mandag den 29. august 2016

Jan-Philipp Sendker - At høre hjertet slå og Hjertets stemme.


Jeg har modtaget Hjertets stemme, som anmeldereksemplar fra Gads Forlag og da jeg læste på forsiden, at det er efterfølgeren til At høre hjertet slå, bestemte jeg mig efter lidt dimlen frem og tilbage, for at læse den første først, da jeg allerede havde den stående på hylden på engelsk.

Umiddelbart vil jeg anbefale at man læser bøgerne i rækkefølge, da blandt andet slutningen af bog et, bliver afsløret i bog to og jeg kunne forestille mig, at der vil være nogle episoder i nummer to, som kun giver den fulde mening, hvis man har læst bog et.

Begge bøger følger den samme person, kvinden Julia. Der i At høre hjertet slå tager til Burma, for at finde ud af, hvad der er sket med hendes far, der forsvandt sporløst for mange år siden. I Hjertets stemme er Julia tilbage i Burma. Denne gang for at finde ud af hvorfor en ukendt kvinde stemme bliver ved med at hjemsøge hende.

Forfatteren kan noget med at sætte ord sammen på en helt fantastisk måde. Han skriver utrolig smukt og kommer med mange velovervejede og livskloge betragtninger. Der var mange vendinger og sætninger, som jeg synes var velvalgte og værd at hæfte sig ved og jeg havde gang i overstregningstusserne flere gange .

Han beskriver rigtig fint asiaternes tilgang til livet og den østlige måde at leve på, blandt andet beskriver han reinkarnation og troen på skæbnen forudbestemt i stjernerne. Hvor stor indflydelse disse ting har på folks daglige liv og at mange lader hele deres liv styre af disse overbevisninger.

Samtidig er hans beskrivelser af Burma meget levende og sansemættet. Vi hører om Burma før og nu, men slet ikke nok efter min mening. Jeg ville meget gerne have hørt mere om landet og dets historie.

Desværre fandt jeg selve historierne meget naive og urealistiske. Forfatteren havde meget fokus på at beskrive personernes ydre skønhed, hvilket jeg synes var helt irrelevant for forløbet af historierne.

I Hjertets stemme, var der også flere gange, hvor personer blev fremstillet unødvendigt fattesvage.  Det hele havde en følelse af eventyrlighed og opløftethed. Det føltes som om forfatteren prøvede at skabe en, jeg ved ikke om jeg kan kalde det en zen-følelse, men det blev lidt for meget efter min smag.

Jeg synes også der var nogle markante ting, der blev efterladt fuldstændigt uafsluttet, eller som bare forsvandt ud af historien lige pludseligt, og som jeg fik fornemmelsen af, at forfatteren bare brugte som virkeelementer til at få historien hurtigt derhen hvor han ville have den.

Bøgerne er hurtige og lette at læse og det var nogle okay historier, men forfatterens måde at fortælle sine historier på, var desværre ikke lige mig. Jeg indrømmer blankt, at jeg nok ikke havde fået læst bog to, hvis det ikke lige var fordi jeg havde fået den tilsendt af forlaget.

Begge bøger får 2/5 stjerner.



2 kommentarer:

  1. Hej Birgitte. Jeg har også modtaget 'Hjertets stemme', og har overvejet at læse 'At høre hjertet slå' først, men er alligevel gået igang med 'Hjertets stemme'. Det å stadig i overvejelserne, om jeg skulle læse den anden, men efter din anmeldelse, på trods af, at visse situationer vil give bedre mening, så tror jeg nu alligevel jeg starter ud med denne ene og ser om det er noget for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, det er en af de bøger, hvor man meget hurtigt får en fornemmelse for om det er noget for en. Han skriver på en lidt speciel måde. Nogle kan lide det andre, inklusive mig selv, er desværre ikke så begejstrede ;)

      Slet