokolade ( hvilket jo faktisk er dødfarligt ) og whisky til en stakkels lille hund, som jo egentlig ikke kan gøre for, at den ikke er for klog og at dens ejer er en skurk. Det synes hun var meget synd for den. Men hvis vi ser bort fra det, var det en perfekt julekalenderhistorie.

Julens helte får 6/6 stjerner

lørdag den 30. december 2017

Kristín Marja Baldursdóttir - Havblik

Bogen er købt på Saxo.com.

Historien handler om den fraskilte Flora, der bliver fyret fra sit arbejde som 59-årig. Efter mange måneder som arbejdsløs, tager hun til en lille fiskerbygd i Vestfjordene, for at male et hus for sin søns svigerfamilie. Her oplever hun det lille samfund og dets indbyggere på godt og ondt. Især hendes møde med tre udenlandske kvinder og en lokal komponist, får afgørende betydning for hendes liv.

Det er en hjertevarm og underholdene roman, der tager fat i utrolig mange ting. Blandt andet kvinder og deres rolle i samfundet. Hvordan vi i vores del af verdenen, ser på det at blive ældre og er begyndt at afskrive den ældre del af arbejdsstyrken. Romanen handler også om det at være fremmed i forskellige sammenhæng og ikke mindst om musik og det islandske vejr.

Jeg synes måske fortællingen blev lidt for lyserød nogle steder, set i forhold til de seriøse temaer der blev taget op. Men samtidig, så var jeg glad for, at den alvorlige stemning blev brudt, så det hele ikke var ren elendighed.

Havblik er mit første møde med forfatteren, men det bliver bestemt ikke det sidste. Jeg synes, hun skriver godt og medrivende. Hendes personer er levende og nærværende. Hendes temaer er aktuelle, nogle jeg kan forholde mig til og  de giver rigeligt stof til eftertanke, samtidig med at historien flyder let og ubesværet.

Havblik får 5/6 stjerner

fredag den 29. december 2017

Breve hjem - Danske soldater i Første Verdenskrig

 - med forord af Claus Bundgård Christensen.

Bogen er købt på bogudsalg i Betty Mogensens Boghandel i Hjørring i 2017.

Selv om Danmark var neutralt land under 1. Verdenskrig, så var der alligevel forbavsende mange unge danske mænd, der frivilligt meldte sig til at kæmpe i krigen. Det var enten for de nordamerikanske lande, Rusland, Storbritannien eller Frankrig. Denne bog er en samling af breve skrevet hjem fra krigen af danske soldater.

Selve samlingen har en lidt spændende baggrundshistorie. Brevene blev oprindelig samlet og udgivet i to bind under og lige efter krigen af forfatteren Harald Nielsen, der senere under 2. Verdenskrig skabte kontrovers ved sine antisemitiske holdninger og åbenlyse støtte af nazisterne.

Hver soldat, bliver introduceret med en kort biografi, inden man læser deres breve. Det er nogle gange meget sparsomme informationer man har om deres liv og hvad der skete med den enkelte efter krigen. Men det er rart at få lidt mere baggrundsviden, end det der står i brevene.

Brevene fremstår meget forskelligt og man kan gennem dem, fornemme hvor forskellige disse mænd var ud fra deres breve. Nogle var meget professionelle og beskedne, nogle interesserer sig for at høre hvordan det går dem der hjemme og berolige og skåne dem for alt det barske. Mens andre igen er mere interesseret i at få sendt cigaretter og snaps og prale med sine eventyr og bedrifter.

Fælles for dem alle er, at det er en barsk og mange gange kaotisk krig de fortæller om. De beskriver livet i skyttegravene med sult, mudder, lus og rotter i store mængder. Hvordan slagene mod tyskerne forløber med bombardementer af deres stillinger, skyderier og bajonetkampe. Døden er allestedsnærværende i de kammerater de mister løbende og i de mange lig der ligger og rådner på slagmarkerne mellem skyttegravene.

Når man læser brevene slår det en, hvor anderledes 1. Verdenskrig var i forhold til 2. Verdenskrig med de lange systemer af skyttegrave, hvor man var så tæt på fjenden, at man nogle gange kunne se ham lige i øjnene. De menige soldater synes at mangle overblik og viden om, hvad der skal ske som det næste. Mange ved ikke hvornår de skal rykke til fronten og heller ikke det præcise geografiske sted. Det virker som om de er meget isoleret fra omverdenen. De ved ikke hvad der sker andre steder på fronten eller i resten verden.

Det var ikke en bog jeg glædede mig til at vende tilbage til, når jeg havde lagt den fra mig og derfor holdt det lidt hårdt med at komme igennem den. Men jeg synes det var en meget lærerig læseoplevelse om en krig, som med tiden er kommet til at stå lidt i skyggen af 2. Verdenskrig. Man kom rigtig tæt på personerne og det barske soldaterliv. Lidt billedmateriale eller kort ville have været dejlig.

Breve hjem får 5/6 stjerner

torsdag den 28. december 2017

Emily Ruskovich - Idaho

Bogen er lyttet som engelsk lydbog på Mofibo.

En dag da ægteparret Jenny og Wade er i skoven med deres to døtre for at samle brænde, sker der noget grufuldt, som ændrer de fire familiemedlemmers liv for altid. Nogle år senere prøver Wades nye kone Anne, at stykke begivenhederne i skoven sammen, inden Wade i hans tilstand af tidlig demens, glemmer hvad der skete.

Aldrig havde jeg gættet udfra den smukke forside, at indholdet i denne bog ville være så mørkt og hjemsøgende som det er. Gennem flere uventede og anderledes fortællere, får vi nøje udvalgte dele af historien og kan nogenlunde stykke et samlet billede af hændelserne sammen.

Første gang bogen skiftede fortæller, var jeg meget forvirret og kunne ikke helt forstå hvor forfatteren ville hen med det meget markante skift. Men de nye fortællere tilføjer uventede detaljer og synsvinkler på det skete. Hele bogen igennem er der dog, en gennemgående usikkerhed omkring det der bliver fortalt og hvis man ikke er til slutninger med løse ender, så vil jeg nok ikke anbefale denne.

Sproget er fuldendt og nærmest smertefuldt poetisk. Med den sikkerhed og overbevisning historien fortælles med, virker det ikke som en debut, men mere som om den er skrevet af en garvet forfatter, der kan sit kram og kender sine virkemidler. Hvilket var et mindre minus for mig. Det føltes som om forfatteren havde alt for stram kontrol med historien. Den var rent stilmæssigt nærmest for perfekt, hvis man kan sige det sådan, det blev lidt kedeligt.

Smuk, men på samme tid dybt forstyrrende roman om skyld, tilgivelse og hvad der driver mennesket til visse handlinger.

Idaho får 5/6 stjerner

onsdag den 27. december 2017

Brit Bennett - Mødrene

Bogen er lånt på biblioteket.

Historien handler om tre teenagere, hvis indbyrdes forhold med en facebookopdatering, nok ville betegnes som "meget kompliceret". De tre teenagere er Nadia, Luke og Aubrey, hvis liv i den lille californiske by Oceanside, en sommer bliver viklet uigenkaldeligt ind i hinanden. Nadia, hvis mor lige har begået selvmord, er bogens primære hovedperson.

Det er også som titlen beskriver, en bog om mødre: om dominerende mødre, om mistede mødre, om de mødre der aldrig skulle have været det, om mødre der aldrig blev mødre og ikke mindst om den gruppe velmenende "mødre", der er grundpillerne i den lille kirkemenighed i Upper Room Chapel og som består af en samling ældre kvinder.

Vinklen med den rolle kirken, præsten og ikke mindst "mødrene" spiller i lokalsamfundet og personernes daglige liv, er ikke noget vi kender fra eller har tradition for i Danmark. Men gennem gruppen af "kirkemødre" - historiens vi-fortællere, bliver det en interessant del af fortællingen og de tre teenageres liv.

"Mødrene" er fordomsfulde, har skarpe meninger om det der sker med de tre unge og ikke mindst om Nadia, uden de dog tager nogen aktiv del i historien eller for den sags skyld gøre noget for at hjælpe de tre unge mennesker. Det er en vinkel, der gør bogen anderledes og læseværdig i forhold til andre bøger med samme emne og kirkens fremtræde rolle, men fraværet af tro og religion var i den grad også bemærkelsesværdig.

Rammerne for historien står meget stærk, men der hvor jeg synes dens svagheder ligger, er i personerne, der er troværdige, men desværre for mit vedkommende også meget nemme at glemme igen. Det meget mainstream emneområde fangede mig, men bed sig ikke for alvor fast. Det handler om ung kærlighed, fejltrin og det alt overskyggende, hvad nu hvis?! Hvad hvis de hver især havde valgt anderledes, eller Nadias mor ikke havde begået selvmord eller aborten ikke var blevet gennemført? Hvad var der så sket?

Det er en hyggelig bog, hvis fortælling om disse skrøbelig unge menneskers liv sugede mig til sig, men som efterfølgende ikke helt hang fast i min bevidsthed. Sproget og historien er enkelt, flydende og medrivende, på grænsen til at være så enkel, at det nærmest er en YA-roman, men så alligevel ikke, for der er en uro og en dybde i historien, som man sjældent finder i YA-bøger.

Mødrene får 4/6 stjerner

mandag den 25. december 2017

Mine tanker om 2018 på bloggen.

Vi er snart ved enden af 2017 og et nyt og spændende år skal til at starte. Derfor har jeg gjort  mig nogle tanker om, hvad jeg vil med min læsning og bloggen i det nye år.


Boglisten
I begyndelsen af hver måned i 2017 har jeg lagt et indlæg op, som jeg kalder Boglisten. Det har været en liste over de nye udgivelser eller genudgivelser, der kommer den pågældende måned, som jeg personligt godt kunne tænke mig at læse.

Listen har fungeret som min huskeseddel, når jeg skulle bestille bøger hjem fra biblioteket eller når jeg har skulle bestemme mig for, hvad jeg skulle læse som det næste. Jeg var lidt bange for at listerne ville blive et stressmoment, men jeg synes egentlig det har virket helt fint i praksis, så for nu vil jeg fortsætte med mine boglister.

Læselister/temalæsning/udfordringer
Er ikke noget jeg vil bruge tid på i 2018. I stedet vil jeg lade humøret og læselysten styre hvilke bøger jeg kaster mig ud i. Min erfaring siger mig, at jeg aldrig får fuldført de udfordringer jeg kaster mig ud i, så hvorfor ikke bare lade være...


Stjernebedømmelse
Jeg har aldrig fortrudt, at jeg begyndte at give bøgerne i mine indlæg stjerner. Men da jeg ikke giver halve stjerner, synes jeg tit at jeg med den 5- stjerneskala jeg bruger nu, mangler en stjerne at gøre godt med. Derfor vil jeg fra nu af og fremadrettet, tilføje en ekstra stjerne så jeg har lidt mere spillerum.


Bogklubber og læsebegivenheder
Som sædvanlig vil jeg, så vidt det er muligt, deltage i de to halvårlige Dewey´s 24 Hour Readathon, der er i henholdsvis foråret og efteråret. Det er er enormt hyggeligt! Ikke mindst fordi jeg ser det som en god mulighed for at interagere med alle de andre bloggere. Noget jeg er ekstremt dårlig til til daglig.

Jeg har bestemt mig for, at jeg i 2018 vil læse med i Read Around the World Book Club, som er på Goodreads og som styres af Mel fra Mel´s Bookland Adventures. Det er en bogklub, hvor man hver måned læser en bog skrevet af en kvindelig forfatter, fra et eller andet sted rundt omkring i verden.

Hvilken bog der skal læses, bliver afgjort ved afstemning ud fra tre titler som Mel foreslår. Bogen for januar, som er den første måned jeg deltager, blev Det gyldne år af Tahmimi Anam, en bog jeg tilfældigvis allerede har på hylden. Jeg glæder mig meget til at læse den og andre spændende bøger fra hele verden.

Selvfølgelig fortsætter min "gamle" læseklub. Men vi er nogle travle damer og det er efterhånden blevet lidt udfordrende, at finde et tidspunkt hvor vi alle kan mødes. Jeg håber dog, at vi får tid til at komme til Krimimesse og Bogforum sammen, for det er altid enormt hyggeligt at følges ad.


YouTube
Jeg uploader stadig månedlige videoer om de nye bøger jeg får, køber eller låner på biblioteket. Men jeg kunne godt tænke mig, at filme en månedlig opsummering over de bøger jeg har læst, for lige som at vise dem der kun følger med på Youtube, at jeg rent faktisk læser nogle af alle de bøger jeg viser frem på min kanal. Indtil videre er planen at den påtænkte wrap up-video, kun kommer til at ligge på Youtube.


Bogkøb
Mit alt overskyggende fokus i 2017, proklamrede jeg meget naivt, ville være at læse mere og købe mindre. Det holdt flot de første to måneder af året og derefter faldt det helt til jorden.

Selv om det har hjulpet meget, at jeg er begyndt at bruge biblioteket, så kan jeg se på min bogvlog-videoer, at jeg stadig ikke får læst alle de bøger jeg køber. Jeg kan også se, at det er de engelske titler, som jeg halter gevaldigt bagefter med at få læst. Så selv om min undskyldning for at købe engelske bøger er, at de er meget billigere end de danske, så giver det jo ikke nogen mening, når jeg ikke får dem læst.

Derfor vil jeg bestræbe mig på at købe færre engelske bøger i 2018 og istedet satse på danske biblioteksbøger eller at lytte de engelske bøger, som lydbøger på Mofibo, der har et rigtig pænt udvalgt af engelske titler også de helt nye.

Hvad glæder jeg mig til?
I 2017 kom jeg desværre ikke afsted til nogen bogmesser og jeg vil satse stærkt på i det mindste at komme afsted til Krimimesse i 2018. Bogforum er lidt mere tricky, men jeg krydser fingre for at det falder heldigt ud.

Det samme gælder bogbloggertræf og bogbloggerarrangementer, som der heldigvis er kommet mange flere af i de sidste par år og det er skønt at de både er placeret i jylland så vel som på sjælland, men desværre passede det meget dårligt for mig rent familiemæssigt i det forgangne år. Men jeg håber inderligt at jeg kan komme afsted til nogle  i 2018.

Som sædvanligt glæder jeg mig meget til boghandlernes bogudsalg. Jeg er spændt på om Arnold Busck fortsætter med at holde deres bogudsalg i januar lige som sidste år eller om de går tilbage til før vinterferien, som det har været traditionelt og ikke mindst om Bog & Ide og Boghandleren følger trop og holder deres bogudsalg i januar.


søndag den 17. december 2017

Kyrre Andreassen - For øvrigt mener jeg Karthago bør ødelægges

Bogen er lånt på biblioteket.

Historien foregår i Norge og handler om den tidligere elektriker Krister Larsen. Vi får hans livshistorie fortalt af ham selv med stor verdenskloghed og dyb sarkasme.

Det er en socialrealistisk samfundkomedie, der går bag om bureaukratiet og fordommene om visse samfundsgrupper. Jeg synes den startede lovende og jeg morede mig rigtig meget indtil cirka 50-60 sider inde. Derefter løb jeg sur i fortællingen og jeg valgte at opgive romanen.

Mens hovedpersonen er ved at fortælle om en episode, så tager han nogle gevaldige afstikkere og når at berøre yderlige 2-3 andre ting undervejs, før han får afsluttet det det oprindelig handlede om. Jeg synes ikke det han fortalt var så spændende, at det var ventetiden værd og min tålmodighed rakte ikke til alle disse afstikkere.

Jeg synes, at disse romaner om at alle har en tendens til at sætte hinanden i bås udfra udseende og hvor i samfundet man befinder sig, har været meget fremme i den seneste tid. Om underhunden eller den sure mand, der egentlig er helt anderledes end man lige tror og jeg har læst romaner om det samme, der var meget bedre end denne. Krister som person fandt jeg ikke særlig sympatisk og hans liv og syn på samfundet interesserede mig ikke sønderlig meget.

Det var spændende at forfatteren havde valgt at gøre Krister meget intelligent og lod ham bruge meget svære og lange ord. Men det var for anstrengende at hele bogen var skrevet sådan, vi havde nok kunnet forstå hans usædvanlige intellekt alligevel, selv om det ikke havde været helt så fremtrædende.

Bogen er opgivet

fredag den 15. december 2017

Caroline Graham - Midsomer Murders Mysteries


Bøgerne er købt på Saxo.com.

På et tidspunkt i mine yngre dage, sad jeg klinet til tv-skærmen hver lørdag for at se det seneste afsnit om Chief Inspector Barneby og de uhyggelige mord i Causton og omegn. Jeg fulgte troligt med og så hvert afsnit, lige indtil John Nettles valgte at forlade serien, derefter mistede jeg interessen. Derfor blev jeg meget glad, da jeg fandt ud af at tv-serien bygger på bøger af forfatterinden Caroline Graham.

Det jeg godt kan lide er at Barneby er en helt almindelig mand, ægtemand og far. Han er hverken en eller anden superhelt, ej heller en afdanket og fordrukken sut, der har set sig vred på hele verden. Han lider af trivielle og dagligdags ting som halsbrand og overvægt. Hans kone er møgdårlig til at lave mad. Han elsker havearbejde og må i øvrig holde den unge og overenergiske kriminalassistent Troy ud. Troy, som er en skrækkelig billist, øretæveindbydende manchauvinistisk og selvglad, som både beundrer Barnaby, men samtidig også ser lidt ned på den ældre herres arbejde, som han er sikker på at han selv kan gøre meget bedre.

Jeg har set serien blive sammenlignet med Agatha Christies bøger om Mrs Marple og Hercule Poirot. Dem har jeg aldrig selv været så vild med, men jeg kan godt se, at de har nogenlunde samme vibe over sig. Det handler om mord begået i landsbysamfund, med excentriske personligheder og deres små indbyrdes fordomme og hemmeligheder.

Det tog mig et par bøger at vænne mig til, at forfatteren bruger utrolig langt tid på at bygge historierne op. Hun præsenterer de forskellige personer meget grundigt og i de fleste af bøgerne sker mordet ikke før over halvvejs i bogen. Det betyder at hovedpersonen gør sin entré meget sent i bøgerne. Hvilket jeg nogle gange synes var lidt irriterende, da jeg sådan set ikke læser bøgerne for krimidelens skyld, men for at læse om Barnaby.

Men jeg må indrømme de lange indledninger fungerer. Man kommer virkelig tæt på de personer det handler om og får hele miljøet og optakten med og det giver en meget velrundet og fyldig historie, som man normalt ikke ser i krimigenren.Det er ikke hardcore krimier, men handler meget om mennesker og deres indbyrdes forhold. Hvad er det der driver morderen til ugerningen og hvad er motiverne? Det er virkelig god underholdning.

En hyggelig krimiserie, som er letlæst og som jeg havde stor fornøjelse af.

Midsomer Murders Mysteries-serien får 4/5 stjerner

onsdag den 13. december 2017

Lars-Henrik Olsen - Jul i Zoo

Jeg mener, jeg købte bogen til Bogforum for nogle år siden og den er læst som godnatlæsning for min 8-årige datter.

Den kan læses som kaldenderbog, da der er 24 kapitler, men vi har valgt at læse to kapitler hver dag, eller hvad der nu har passet bedst her i den travle juletid.

En familie bjergfolk bor i Ugletårnet i Københavns Zoo. Havens direktør har planer om at bygge et nyt bassin til flododderne, der hvor Ugletårnet står. Bjergfolkene prøver med alle midler og med hjælp fra Hyggen at få forpurret planerne.

Først vil jeg sige, at min datter lyttede opmærksomt til bogen og synes den var helt vildt god. Hvilket jo egentlig er det der tæller. Det var nok mere mig som voksen, der havde nogle ting jeg ikke helt kunne med.

Blandt andet synes jeg, at der var alt for lidt jul i historien og jeg synes i den forbindelse at det var lidt mærkeligt, at forfatteren havde valgt at kalde beboene i tårnet bjergfolk og ikke nisser. Jeg synes også at alle de historier om bjergfolk og underjordiske var kedelige og ikke som sådan havde nogen forbindelse til familien i Ugletårnet. Det kunne have været sjovt, hvis de alle var fætre eller sådan noget.

Derudover irriterede det mig at forfatteren var så inkonsekvent med de rammer han selv har sat op. Bjergfolkene er vågne om natten og sover om dagen. men alligevel står der ting som "Næste dag.."., hvor det rigtige ville have været "Næste nat...".

Historien er meget København-orienteret, der fortælles om Valby Bakke, Roskildevejen og Pile Allé, hvilket for os Vendelboere, der ikke færdes i storstaden så tit, ikke rigtig sagde os noget. Vi var dog så heldige, at jeg var i København Zoo med de to yngste børn i påsken i år, så hun blandt andet kendte til, hvordan man skal gå under vejen for at komme over i børnezoo og vi så både det gamle og det nye elefanthus. Det er rart at have været der, når det er så stedspecifikt som her.

For mig var bogen ikke noget særligt og jeg havde nok opgivet den efter kort tid, hvis jeg selv skulle læse den, men min datter insisterede på at vi skulle læse videre. Så det er altså ikke altid man skal dømme hvad børnene skal læse efter vores kriterier som voksne.

Min datter giver Jul i Zoo 4/5 stjerner

mandag den 11. december 2017

Mette Odderskov - Lykken er

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.

Midt i november, lige da vi havde allermest travlt og jeg var dødtræt og måske også en anelse stresset, var der en email fra forfatteren i min mailbox, hvor hun beskrev denne bog om lykke. Og lige der, følte jeg, at der var den bog, jeg havde allermest brug for at læse, for nogle gange er det vigtigt lige at blive mindet om, det der gør os alle lykkelige.

Det er en dejlig bog, hvor forfatteren i små vingetter fortæller om livets forskellige aldre og glæder og hvor 500 forskellige mennesker i alle aldre giver deres bud på, hvad lykken er for dem.

Langt de fleste af udsagnene kan jeg relatere til, nikke genkendende til eller de får mig til at trække lidt på smilebåndet, for deres enkle og i nogle tilfælde naive sandhed. Det er ikke kun de store armbevægelser der er fokus på. De små daglige ting er også vigtige.

Allerede fra forsidens stemningsfulde foto og de efterfølgende fotografier inde i bogen, kan man mærke, hvor fuld den er af lykke, ro og ægte uforfalsket kærlighed til livet.

Det er nok den bedste feel good bog jeg nogensinde har læst og det er en jeg vil tage frem igen med jævne mellemrum, når jeg trænger til at blive mindet om alt det gode og skønne her i livet, nemlig det der gør mig lykkelig.

Lykken er får 5/5 stjerner

søndag den 10. december 2017

Lev Tolstoj - Khadzji-Murat

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Hoff & Poulsen. Jeg har tidligere læst Krig og fred af samme forfatter.

I forordet til romanen forklares det, at det er forfatterens sidste roman, der blev udgivet uredigeret post mortem. Hvilket gør at der nogle steder er nogle små svipsere og historien forekommer en anelse usammenhængende.

Jeg synes det var interessant at se, hvor medrivende og interessant historien alligevel var i sin uredigerede form, det siger noget om hvilken format forfatteren havde.

Det er historien om den legendariske og karismatiske kriger Khadzji-Murat ( nogle gange også stavet Hadji Murad), der kæmpede på oprørenes side under krigene mellem blandt andet Tjetjenien og den russiske hær. Efter nogle stridigheder med oprørenes leder Sjamil, overgiver Khadzji-Murat sig til russerne og vil kæmpe på deres side, men hans familie bliver taget som gidsler af Sjamil og russerne tør ikke stole på ham.

Jeg synes det var svært at holde styr på alle de mange fremmedlydende navne og hvem der var på hvilken side. Selvfølgelig giver de russiske navne sig selv, men der var en del af bjergfolkene, der var på forskellige sider. Det skabte lidt forvirring.

Men bogen er heldigvis ikke så lang og Tolstoj har en formidabel måde, med ganske få ord at skabe en hel personkarakteristisk, så det står helt klart hvilken type menneske man har med at gøre. Han er meget kritisk i sin fremstilling af den russiske hær og især zaren får en ordentlig omgang, der resulterede i at bogen ved sin første udgivelse var stærkt censureret.

En stemningsfuld og stærk roman om krigens paradokser. Hele bogens tema er fint klarlagt i bogens indledende og afsluttende historie om fortælleren, der forsøger at plukke en smuk vild blomst i vejkanten, men ender med at ødelægge den i forsøget.

Khadzji-Murat får 4/5 stjerner

fredag den 8. december 2017

Renée Toft Simonsen - At finde hjem

De 4% af bogen jeg nåede at lytte inden jeg opgav, er lyttet på Mofibo, som har stillet et gratis abonnement til rådighed for bloggen.

Det er den første bog i læseklubbens historie, som jeg ikke har fået læst. Det er ikke fordi jeg synes at den er dårlig, eller at jeg har noget personligt imod Renée Toft Simonsen.

Tværtimod er hun et kvindeforbillede, jeg altid har beundret og jeg har stor respekt for hende og især det, at hun har kunnet komme ud på den anden side og af en så succesfuld modelkarriere og stadig være helt nede på jorden.

Men jeg har ganske enkelt ikke skyggen af interesse for at dykke længere ned i hendes livshistorie og livsfilosofi. På nuværende tidspunkt siger det mig intet.

Måske får jeg lyst til at tage fat i bogen på et andet tidspunkt i mit liv, men lige nu har jeg valgt at springe over.

Bogen er opgivet

onsdag den 6. december 2017

Flemming Jensen - Vorherre er en rutebil

Bogen er lånt på biblioteket.

Det er en satirisk roman om vores samfund. Den handler om tro, kærlighed, politik, magt og underholdningsindustrien. Men frygt ikke, det er langt fra så kedeligt som opremsningen her får det til at lyde. For på en heller anden måde får forfatteren flettet Frelsens Hær, Melodi Grand Prix og et brutalt mord tæt på statsministeren ind i hele herligheden.

Med det helt rigtige glimt i det sproglige øje, underspillet humor og en god gang ironi, fortæller en sprudlende Flemming Jensen om politisk dobbeltmoral og intriger, kynisme og stupiditet i tv-verdenen og den måde vi alle forholder os til tro i dagens Danmark.

Det er rigtig sjovt! Men inde under al morskaben gemmer virkeligheden sig, i form af de typer vi kender så godt både fra den politiske scene og det menneskesyn man møder til daglig.

Normalt ville jeg nok løbe skrigende væk fra en roman, der handler så meget om politik. Men her bliver den højre-venstrefarce vi nogle gange er tilskuere til i dansk politik, gjort til grin og dermed meget mere spiselig for sådan nogle som mig, der mere holder sig orienteret om politik af pligt end af lyst.

En helt forrygende og  underholdende, men på samme tid dybt alvorlig roman.

Vorherre er en rutebil får 4/5 stjerner

mandag den 4. december 2017

Taler til ungdommen

- hemmeligheder, opsange og gode råd fra 26 markante danskere.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Kristeligt Dagblads Forlag.

Som undertitlen indikerer, så er det en samling af personlige erfaringer, gode råd og der er måske også en lille opsang til nutidens ungdom her og der, fra kendte danskere som blandt andet Hella Joof, Bodil Jørgensen, Abdel Aziz Mahmoud og Anne Marie Helger.

Det er sjovt at læse, hvad der har været vigtigt for de forskellige at få med og hvilke råd de har at give. Om nogle af dem, der har bidraget til samlingen, tænkte jeg, at det var tydeligt, at de ikke selv var så gamle endnu, mens andre forkom mig lidt forældede for ungdommen nu til dags. Men det var nu sjovt at læse alligevel og bogen indeholder mange kloge ord.

Hele ideen med samlingen af velmente ord til de unge, er rigtig god, men med bogens forside, synes jeg de har ramt helt ved siden af. Det er nok den mest kedelige forside jeg længe har set. Den virker mere til at være rettet mod forældre og bedsteforældre, hvem jeg i sidste ende også tror, er dem der reelt vil læse bogen.

Men er det alligevel en ung derude, der får bogen forærende i konfirmations - eller studentergave og måske får læst lidt i den, så synes jeg bestemt, der er noget at komme efter.

Taler til ungdommen får 3/5 stjerner

lørdag den 2. december 2017

Anthony Marra - Definitionen på liv

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Hoff & Poulsen.

Historien spænder over en årrække fra midten af 1990´erne og frem til 2004. Den fortæller om en lille håndfuld menneskers skæbne i det krigshærgede Tjetjenien, med den 8-årige Havaa som centrum.

Det er aldrig et godt tegn for mig, når jeg lukker en bog med ordene "endelig!" og en følelse af stor lettelse over at kunne lægge bogen fra mig. Hvilket desværre var tilfældet med denne bog, som jeg ellers havde glædet mig meget til at læse. Historien greb mig aldrig rigtig og jeg følte mig på intet tidspunkt engageret i personerne og deres ulyksalige liv.

Jeg lærte en masse om Tjetjenien og landets kamp for selvstændighed. Russernes overgreb på befolkning og de interesser ( olie) der lurer under Ruslands insisteren på at ville regere landet. Hvordan et land i en uløselig krig fungerer. Nogle mennesker bukker under, mens andre vælger de veje, som måske ikke holder rent moralsk, men som holder dem i live. I hvert fald for en tid. Men det var desværre også det eneste, som tiltalte mig ved bogen. Det at den giver stemme til en glemt krig.

Gennem forællingen åbenbares utænkelige og overraskende relationer mellem romanens forskellige hovedpersoner og vi opdager motiverne bag deres handlinger. Men jeg følte det hele var meget konstrueret og klodset. Nu ved jeg godt, at da det jo er fiktion, er det selvklart konstrueret af forfatteren. Men jeg kunne godt have tænkt mig, at det var mere elegant fortalt og at det virkede bare lidt troværdigt.

Så desværre var det ikke en bog for mig. Jeg fandt den kedelig og uopfindsom i sin måde at fortælle historien om denne skrækkelig krig og jeg havde meget svært ved at komme igennem den.

Definitionen på liv får 2/5 stjerner

fredag den 1. december 2017

Boglisten december 2017

Der er sikkert flere, men jeg har indtil videre fundet tre nye udgivelser i december, som jeg godt kunne tænke mig at læse.

OBS! Listen indeholder kun de bøger jeg personligt gerne vil læse og er derfor ikke en komplet liste over alle de bøger, der udkommer den pågældende måned.


Britt Karin Larsen - Som træet falder

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen










W. G. Sebald - De udvandrede

Migranternes historie er den moderne verdens historie, synes Sebald at sige. Menneskeliv, der har været stabile og ensartede i århundreder, rives op med rode og plantes om. I De udvandrede fortæller han den historie ved at fortælle de individuelle historier, f.eks. om jøden, der nåede at forlade Tyskland i tide, men altid bar sin fortid med sig.







Eka Kurniawan - Skønhed er et sår

Efter at have været død i enogtyve år står den smukke prostituerede Dewi Ayu endag op fra graven for at hævne en forbandelse som hviler over hendes familie. Vi befinder os i Indonesien, et land som har været udsat forkolonialisme, er blevet besat af Japan underanden verdenskrig og har oplevet revolution, massedrab på kommunister og årtier med diktatur.








(Tekst og billeder er hentet på Saxo.com. Der tages forbehold for ændrede udgivelsesdatoer)

torsdag den 30. november 2017

Tracy Chevalier - Den nye dreng

Bogen er lånt på biblioteket. Den er udgivet i en serie der kaldes Shakespeare i et nyt årtusind. hvor en lang række kendte forfattere blandt andet Margaret Atwood, giver deres bud på en moderne genfortælling af Shakespeares berømte skuespil. I samme serie har jeg tidligere læst Eddikepigen af Anne Tyler.

Romanen er en genfortælling af Othello og foregår i 1970´erne på en skole med kun hvide elever i Washington D.C. En dag starter der en ny dreng på skolen. Orsei er sort og ikke nok med det så falder skolens mest populære pige, Dee, for denne nye sorte dreng, hvilket sætter en masse i gang i skolegården.

Jeg har aldrig læst Othello, men jeg har da hørt et og andet om, at det skulle være et jalousidrama og jeg har læst mig frem til, at denne roman skulle følge den oprindelige meget tæt. At placere dette drama i en skolegård blandt pre-teenagere, hvor intriger og hormoner har frit spil, er fænomenalt godt tænkt.

Forfatteren lader de racistiske spændinger og magtspillet i skolegården, samt både elevernes og lærernes interne spil og fordomme, drive historien og det fungerer rigtig godt. Det gør fortællingen meget enkel og jeg synes faktisk den virker troværdig. På den anden side synes jeg, at det ændrer dynamikken i historien, at det det er børn historien handler om og ikke voksne. Sjovt nok ligner dette ældgamle plot, det samme som man finder i mange af nutidens populære Young Adult-romaner.

Jeg har det altid svært med genfortællinger, det er yderst sjældent jeg bryder mig om dem. Men i dette tilfælde, synes jeg faktisk forfatteren slipper rigtig godt fra det. Dog kan min begejstring skyldes, at jeg ikke kender det oprindelige skuespil.

Den nye dreng får 4/5 stjerner.

onsdag den 29. november 2017

Bo Lidegaard - Landsmænd

Bogen har jeg fået af min søster.

Det er en meget intens og minutiøs beretning om tiden omkring tyskernes jødeaktion under 2. Verdenskrig, fortalt gennem dagbognotater fra nogle af de flygtende jøder og andre der var berørt på den ene eller anden måde af razziaen.

Der findes efterhånden rigtig mange bøger om 2. Verdenskrig og jeg har efterhånden læst en hel del, der handler om ulykkelige menneskeskæbner og de grusomme koncentrationslejre. Derfor er det på en eller anden måde dejligt, at læse om noget godt fra krigens tid. Hvor Danmarks befolkning stod sammen om at trodse en af de grundpiller Det Tredje Rige blev bygget på.

I 1995 var jeg med en veninde på rundrejse i USA og blandt andet besøgte vi Holocaustmuseet i Washington D.C.. Her overraskede det mig, hvor meget Danmark og den, i den store sammenhæng måske lidt ubetydelige indsats, fyldte. Lige der, gjorde det mig faktisk rigtig stolt, at være dansker.

Det er spændende at følge de forskellige mennesker og deres mange forskellige flygtningeberetninger, som selv om deres flugt foregik ad mange forskellige ruter, alligevel alle lyder meget ens. Tvivlen om det ville komme så vidt, at man overhovedet skulle flygte, de stressede dage under flugten og til sidst lettelsen ved at være i sikkerhed. Det hele gav et godt billede og en fornemmelse for hvor hektiske de dage var.

Jeg synes det er en vigtig bog om Danmark under 2. Verdenskrig og forfatteren fik belyst, hvordan det kunne lade sig gøre og hvorfor og stillede nogle meget interessante spørgsmål til nutiden. Men jeg synes også bogen var ekstremt grundig, så det til tider føltes som om de enkelte episoder blev trukket i langdrag, især da der egentlig ikke kom nye og anderledes oplysninger ud af det.

Landsmænd får 4/5 stjerner

søndag den 26. november 2017

Weina Dai Randel - Empress of Bright Moon-dualogien

Bøgerne er købt på Saxo.com.

Denne dualogi, der består af bøgerne The Moon in the Palace og The Empress of Bright Moon, bygger på den historiske person Wu Zetian eller måske bedre kendt som kejserinde Wu, der levede i 600- tallets Kina og som anses for at have være landets eneste officielle kvindelige overhoved.( Enkekejserinde Cixi 1835-1908, regerede gennem sin søn og senere sin nevø ).

Alle de mandlige personer i bogen, på nær eunukkerne, bygger også på rigtige personer, nævnt i historiske skrifter. Alle kvinderne i historien ( på nær Wu) er ren fiktion fra forfatterens side, da kvinder og eunukker ikke havde nogen betydning og derfor ikke var vigtige nok til at blive omtalt i skrifterne.

Historien i de to bøger, giver en levende og meget virkelighedstro fortælling om, hvordan det kunne have været at være kvinde og leve ved datidens kejserlige hof, hvor intriger og urent spil var dagens orden. Hvor unge piger helt ned til tolv-tretten års alderen blev udvalgt til at leve i de meget hierarkisk inddelte kvindegårde, inden for paladsets mure. Det hele gjaldt om at tiltrække kejserens opmærksomhed, så man kunne avancere. Det må have været et stort psykologisk press, hele tiden at spekulere på, hvem man kan stole på og hvem der vil en til livs.

De to bøger ligger måske i den lettere del af de historiskeromaner, men de giver et meget fint indblik i livet i Kina på kejserinde Wus tid. Hvor overtro profetier og astrologiske forudsigelser tillagdes stor betydning og nærmest styrede det daglige liv. Bog to i serien fortæller også om buddhismens indtog i Kina, der blev hjulpet stærkt på vej af donationer fra Kejserinde Wu.

På baggrund af forsiden og mine tidligere erfaringer med José Fréches Silkekejserinde-trilogi, der også handler om kejserinde Wu, havde jeg nok forventet en slibrig og måske lidt plat fortælling. Men jeg blev heldigvis glædeligt overrasket over, hvor godt disse to bøger er skrevet og at det ikke kun handlede om sex og skandaler i fortidens Kina.

De to bøger skal læses i rækkefølge, da den anden bog fortsætter hvor den første slap. Det vil give en sammenhængende og mere forståelig fortælling. Samt at der vil være en del spoilere, hvis man får læst den anden bog i serien første.

En meget underholdende og medrivende, flydende fortælling om en usædvanlig kvinde for sin tid og livet bag kejserpaladsets mure.

Begge bøger får 4/5 stjerner.

onsdag den 22. november 2017

Nanna Foss - Ursiderne

Det er den tredje bog i forfatterens Spektrum-serie. De første to er Leoniderne og Geminiderne.

Bogen er lånt på biblioteket, men jeg endte med at lytte den som lydbog på Mofibo, da jeg pludselig opdagede at Mofibo ikke havde The Thief of Time, som er den 26. bog i Terry Pratchetts Discworld-serie. Så stod jeg jo pludselig der og skulle beslutte mig for en anden bog. Da jeg lige havde været på biblioteket dagen før og hente Ursiderne, var det nærliggende at vælge den.

Da det er den tredje bog i en serie, vil jeg ikke gå nærmere ind på handlingen, for ikke at afsløre noget. Men den var lige så medrivende og lige så godt skrevet som de to første. Forfatteren har et dejligt flydende sprog med mange underholdende og finurlige sproglige detaljer.

Jeg er normalt ikke så vild med tidsrejsebøger, da de ofte bliver meget indviklede og ender med at gøre mig helt forvirret. Men jeg synes faktisk forfatteren her, har godt styr på de forskellige dele og ikke mindst at hun får det til at give mening. Derudover er hun god til at ligge små remindere ud i løbet af historien, så man lige bliver mindet om forskellige hændelser fra de tidligere bøger.

For hver bog skifter forfatteren fortæller og denne gang følger vi en ny person, vi ikke er blevet introduceret for før, nemlig pigen Nashrin. Hun er meget anderledes end de to første fortællere. Så meget på kanten med livet og så meget mørkere i sine skjulte kræfter og sind. Jeg var ikke udpræget fan, men jeg synes hun var vildt godt skrevet.

Selv om der egentlig ikke sker overvældende meget i hver enkelt bog, så evner forfatteren, at holde min opmærksomhed alligevel. Efter sidste bog var jeg lidt skeptisk omkring det, at serien ville komme til at omhandle det samme igen og igen. Men min skepsis er gjort helt til skamme med denne tredje bog, for der er virkelig kommet gang i konspirationerne og det kan udvikle sig i alle retninger.

Den fysiske bog har nogle grafiske input, som var rigtig fede. Jeg synes, det er spændende når forfattere prøver anderledes og nye ting af. Det var ikke noget, der som sådan havde en central betydning for historien og derfor følte jeg heller ikke jeg missede noget selv om jeg lyttede til bogen. Men når jeg nu vidste, at de specielle input var der, kunne jeg høre det på oplæseren og jeg synes faktisk også det havde spændende effekt når det blev læst op.

Selv om jeg synes, at jeg de sidste par år er vokset lidt fra ungdomsbøgerne, så vil jeg helt sikkert læse den næste bog i serien også, ikke mindst fordi forfatteren afsluttede bogen med den ondeste cliffhanger.

Ursiderne får 5/5 stjerner

søndag den 19. november 2017

Lige nu læser jeg...



November måned her på gården er altid en meget travl måned. Vi har mink og det er på den her tid at de skal pelses, så jeg har ikke haft meget tid eller overskud til at læse i de sidste par uger. Oven i hatten er jeg så også blevet skrækkelig forkølet, så det er begrænset hvor meget læselyst jeg har tilbage, når vi kommer til dagens ende.

Det jeg mest tyer til af læsestof lige nu, er lydbøgerne af The Discworld-serien af Terry Pratchett. Underholdningsværdien er i top og der er ikke noget jeg behøver at bruge energi på at forstå. Seriens univers er meget enkelt bygget op og jeg synes faktisk de er rigtig sjove. 

På nær en enkelt bog i starten der blev oplæst af en dame, jeg tror det var bog fire eller fem, så har der indtil bog 23 været den samme helt igennem fantastiske oplæser, som har givet alle personerne forskellige stemmer og personligheder. 

Derfor var det lidt svært, pludselig i bog 24, at vænne sig til en ny oplæser. Han gør det måske knapt så godt, men det er dog acceptabelt at lytte til og hvis han læser de sidste 18 bøger, så kan jeg nå at vænne ørene til ham også. Jeg kan varmt anbefale serien.

Som en del af #nonfictionnovember er jeg startet på Landsmænd af Bo Lidegaard, der er en meget intens og minutiøs gennemgang af hændelserne og det politiskespil, der førte til de danske jøders flugt til Sverige under Anden Verdenskrig. 

Selv om bogen er fantastisk godt skrevet, så går det meget langsomt. Både fordi jeg stort set ikke har tid til at tage fat i den, men også fordi jeg simpelthen ikke har hjernekapacitet i øjeblikket til at koncentrere mig om stoffet.

Derfor har jeg taget fat på The Moon in the Palace, der er første bog i dualogien Empress of Bright Moon af Weina Dai Randel, som er i en noget lettere genre og ikke kræver helt så meget koncentration.

Bøgerne foregår i det gamle Kina og følger den unge pige Mei, der ender som en del af kejserens meget intrigante hof, hvor alle konkubiner er rivaler og man aldrig kan vide sig sikker for, hvem der næste gang vil stikke en kniv i ens ryg, både i overført betydning, men så sandelig også bogstaveligt.

Jeg var lidt bange for, at det var en overromantiseret og måske lidt fjollet historie, men jeg kan rigtig godt lide den måde historien er fortalt på, den er overraskende medrivende. 

Det er det læsestof jeg lige så stille arbejder mig igennem lige nu. Om en uge er vi færdige for i år med pelsningen og så er det tilbage til nogenlunde normal hverdag igen. 

tirsdag den 14. november 2017

Jack El-Hai - Nazisten og psykiateren

- Et skæbnesvangert møde under slutspillet af Anden Verdenskrig.

Bogen er lånt på biblioteket.

Da de overlevende topnazister efter Anden Verdenskrig skulle stilles for Nürnbergdomstolen, blev den amerikanske psykiater Dr. Kelley ansat til psykologisk at vurdere, om hver enkelt fange var i stand til at gennemgå en retssag.

Kelley var ikke så interesseret i retssagens gang, men så en åbenlys mulighed for at få klarlagt hvad der kendetegnede alle disse nazimonstre. Var der fælles psykologiske træk eller mentale afvigelser som Herman Göring, Rudolf Hess, Alfred Rosenberg, Albert Speer, Ernst Kaltenbrunner, Joachim von Ribbentrop og Karl Döntiz alle besad og som man kunne bruge, for i fremtiden at undgå gentagelser af de mange skræklige scenarier fra krigen?

Det han fandt ud af, var næsten mere skræmmende end selve krigen. Disse monstre var alle meget forskellige mennesker og udviste meget forskellig opførsel i den samme situation. De var ikke udprægede psykopater eller sindsyge, men omstændighederne havde gjort dem til dem de var. De var alle ambitiøse, patriotiske med meget lave eller ingen begrænsninger i deres stræben for at nå deres mål.

Selv om jeg til at starte med, synes der var lidt sensationsdramatik over måden bogen er skrevet på og på trods af at Kelley som person, ikke interesserede mig sønderlig meget, så blev det mere og mere interessant  og skræmmende at læse, jo mere det gik op for mig, hvad Kelley egentlig påviste med sine studier af disse uhyrer.

Uhyrer findes i alle lande i alle afskygninger og de ting der skete under Anden Verdenskrig, vil blive ved med at gentage sig i større eller mindre grad, når mennesker bliver grebet af begæret efter politisk eller religiøs magt og ikke skyer nogen midler for at opnå det. Vi har allerede set det gentagende gange siden, i form af borgerkrige og terrorhandlinger.

Meget tankevækkende og skræmmende læsning, men jeg var dog stadig ikke helt imponeret over den måde bogen er skrevet på.

Nazisten og psykiateren får 4/5 stjerner.


søndag den 12. november 2017

Adam Holm - En by i krig

Scener og skæbner fra Damaskus.


Bogen er modtaget som anmeldereksemplar for Kristeligt Dagblads Forlag.

Bogen er en personlig beretning fra de gange forfatteren har besøgt byen Damaskus, både før og efter borgkrigens udbrud. Det er et portræt af en by i krig og hvad det gør ved dens indbyggere.

Damaskus har i mange århundrede været et kulturelt og eksotisk rejsemål for mennesker fra hele verden og mange forfattere, bland andet Agatha Cristie, har brugt byen som inspiration og kulisse for deres værker.

Det Danske Institut i byen har, som Danmarks eneste videnskablige institut i den arabiske verden, siden 2000 og frem til krigens udbrud, huset danske forfattere, kunstnere og eventyrere. Nu er situationen en ganske anden. Der er langt fra fortidens jasminby til nutidens krigszone, hvor selvmordsbomber og morterangreb er dagligdag.

På sine rejser ind i regimets hjerte, har forfatteren forsøgt at finde ud af, hvorfor nogen stadig kan støtte en så brutal leder som Bashar al-Assad. Hvorfor vender hele Syriens befolkning sig ikke i mod en mand, der bomber sine egne indbyggere med giftgasbomber? I et land hvor folk kan blive hentet ind af en af de mange sikkerhedstjenester og tortureret, hvis regeringen tror man støtter oprørerne, som betegnes som terrorister, så er det svært at få et direkte svar.

Når man læser bogen, kan man ikke andet end at have ondt af de stakkels mennesker, der lever under den daglige stress, at vide at de kan dø hver øjeblik det skal være. At man ikke engang kan være i sikkerhed i sit egen hjem, hverken fra regimets folk eller fra oprørenes morterer og granater. Det er umenneskelige leveforhold, som påvirker alle.

Det er en stærk bog, der går om bag krigen og fortæller om de mennesker der bor midt i den.  En bog der berørte mig dybt, men som også klarlagde krigens dilemmaer og hvorfor syriske indbyggere, på trods af brutaliteten stadig støtter Assad og hans regime.

En by i krig får 5/5 stjerner

tirsdag den 7. november 2017

Bogvlog: Nye bøger november 2017.


Jeg viser de nye bøger frem som jeg har købt, fået eller lånt på biblioteket. Jeg regner sådan set ikke med, at få flere bøger på hylderne de næste to måneder, men man ved selvfølgelig aldrig om Saxo kommer med nogle gode tilbud mens der er Bogforum.

Desværre kommer jeg ikke til Bogforum i år og det er ren tortur at læse alle de glade og forventningsfulde indlæg, med glimt fra tidligere års Bogforum og hvad folk har planlagt at opleve i år. God Bogforum til alle der skal afsted!


Bøgerne:

Julia Rochester - The House at the Edge of the World
Anjali Joseph - Saraswati Park
Ali Shaw - The Girl with the Glass Feet
Natasha Pulley - The Bedlam Staks
Maja Lunden - The History of Bees


( Bøger  med blå skrift, er læste bøger med link til indlæg)

mandag den 6. november 2017

Charlotte Brontë - Villette

Bogen er lånt på biblioteket.

Lucy Snowe er en ung kvinde uden familie og midler. Hun har boet lidt her og lidt der, hos velmenende mennesker, som har kunnet bruge hendes hjælp til at passe børn eller en syg ældre kvinde.

Da hun hører at der måske, er gode jobmuligheder for unge engelske kvinder, som guvernanter eller lærerinder i Frankrig, tager hun en meget stor chance og drager afsted på lykke og fromme. Hun er heldig og finder, ved skæbnens indblanding, en beskeden stilling i madame Becks skole for unge piger.

Jeg kan ikke sige, at det har været en udelt fornøjelse at tygge mig igennem denne mursten af en roman. Det har til tider været meget hårdt og langsommeligt. Den er i stil med The Mysteries of Udolpho af Ann Ward Radcliffe, der synes at tærske langhalm på bittesmå og ubetydelige observationer og detaljer.

Men på trods af den nogle gange lidt kedelige og begivenhedsløse handling, så har jeg på intet tidspunkt overvejet at opgive den. Jeg synes den gav et godt billede af, hvordan det var at være en kvinde i Lucys situation og hvor meget klasse betød for det liv man kunne håbe på, for en ung ubemidlet kvinde.

Jeg kunne godt lide Lucys lidt modvillige og ikke helt venlig måde at fortælle sin historie på. Hun er pirrelig og utilfreds, men gemmer sig bag en maske af tilfredshed. Hun styrer læseren fuldstændig med sin selektive og nogle gange lige frem manipulerende fortælling. Det var meget fængende og overraskende læsning, men også meget frustrerende til tider.

Da historien foregår i Frankrig er meget af dialogen på fransk. Her synes jeg det var lidt mærkeligt at forlaget ikke har valgt at oversætte det, for det var ret meget og det var ikke altid man kunne uddrage meningen af den efterfølgende tekst. Jeg fandt i hvert fald ud af at mit fransk er meget rusten efter mange år uden at have brugt det. Det gik da med lidt hiv og sving. Men for dem der ikke er bare lidt fransk kyndige, så kan jeg godt forstå at det kan være en årsag til at opgive bogen.

En bog som jeg ikke specielt nød at læse, men den er fremragende skrevet og jeg kan efterfølgende ikke helt slippe den igen. Den bliver ved med at spøge i min hjerne.

Villette får 4/5 stjerner

lørdag den 4. november 2017

Juan Díaz Canales - Fraternity 1 & 2

Disse to tegneserier er lånt på biblioteket.

Historien foregår i 1863 i Indiana, i et samfund kaldet New Fraternity. Samfundets grundlægger er rigmanden Robert McCorman og ideen bag samfundet er, at alle er lige og at der ikke er nogen religion eller andre ting der kan forvride ligestillingen blandt indbyggerne. Handlingen starter med at en lille dreng findes i skoven og bringes ind i samfundet. I skoven lurer stadig et mystisk uhyre.

Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal skrive om dette to binds værk. Tegningerne var meget dystre og stemningsfulde. Handlingen foregik mest i illustrationerne og knapt så meget i den meget fåmælte tekst, som jeg måske fandt lidt intetsigende og mangelfuld.

Selve historien forstod jeg ikke helt. Denne blanding af historisk islæt fra Den Amerikanske Borgerkrig, det specielle New Fraternity samfund og den magiske realisme eller symbolisme i form af uhyret i skoven, faldt ikke helt i min smag. Jeg synes aldrig helt, at jeg fik fat i nogle af de basale ting i historien.

Min erfaring med tegnede romaner, eller Graphic Novels som de hedder på engelsk, er meget lille og min høje læsehastighed er en hindring, når jeg skal læse noget med meget lidt tekst. Jeg elsker Radiserne og Sten & Stoffer, men det er en anden læsestil der kræves i den type tegneserier, for her er det teksten der er det vigtigste og i teksten, pointen ligger, mens tegningerne kun understøtter det teksten fortæller. I tegneserier som Fraternity ligger hele nuancen i illustrationerne og det er jeg bare ikke god til at aflæse.

Jeg vil ikke give de to album en bedømmelse, da jeg ikke har noget at sidestille dem med, på grund af min begrænsede erfaring med den type tegneserier. Men jeg vil nok ikke læse sådan noget lignende igen lige foreløbig.

torsdag den 2. november 2017

Boganbefalinger fra andre lande.


Min primære kilde til at finde nye udenlandske bøger er den del af YouTube, der bliver kaldt BookTube. Her følger jeg en del kanaler med læseglade mennesker, som jeg synes er inspirerende.

Hvis man lige som jeg godt kan lide at læse om andre lande og mangler noget inspiration, kan jeg anbefale at søge på Reading my Country Tag eller Read my Country tag. Det er et relativt nyt tag, så endnu er der ikke så mange videoer oppe, men der kommer hele tiden nye spændende lande til efterhånden som tagget stille og roligt spreder sig.

F.eks Kina,


Sydafrika,


Spanien


eller Norge



og det oprindelige tag


onsdag den 1. november 2017

Boglisten november 2017.

På novembers bogliste over de nye udgivelser i Danmark, som jeg godt kunne tænke mig at læse, er der heldigvis kun fire bøger indtil videre. Det kunne give mig en lille mulighed for, at få læst nogle af bøgerne fra de tidligere boglister.

OBS!
Min bogliste her på bloggen er kun en liste over de bøger, som jeg personligt godt kunne tænke mig at læse og ikke en samlet liste over alle de bøger der udkommer denne måned.

Anthony Marra - Definitionen på liv ( Indlæg om bogen her)

I en lille landsby i Tjetjenien ser den otteårige Havaa til fra sit skjul i skoven, mens russiske soldater bortfører hendes far og sætter ild til hendes hjem. Da naboen, Akhmed, finder pigen mellem træerne, forstår han den fare, hun befinder sig i, og tager hende med ind til hospitalet i den nærliggende by. Her håber han at kunne skjule pigen, så Ramzan, informanten i landsbyen, ikke finder hende.





Leif Davidsen - Ravnens rede

En gotisk spændingsroman om en excentrisk rigmand på et slot ud for Bretagnes kyst.








Jennifer Egan - Manhattan Beach

Jennifer Egans nye roman, 'Manhattan Beach', foregår på Brooklyns militære skibsværft i 1940'erne. Den handler om Anna, som har en drøm om at blive den første kvindelige dykker ved skibsværftet, hvor der arbejdes hårdt for at vedligeholde den store amerikanske krigsflåde. Men hendes far, Eddie, og hans chef, Dexter, arbejder med lyssky forretninger, og en dag forsvinder Eddie




Birgit Alm - Om nogle år

Elinor er enlig mor og studerende, og hver dag er en bitter kamp – for at få pengene til at slå til, for at være en god mor for et barn som vokser op i et nabolag, hvor alle har Playstation, nyt tøj og alt, hvad de behøver, og for at holde facaden og give indtryk af at være ’på niveau' når det gælder madpakke, børnefødselsdag og julestue-bidrag på Rudolf Steiner-skolen, hvor sønnen har friplads.






(billeder og tekst er lånt fra Saxo.com. Der tages forbehold for ændrede udgivelsesdatoer)


tirsdag den 31. oktober 2017

Abdel Aziz Mahmoud - Hvor taler du flot dansk!

Bogen er lyttet som lydbog på Mofibo, indtalt af forfatteren selv. Mofibo har sponsoreret et gratis abonnement til bloggen. Den er læst sammen med Læseklubben, men jeg kunne desværre ikke være med til at diskutere den.

Dette er historien om Abdels egen familie og hvordan de kom til Danmark i 1984, hvor de flygtede fra den eskalerende borgerkrig i Libanon.

Det er historien om hans forældres møde med danskerne og hvordan de blev modtaget. Det er også historien om hans egne oplevelser og hvorfor han valgte at tage bladet fra munden og kaste sig ud i integrationsdebatten, selv om han egentlig ikke synes, at han kan tale på alle indvandres vegne.

Abdel fortæller intelligent og meget dansk, med flittig brug af ironi og humor, om det at føle sig dansk, men alligevel ikke helt at blive accepteret. Altid at blive set som udlænding og få stillet nærgående spørgsmål om sin religion og få ros fordi han er god til dansk, selv om han er uddannet journalist.

Jeg synes det er en interessant bog, fordi vi sjældent hører om udlændinge der rent faktisk er integreret i vores samfund. Det er altid ballademagerne vi hører om. Derfor er det også trist at høre, at dem der har gjort alt for at passe ind, stadig ikke føler at de gør.

En meget interessant og lærerig bog.

Hvor taler du flot dansk! får 4/5 stjerner.

søndag den 29. oktober 2017

Samar Yazbek - Du må ikke dø.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Kristeligt Dagblads Forlag.

I en kælder i Syrien sidder den unge kvinde Rima og skriver sin historie. Hun er stum og har autistisketræk, men har levet et trygt og beskyttet liv sammen med sin mor og bror. Men alt dette ændrer sig den dag moderen bliver skudt ved et checkpoint og giftgasbomber regner ned fra himlen.

Romanen handler om den katastrofale sommer i 2013, hvor Syriens præsident Assad, valgte at bombe sit eget folk med kemiskebomber.

Det er en stærk roman, der har taget mig lang tid at læse, fordi jeg blev nødt til at læse den i små bidder. Men det er også en bog der har givet mig lyst ( selv om lyst måske ikke er det helt rigtige ord), til at vide mere om den skræklige borgerkrig i Syrien. For jeg synes faktisk at jeg vidste for lidt om krigen til fuldt ud at kunne forstå historien.

På grund af Rimas anderledeshed foregår meget af historien på et andet plan. Hendes måde at se verden på er meget anderledes end normalt. Det gør bogens skrækkelig scener nemmere at læse om, men det var efter min mening meget forvirrende. Der er mange referencer til Alice i Eventyrland og Den lille prins og man skulle hele tiden selv prøve at stykke tingenes rigtige sammenhæng sammen, udfra Rimas eventyr-agtige verden. Det blev lidt anstrengende nogle gange.

Det er langt fra en fornøjelse at læse bogen. Det er en barsk fortælling der beskriver det ubeskrivelig. Men på grund af historiens specielle hovedperson og fortællerstilen, havde jeg nogle gange svært ved at følge og forstå hvad der skete.

Du må ikke dø får 4/5 stjerner.

torsdag den 26. oktober 2017

Nonfiction November 2017.


I år er det tredje år at BookTuberne Olive fra A Book Olive og Gemma fra  Non Fic Books står for den læseudfordring de kalder #Nonfiction November, hvor de opfordrer folk til at læse mere nonfiktion.

Hvert år vælger de fire ord, som skal inspirere andre til at læse nonfiktion og som kan fortolkes på mange forskellige måder. I år er ordene:

Home

Til den udfordring har jeg valgt Breve hjem - danske soldater i Første Verdenskrig, som jeg købte på udsalg i Betty Mogensens Boghandel i Hjørring tidligere i år, men ikke har haft tid til at læse endnu. Jeg vælger bogen fordi den har hjem i titlen.







Substance

Her vælger jeg Kina af Mogens Lykketoft og Mette Holm. Bogen er fra 2008, men jeg tror den vil være interessant at læse nu, da Xi Jinping er blevet valgt som landets præsident for fem år mere ( eller måske nærmere har valgt, at han vil fortsætte fem år mere). Den er også købt på Bogudsalg for nogle år siden og jeg tror såmænd også den er købt i Arnold Busck.






Love

Jeg ved ikke helt om Kærlighed er ordet for denne bog Landsmænd af Bo Lidegaard, men jeg har ikke lige kunnet finde andre. Det er en bog jeg har fået af min søster, så om ikke andet kan den repræsentere lidt søsterkærlighed.






Scholarship

Lige nu er jeg ved at læse Du må ikke dø af Samar Yazbek og den har givet mig lyst til at lære mere om Syrien og den brutale borgerkrig der raser i landet, selv om det langt fra er fornøjelseslæsning. Jeg vil derfor læse En by i krig, hvori journalisten Adam Holm fortæller om sine egne oplevelser i Damaskus. Begge bøger er modtaget fra Kristeligt Dagblads Forlag.




onsdag den 25. oktober 2017

Isabel Vincent - Middage med Edward

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Bazar, som i løbet af 2017 skifter navn til Forlaget Zara.

Isabel er flyttet med sin mand og datter fra Canada til New York. Da hun som en hjælpende hånd, lover at kigge ind hos en venindes 93-årige far, havde hun aldrig troet, at denne lille ting ville udvikle sig til nogle udsøgte middagselskaber og et venskab på tværs af aldersgrænser.

Selv om jeg har det ret anstrengt med bøger om gamle mennesker, så var der alligevel et eller andet ved denne bog, der fangede min opmærksomhed og da jeg fandt ud af, at det er en historie fra forfatterens eget liv, blev jeg endnu mere interesseret.

Jeg synes det er en superfin og dejlig fortælling om to mennesker, der på trods af deres aldersforskelle får et givtigt og godt venskab. Historien sagde rigtig meget om, hvor meget man kan lære og få glæde af hinanden på tværs af aldersgrænser. Samtidig var historien krydret med nogle skønne beskrivelser af New York og området omkring.

Da jeg ikke er nogen gourmet og ikke specielt meget interesseret i fransk madlavning ( det fik jeg rigeligt af, da jeg i mine unge dage var Au Pair i Nice), synes jeg at den del fyldte lidt for meget. Men på den anden side, gjorde netop det træk fortællingen unik, fordi det var det der var grobund for Isabel og Edwards venskab.

Utrolig stemningsfuld bog om døden, kærlighed, alder og glæden ved livet og om mad som en brobygger mellem mennesker.

Middag med Edward får 4/5 stjerner.