mandag den 25. juli 2016

Læst og lyttet uge 29-2016.

Jeg fik ikke lyttet en eneste lydbog i løbet af ugen, da det ikke fungerer optimalt, nu hvor børnene er hjemme fra skolen. Jeg synes faktisk at det virker temmelig afvisende over for resten af familien, at tage hørebøffer mens de er hjemme.

Uge 29 var ugen hvor jeg deltog i læseudfordringen BookTubeAThon, som er sat i værk af BookTuberen Ariel Bissett. Udfordringen er et årligt tilbagevendende event og foregår over en periode på en uge.

Udfordringen går ud på at læse bøger valgt udfra 7 forskellige kriterier. I løbet af ugen er der også forskellige andre udfordringer, blandt andet foto og film opgaver på Instagram og YouTube.

Jeg fik fuldført de fem af de boglige udfordringerne og det var utrolig gode læseoplevelser de fem bøger bød på, lige på nær den sidste roman, der skuffede lidt.


Bøgerne var som følger:

Emma Donoghue - Rum
Eleanor H. Porter - Pollyanna
Val McDermid - Northanger Abbey
Carys Bray - The Museum of You
Nnedi Okorafur - Kabu Kabu

Jeg mangler at få læst to bøger. Jeg er startet på begge bøger og jeg regner stærkt med at læse dem færdig i løbet af ugen.

Charles M. Schulz - The Bumper Book of Peanuts, som jeg havde valgt til udfordringen, der lød på, at man skulle læse en bog om aftenen, fungerede ikke ret godt, da vi som regel har været afsted på tur og på stranden hen over aftentid.

Jiang Rong - Wolf Totem er en forholdsvis tyk bog og hvis jeg skulle have haft en chance for at nå både at læse og se filmen til bogen, så skulle jeg nok have valgt en der var lidt kortere.

Jeg har desværre ikke kunnet finde filmen. Men bogen er fabelagtigt godt skrevet. Den bygger på forfatterens egne oplevelser fra kulturevolutionen, hvor han som unge student fra Beijing, blev sendt afsted af Maos regering, for at være hyrde i Mongoliet.

Anmeldelse af begge bøger følger i løbet af ugen.

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle spændende bøger, som du har fået læst i sidste uge! "The Museum of You" har jeg allerede afkrydset på min efterhånden lange TBR-liste :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Carys Bray er vist ved at blive en af mine nye yndlings forfattere. Hun skriver altså så godt. Næste måned skal jeg læse hendes novellesamling Sweet Home, som jeg kun har hørt godt om, så den glæder jeg mig til :)

      Slet