onsdag den 9. marts 2016

Kathrine Woodfine - The Mystery of the Clockwork Sparrow & The Mystery of the Jewelled Moth.


Bøgerne er købt på Saxo.com og er de to første i en nye serie børnemysteriebøger.

Historierne foregår i London i begyndelsen af 1900-tallet og bøgernes hovedperson er den 14-årige Sophie. Hendes elskede fars død har efterladt hende forældreløs og i en social deroute. Men historierne følger ikke kun Sophie. Hun møder hele tiden andre unge mennesker, som fortællingen følger og hvis synsvinkel vi også oplever.

Da jeg var barn elskede jeg at læse mysteriebøger, som De tre detektiver, Jan -bøgerne af Knud Meister og Carlo Andersen og De fem -bøgerne af Enid Blyton. Det var spændingen, men i allerhøjeste grad også de tætte venskaber, som historierne beskrev, som tiltrak mig. Jeg må indrømme, at det der tilrak mig til Woodfines bøger, i første omgang var, de flotte forsider, men jeg er bestemt ikke blevet skuffet, indholdet holder til fulde det forsiderne lover.

Det er sådan nogle rigtig hyggelige bøger at læse. Datidens London bliver beskrevet via personernes færden rundt omkring i byen og gennem de forskellige mennesker, fra meget forskellige samfundslag, som Sophie og hendes venner møder. Der er både eventyr og romantik i bøgerne, men også et lille strejf af alvor.

Jeg havde stor fornøjelse af at læse de to bøger og jeg glæder mig meget til at følge serien fremover.

Begge bøger får 4/5 stjerner.

6 kommentarer:

  1. Hvor er de bare flotte! De lyder rigtig gode, børnebøger med mysterier er altid skønne jo!

    SvarSlet
    Svar
    1. De opfylder alle krav for en god børnemysterie-serie. Jeg kan helt klart anbefale dem, hvis man kan lide den slags bøger.

      Slet
  2. Sikke nogle skønne covers til bøgerne. Dejligt at fortællingerne også var gode :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så flotte! Jeg var egentlig overrasket over at historierne var så gennemtænkte og velskrevne som de er, det er ikke altid man kan stole på en flot forside ;)

      Slet
  3. Dem glæder jeg mig til at læse :-) og ja, så er de jo så fine og flotte :-) Ved du hvor mange bøger Kathrine Woodfines serie kommer op på?

    SvarSlet
    Svar
    1. De er bare så hyggelige, du kan helt sikkert glæde dig :)

      Jeg har ikke hørt noget om hvor mange der er planlagt, men hun har flere fortløbende røde tråde, som nok kommer til et klimaks på et tidspunkt, så jeg tror ikke det bliver en af disse uendelige serier som f.eks. Nancy Drew, der nu er oppe på nogle og 60 bøger.

      Slet