Malorie Blackman - Noughts & Crosses

 

Serien består af de følgende fire bøger "Noughts & Crosses", "Knife Edge", "Check Mate" og "Double Cross".

Historien foregår i et samfund, der består af to grupper. Noughts og Crosses ( krydser og boller). Noughts har de lavtlønnede jobs og bor i ghettolignende områder. Crosses har bedre mulighed for uddannelse og dermed får de, de bedre jobs. Det er også dem der sidder på samfundets top som dommere, politikere og jurister. Sephy er en cross og Callum en nought.

De to er vokset op sammen, da Callums mor, Meggie, har arbejdet for Sephys familie siden Sephy var lille. Nu er de ældre og begynder at have følelser for hinanden. Der er store spændinger mellem noughts og crosses, da noughts ikke har samme rettigheder som crosses. Sehpys far er en kendt politiker der er klar modstander af, at give noughts nogen som helst indrømmelser og tingene tilspidses da Callums bror bliver involveret i  the Liberation Militia, som er en nought gruppe der kæmper for bedre rettigheder for noughts og de skyer ingen midler.

Forfatteren har byttet rundt på sorte og hvide, sådan at det er de sorte, der er den herskende race og de hvide, der er undermenneskerne. Dette tydeliggøre mange af de problemer man ikke tænker på som hvid. Små ting som farven på plastre eller farvetoner på øjenskygger, men også store ting, som hele tiden at være mistænkeliggjort på grund af sin hudfarve.

Selv synes jeg, jeg er et fordomsfrit og åbensindet menneske og det var utrolig skræmmende så svært det var for mig, at fastholde billedet af hvem der var sorte og hvem der var hvide, set ud fra deres handlemønstre og det miljø personerne færdes i. Det siger meget om, hvor svært det er, at ændre folks syn på verdenen og hvor svært det er at ændre indgroede tankemønster og adfærd.

Sproget i bøgerne er meget simpelt, hvilket tydeliggøre forfatterens intentioner om at gøre historien og budskabet så forståeligt og enkelt som muligt og ikke afskære nogen aldersgrupper på grund af sproget. Et poetisk og rigt billedsprog ville slet ikke passe ind. Serien er nogle steder promoveret som en YA-kærlighedshistorie, men den er kun en meget lille del og den er så meget mere end det.

Bogen handler om racisme, had, intolerance og fordomme og forfatteren gør det så godt, at man som læser bliver fanget i mismod og frustration. Det føles som at læse en uendelig nedadgående spiral af ondskab og misforstået adfærd.  Det tog læselysten fra mig. Det er bare svært at samle en bog op, der ikke handler om andet end had, død og ulykke, uden at have bare et lille lyspunkt at holde fast i en gang i mellem.

Jeg kørte så sur i serien, at jeg endte med at måtte holde en lille pause, Jeg kunne bare ikke klare mere sortsyn. Det var helt klart også det rigtige at gøre, for da jeg efter 14 dage tog fat på serien igen, havde jeg fået motivationen tilbage og kunne uden problemer læse de to sidste bøger færdig.

Forfatteren lykkedes i stor stil med at få formidlet sit budskab videre. Gennem historien får man virkelig øjnene op for, hvordan racisme fungerer i familier og i samfundet. Det er genialt fundet på, at vende raceproblemerne på hovedet på den måde hun gør det her. Helt bestemt en øjenåbner i mange henseender. Men det er nok ikke en serie jeg kommer til at læse igen. Den var bare alt for deprimerende.

Serien får 4/5 stjerner.