torsdag den 2. juni 2016

John O´Farrell - An Utterly Impartial History of Britain, or 2000 Years of Upper Class Idiots In Charge

Bogen er købt på Saxo.com.

Forfatteren giver i denne bog en ikke særlig saglig gennemgang af Englands historie fra de første mennesker bosatte sig i landet og frem til i dag, det vil sige 2007 hvor bogen udkom.

Dette er en boglig pendant til et stand-up show. Det er en utrolig morsom og satirisk historiebog og jeg er ikke i tvivl om at hvis min folkeskolehistoriebøger havde været som denne, så ville jeg helt sikkert have været mere opmærksom i timerne og kunnet huske mere.

Jeg har ikke en hat forstand på Englands historie og kan derfor ikke sige, om det forfatteren fortæller er korrekt rent historisk, men den er i hvert fald underholdenden. Den form for underspillet, ironisk humor er lige mig.

Så sjov! Jeg kan varmt anbefale den hvis man vil have et godt grin og et hurtigt, langt fra kedeligt indblik i engelsk mentalitet og historie.

An Utterly Impartial History of Britain får 5/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar