søndag den 18. december 2016

Chris Heape - Glimt

Bogen  har jeg fået tilsendt af Turbine Forlaget.

Sam er fortælleren i denne bog. Han er en ældre mand på 61 år. Historien fortæller i glimt det liv han har levet og som er blevet formet af en skelsættende og meget tragisk begivenhed, der kostede ham hele hans familie, da han bare var 9 år. Han kan intet huske fra hændelsen, men forsøger nu som ældre at finde frem til og huske hvad der skete dengang.

Jeg kunne godt lide den første del af historien, hvor vi mest følger Sam som dreng. Jeg synes det var en bevægende og meget stærk historie. Til at starte med fik jeg det indtryk, at det var en spændingsbog, men den mystik der bygges op om tragedien bliver aldrig helt fulgt til dørs og slutningen er temmelig åbenlys.

I stedet er det mere en bog om Sam og hvorfor det er så vigtigt for ham at huske hvad der skete. Historien er ikke fortalt i nogen kronologisk orden og springer næsten afsnit for afsnit rundt i tiden. Det betyder som sådan ikke noget for handlingen, men det var nogle gange lidt irriterende og gav til tider lidt forvirring.

Selv om det var en bevægende og meget dybfølt bog, med et flot beskrivende sprog, så blev jeg aldrig 100% fanget af dramaet i Sams hoved. Men på den anden side, er det heller ikke som sådan en dårlig bog. Den var bare ikke mig.

Glimt får 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar