søndag den 9. august 2015

Hannah Kent - Uindviet jord.

Fra hun var 16-17 år og var på studieophold i Island, har forfatteren været fascineret af kvinden Agnes Magnúsdóttirs historie. Hun var den sidste der blev henrettet på Island.

Det er en roman, der efterlader et meget stærkt indtryk og hvis stemning ikke forlader en lige med det samme. Islands rå og ubarmhjertige natur og det folk der boede der i 1828, kommer helt ind under huden på læseren. Sproget er barskt, men samtidig poetisk. Man kan sagtens genkende sagaernes land og teksten skaber anderledes og uudslettelige billeder, som man automatisk kommer til at reflektere over og fortolke.

Bogen giver et realistisk og meget helstøbt billede af Agnes, som person og hendes relationer til folkene på gården, hvor hun opholdt sig ind til henrettelsen. Hendes håb og drømme for livet udrulles og man føler for hende og den drejning hendes liv har taget.

Det er en meget spændende skrivestil forfatteren har brugt, hvor historien skifter mellem alvidende iagttager og Agnes som jeg-fortæller. Skiftene var ofte meget bratte, men man var alligevel aldrig i tvivl om, hvem man nu fulgte og det gav mulighed for at følge Agnes helt inderst inde, samtidig med at vi som læsere også får det ydre perspektiv med.

Denne roman, er forfatterens troværdige og velgennemarbejdede fremlæggelse af Agnes som person og de hændelser der førte til forbrydelsen, som hun blev henrettet for og ikke mindst er det forfatterens fortolkning af rigtigheden og motivationen bag Agnes dom.

Det er en imponerende debut roman og jeg vil helt sikkert anbefale den til alle.

Bogen får 5/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar