søndag den 2. august 2015

Alexander McCall Smith - Emma.

 
Endnu en bog jeg har måttet opgive inden for kort tid. Jeg ved ikke, om jeg er ekstrem uheldig i år, eller om jeg bare er blevet mere kræsen med, hvad jeg vil bruge min tid på. Dette er den femte bog jeg har måttet opgive at læse færdig i år.

Bogen er en del af  The Austen Project, der er et moderne genfortællings projekt, hvor seks kendte engelske forfattere giver deres bud på et moderne take på Jane Austens populære romaner. Dette er min første møde med en af disse bøger.

Andre bøger i samme serie er Sense and sensibility af Joanna Trollop, Northanger Abbey af Val McDermid. I følge Goodreads skulle en Curtis Sittenfeld være i gang med at skrive en ny Pride and Prejudice, men hos hverken The Book Depository eller Saxo har jeg kunnet finde noget om den pågældende bog.

Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at give flere af bøgerne i projektet et forsøg efter denne. Da den til fulde har bevist, at det er umuligt at tage det samme set up, der omhandler omgangsformer og livet i 1800-tallet, hvor det var vigtig som kvinde at finde en rig og hvis man var heldig, måske også en god mand at gifte sig med for at sikre sin fremtid, og direkte at passe det ind i vores moderne verden. Det fungerer bare ikke.

Emma i McCall Smiths udgave starter med 50 sider om Mr. Woodhouse, hans hypokondri og på at forklare hvorfor en familie i vor tid ville hyre en guvernante og hvorfor hun stadig befinder sig i husholdingen, selv om døtrene hun skal passe, slet ikke er hjemme, fordi de er ved at tage en videregående uddannelse væk fra hjemmet. Forklaringen er meget usandsynlig og jeg kan ikke forstå at der bruges så meget tid på det, da det er aldeles irrelevant for historien. Jeg kunne overhovedet ikke forstå, hvorfor det er så vigtigt at opretholde de gamle rammer, når det tydeligvis ikke virker troværdigt og bare ikke passer ind i den tid historien foregår i, nemlig nutiden.

Jane Austen har et talent for med små hentydninger at beskrive en persons karakter og derfor er det overvældende og overflødigt, at læse i sådan en udstrakt grad om Mr. Woodhouse hypokondriske tendenser, som i originalen får ham til at virke rar og overbeskyttende, men her får det ham til at virke latterlig.

Derudover var jeg meget skuffet, fordi den vigtigste person, næst efter Emma selv, Mr. Knightley slet ikke figurerede i forbindelse med Emma i de 120 sider, som jeg fik læst inden jeg opgav. Han er da om noget et must for historien.

Hele tiden mens jeg sad og læste, havde jeg bare lyst til at hive den rigtige Emma af Jane Austen ned fra hylden og læse the real thing i stedet og konklusion var, at så var der ingen grund til at jeg med vold og magt prøvede at kæmpe mig i gennem denne

Bogen er DNF´et

2 kommentarer:

  1. The Strange Library er meget speciel! Jeg er lige gået i gang med 'Underground' (også Murakami) som er noget helt andet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Underground glæder jeg mig til at læse mere om når du er færdig med den. Han er egentlig en meget produktiv forfatter.

      Jeg kan se at min Wind/pinball er på vej fra saxo, så jeg skulle modtage den i morgen på udgivelsesdagen. Yeah :D

      Slet