mandag den 12. september 2016

Oliver Hilmes - Berlin 1936.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Kristelig Dagblads Forlag.

Gennem små korte afsnit fortæller forfatteren om det historisk interessante Olympiske Lege, der blev afholdt i Berlin fra d. 1. til d. 16. august 1936.

Afsnittene følger forskellige historiske personer, kendte så vel som ukendte mennesker og vi følger deres oplevelser i de seksten dage legene foregår og ganske kort deres efterfølgende skæbne.

Sammen med uddrag af dagsinstrukser fra rigspressekonferencerne og døgnrapporter fra statspolitiet, danner der sig et meget klart billede af, hvilket land Tyskland var under overfladen af det kæmpe propaganda røgslør, som legene viste sig at være.

Bag de kæmpe fester og det ekstravagante selskabsliv, skjulte Hitler og hans betroede mænd, deres egentlige dagsorden. Tyskland var allerede i 1936 ved at opruste til krig og var begyndt at deportere, torturere og overfalde jøder, homoseksuelle og landets politiskekritikere.

Bare 40 minutters kørsel fra Berlin med S-bahn, var nazisterne ved at opføre en kæmpe koncentrationslejr, mens legene fandt sted. Men det måtte omverdenen ikke vide og det var kun meget få af de udenlandske besøgende og deltagere, der opdagede noget.

Jeg synes forfatteren med sin overskuelige og lettilgængelige fortællermåde, får fortalt på en letforståelig måde, om den historiske begivenhed, der måske var et springbræt for Hitler og nazisterne til at fortsætte, deres brutale kurs og som fuldstændig narrede omverdenen til at tro sig sikker, med et velorganiseret og velplanlagt skalkeskjul.

En godt skrevet, meget oplysende og yderst interessant bog, der er skrevet på en nemt fordøjelig måde. Jeg manglede dog personligt lidt mere om den almene befolkning og knapt så meget om samfundets spidser, til lige som at give en balance.

Berlin 1936 får 4/5 stjerner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar