søndag den 24. juli 2016

BookTubeAThon 2016 bog 4 og 5.


Carys Bray - The Museum of You. En bog opdaget via BookTube. Bogen er købt på Saxo.com

Da Clover var 6 uger gammel mistede hun sin mor og i denne hjertevarme historie følger vi skiftevis Clover og hendes far. Clover er nu 12 år og prøver at stykke et billede sammen af den mor hun aldrig kendte . Det er en fortælling om hvordan det er, når livet pludselig tager en meget uventet og livsændrende drejning og ikke mindst hvordan de to, far og datter, finder ud af tingene sammen.

Carys Bray skiver som en drøm. Hun er efter min mening dronningen af "show, don´t tell"-konceptet. Hun kan med en enkelt sætningen portrættere et væld af følelser og betragtninger. Med sin tekst tager hun fat ved mange tabuer og problemstillinger omkring de emner hun tager under behandling.

Clovers stemme var den der var klarest og mest vellykket. Hvor imod at Darrens stemme var alt for young adult-agtig og feminin efter min mening og ikke helt så dybfølt som Clovers. Selve handlingen var måske også lige lidt for kunstigt sat op efter min smag, men hun havde fat i nogle gode pointer og skabte en god stemning.


The Museum of You får 4/5 stjerner.



Nnerdi Okorafur - Kabu Kabu. Novellesamlingen er valgt som den ekstra syvende bog i læseudfordringen. Bogen er købt på Saxo.com

Skrivestilen og de elementer hun skriver om og benytter sig af i novellerne i denne bog, ligner meget dem hun bruger i romanen Who Fears Death, som jeg stiftede bekendskab med i sidste måned.

Hun skriver om forholdene i Nigeria, hvor hun selv stammer fra og hvor alle hendes fortællinger foregår, om det overnaturlige og mytologiske, og om kvinder som bryder den sociale arv i det meget kvindefjendske Afrika, tilsat flyvende kvinder og lidt dæmoner.

Desværre oplevede jeg lige som med den omtalte roman, at teksten var meget springende og usammenhængende og jeg endte egentlig med, kun at kunne lide den første novelle og derefter gik det lige så stille ned ad bakke.

Kabu Kabu får 2/5 stjerner.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar