torsdag den 23. juni 2016

Kim van Alkemade - Barn nr. 8

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

I 1919 bliver Rachel Rabinowitz og hendes storebror Sam under tragiske omstændigheder forældreløse og Rachel havner på et jødisk børnehjem. Mange år senere bliver en ældre kvinde indlagt på det plejehjem hvor Rachel arbejder. Kvinden er Dr. Mildred Solomon. Rachel genkender hende fra børnehjemmet og da hun undersøger kvindens medicinske karriere, får hun svar på hvorfor hun mistede alt håret som barn og hvad hun og de andre hjælpeløse børn, var udsat for på børnehjemmet.

Historien følger skiftevis Rachel som barn og voksen. Hvor vi hører om henholdsvis hendes opvækst på børnehjemmet og som voksen sygeplejeske. Det er en barsk fortælling om overgreb på børn der i forvejen er dårligt stillede, uden nogen voksne der kan sige fra på deres vegne. Historien rammer dybere og bliver mere ubegribelig, når man ved at det bygger på forfatterens bedstefars liv.

Det jeg godt kan lide er at forfatteren også ser på den anden side af disse eksperimenter gennem Dr. Solomon. Hvis de eksperimenter ikke var blevet fortaget, disse forfærdelige overgreb og mishandlinger af børnene, så ville vi ikke været kommet så langt med helbredelsen af mange sygdomme, som stort set er udryddet i dag. Og ville disse børns skæbne have været meget bedre, hvis de havde været overladt alene til New Yorks gader. Det er meget interessante overvejelser, som kan være meget skræmmende og grænseoverskridende at tænke på.

Men det er ikke kun en bog om de ulykkelige skæbner på børnehjemmene, det er i lige så høj grad en kærlighedshistorie og en historie om datidens syn på kvinder og karriere. Især kærlighedshistorien, som ellers er en smuk fortælling, overraskede mig, da jeg ikke kunne forstå relevansen for at fremhæve den, set i forhold til hvad bogen handler om, men det gav helt mening til slut.

Noget der i den grad faldt i gennem, var beskrivelsen og fornemmelsen for den tid romanen skulle forgå i, som er fra 1919 til sidst i 1950´erne. Efter min mening var sproget alt for moderne og jeg følte slet ikke forfatteren ramte den rigtige stemning og tone i forhold til datiden.

En utrolig hjerteskærende og på samme tid meget medrivende roman om de mere tvivlsomme og sorte tider i lægevidenskabens historie og de medfølgende store menneskelige omkostninger. Meget anbefalelsesværdig læsning.

Barn nr. 8 får 4/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar