onsdag den 28. december 2016

Annette Østegård - Malerne på Markvej

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.

Som barn holdt jeg mange ferier i Skagen med min familie og Skagensmalerne har altid haft en helt speciel plads i mit hjerte.

De fleste har nok hørt om maleren P. S. Krøyers eller har set hans smukke malerier. Derfor synes jeg det lød spændende med en bog for børn om ægteparret Anna og Michael Ancher, der måske ikke er helt så kendte som Krøyer.

Det er en billedfortælling, hvor forfatteren lader malernes egne malerier fortælle historien. Hun fortæller også indgående om de forskellige malerier og hvordan der for eksempel er brugt lys og skygger til at give malerierne dybde. Hvordan malerne fik de lokale fiskere til at medvirke og så videre.Det er faktisk rigtig interessant og lærerigt at læse om og kan lære børnene at se og forstå malerier på en anden måde.

Jeg vil nok tro at bogen er for de lidt ældre børn, da der er meget tekst og en del svære ord, der kan give lidt problemer. Men det er en hyggelig og fin bog, hvis man som jeg elsker Skagensmalerne eller måske står og skal en tur til Skagen, så en den rigtig fin at læse inden et besøg i huset på Markvej eller på Skagen Museum.

Malerne på Markvej får 5/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar