mandag den 9. november 2015

Nanna Foss - Geminiderne


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup og det er anden bog i forfatterens Spektrum-serie.

Jeg havde virkelig glæder mig til at læse denne bog. Jeg har både læst og lyttet til den første bog med stor glæde. Jeg er vild med forfatterens sprogbrug og især personerne og deres indbyrdes forhold er det der giver historien liv.

Hvad bogen handler om, vil jeg ikke komme så meget ind på, da jeg ikke vil spoile den første bog. Men der er kommet gang i tidsrejserne og nu, hvor vi fra den første bog har sceneriet og personerne på plads, er der for alvor kommet gang i handlingen og der er godt nok fart over feltet.

Jeg var ekstremt usikker på det her med at synsvinklen skifter for hver bog. For det kan i sådanne tilfælde, nogle gange være svært at skelne de forskellige personer fra hinanden. Her var det dog intet problem og der var tydelig forskel på Emilie, som er den person vi følger i den første og Pi, hvis synsvinkel vi følger her. Både i handlemåde, sprog og tankemønster adskilte de sig klart fra hinanden.

Selv om jeg savner Emilie og at følge hendes relationer til Alban og Linus, så var det enormt spændende, at se de andre personer gennem Pi´s øjne og hvordan hun opfatter dem anderledes end Emilie gjorde. Det er efter min mening et meget vellykket personskifte. Jeg kan næsten ikke vente på at det bliver en af drengenes tur, det kan kun blive endnu mere interessant.

Jeg kan altså ikke anbefale denne serie nok! Det eneste minus jeg kan komme på, er ventetiden til den næste udkommer. For hold da op, det er både et interessant og spændende plot, som jeg ikke har nogen anelse om hvor skal ende.

Geminiderne får 5/5 stjerner.

4 kommentarer:

  1. Hvor er jeg glad for at jeg lige har købt begge bøger! Jeg glæder mig endnu mere til at læse dem nu!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan godt glæde dig! Og afsæt endelig god tid, for når man først er begyndt kan man ikke slippe dem igen før man er færdig.

      Slet
  2. Ih, jeg glæder mig sådan til at komme til at læse den. Når man læser den her slags anmeldelser bliver man bare mere utålmodig! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæd dig, men hvor er det træls, at der er så lang tid til den næste udkommer ;)

      Slet