fredag den 16. september 2016

Mich Vraa - Haabet.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. Det er den første bog i en planlagt trilogi, der skal bygge på de tre begreber, tro, håb og kærlighed, hvilket jeg synes lyder som et utrolig interessant koncept.

Gennem blandt andet breve, dagbogs- og logbogsnotater fortælles historien om fregatten Haabet og de skæbner der kom i forbindelse med skibet og ikke mindst Danmarks ikke særlige ærefulde rolle i handlen af slaver fra Afrika og slaveriet på plantagerne på de Vestindiske Øer.

Det er en grum fortælling. Der er ikke lagt låg på den horrible behandling de sorte, som havnede i danskernes skibe fik. Både på sejlturen over Atlanten, hvor to ud af tre sorte omkom på grund af sygdom, for egen eller besætningens hånd og den umenneskelige behandling slaverne var udsat for på plantagerne. Hvor afstraffelserne blandt andet bestod i at blive sat i små bure i solen uden mad og drikke, piskning eller afhugning af lemmer.

Romanen giver en ubehageligt indblik i datidens menneskesyn, men også den begyndende ændrede holdning til slaveriet. Det er ubehageligt at læse, men så vigtigt at erkende, at det ikke bare var alle de andre nationer, der brugte slaver, men at Danmark spillede en temmelig stor rolle i det spil.

I starten forvirrede det mig meget, at der blev sprunget frem og tilbage i tiden, men efterhånden som jeg kom længere ind i historien, gav det hele mening og det var et logisk valg at fortælle historien på den måde.

Selv om vi hellere vil læse om vores store sejre og alle de gode ting danskerne har gjort ude i verden, hører ting som romanen her beskriver, desværre også med til vores nationale arv.

Haabet får 5/5 stjerner


2 kommentarer: