mandag den 26. oktober 2015

Læst og lyttet uge 43-2015.

Endnu en uge er fløjet af sted! Bogforum nærmer sig med raske skridt og jeg glæder mig helt vildt meget til nogle spændende og hyggelige dage i bøgernes tegn og i godt selskab.


Jeg fik læst tre bøger og lyttet til to i ugen der er gået. To af de lyttede bøger var bog nummer syv og otte i Charlaine Harris Sookie Stackhouse serie, som jeg pludselig fik lyst til at læse videre i lørdag aften. Jeg regner med at lave et indlæg senere med en samlet vurdering af serien.

Den tredje læste bog var Logbog fra et livsforlis af Erik Valeur, som var en krævende men god læseoplevelse.

De to lyttede bøger var:


Peter Høeg - Elefantpasserens børn. Bogen er købt på et loppemarked sidste år og læst sammen med Læseklubben.

Historiens fortæller er den 14-årige Peter, der bor med sine excentriske forældre og ældre søster Tilte på øen Finø, som er verdens navle for alle Finøboere. En dag forsvinder forældrene og nu må børnene tage affære for at finde dem igen.

Dette er første gang jeg stifter bekendtskab med Peter Høeg og jeg må sige at denne bog er langt fra hvad jeg forventede. Jeg gik ind til bogen med den forestilling om, at det skulle være noget kompliceret, seriøst og måske en smule opstyltet. Men Elefantpasserens børn er ingen at delene. Tværtimod er det en sjov historie, grænsende til det tåbelige, med en kerne af alvor bag det hele.

Jeg oplevede romanen som en lidt blandet fornøjelse. Den er smækfyldt med satiriske og meget rammende observeringer om samfundet, menneskeheden som hele og specifikt religion og tro. Jeg hylede af grin flere gange over de komiske og groteske episoder, men samtidig var der ind imellem lange kedelige passager, hvor en pointe blev trukket alt for langt ud, eller historien kammede over og blev lige en tand for tåbelig.

Bogen er lyttet som lydbog hentet på Mofibo oplæst af Martin Greis. Jeg har tidligere stødt på ham som oplæser, hvor jeg ikke var så begejstret for ham, men jeg må sige at han med denne roman ramte satiren og humoren lige på kornet.

Elefantpasserens børn får 3/5 stjerner.


Carina Evytt - Dæmoner. Bogen er modtager som gave fra forlaget Tellerup til Bogbloggertræffet 2015. Den er lyttet som lydbog hentet Mofibo og det var en ganske fin udgave.

Handlingen centrer sig om et hus, som den unge kvinde Izzy flytter ind i efter hun er blevet udskrevet fra et psykiatriskhospital. Huset har været gerningssted for en voldsom og blodig tragedie, som kostede den underlige Jannick kaldet Ravnen hele sin familie. Jannick færdes stadig i landsbyen og i nærheden af huset. Han går for at være psykisk ustabil, da han hele tiden taler om dæmoner og besættelser og ingen er rigtig klar over hvad der egentlig skete i husets kælder dengang.

Begrebet dæmoner bliver taget op i flere forskellige former i historien, både på det menneskelige plan og på det overnaturlige plan. Jeg kunne rigtig godt lide det, at forfatteren hele tiden lader læseren hænge i tvivlen mellem om det der sker er virkelighed eller et produkt af en psykisksyg.

Bogen er valgt som en del af mit Halloween-læsetema for oktober måned og jeg synes den var en passende blanding af spænding og uhygge. Romanen er velskreven og der var nogle ret gode plot-twist undervejs, der lige ruskede op i historien en gang i mellem

Dæmoner får 4/5 stjerner.

I lørdags skulle Læseklubben mødes og vi havde aftalt at tage til Bogbyttemarked i Nordkraft i Aalborg arrangeret af Michelle fra The Small Wonders of Life. Det var super hyggeligt!

Jeg kom hjem med de disse to bøger:


6 kommentarer:

  1. Glæder mig til at læse "Dæmonen"! Den lyder virkelig spændende. Håber at du får en skøn tur til Bogforum:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan helt sikkert anbefale den, den er altså virkelig godt skrevet :) Skal du ikke til Bogforum?

      Slet
  2. Sookie-bøgerne er bare så hyggelige! Stenede, men hyggelige :-) Elskede hverdagsbeskrivelserne med det mad hun laver og alle de daglige sysler - meget afslappende læsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nem underholdning. Der er godt nok mange unøjagtigheder som burde være fanget af forfatteren selv eller redaktør, men alligevel så er jeg vild med dem :)

      Slet
  3. Åha, jeg må snart få fat i resten af bøgerne om Sookie!
    Og 'Dæmoner' lyder simpelthen bare så spændende! Jeg har brug for mere tid til at læse. :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Efter bogbloggertræffet sidder jeg med hele den dejlige stak af bøger jeg fik og siger ' jeg vil læse den..Nej, den...Nej den!' So many book so Little time!

      Sookie Stackhouse-serien har bestemt sine fejl, men hold da op! Hvor er det bare dejlig underholdning :)

      Slet