onsdag den 10. juni 2015

Jon Rex Laugen - Den hvide pige.


Bogen er læst både som e-bog på Mofibo og som fysisk bog fra forlaget Tellerup.

Af samme forfatter har jeg læst "Skovens hemmelighed".

Hovedpersonen er igen Sebastian, som vi mødte i "Skovens hemmelighed" og der er gensyn med hans bedste ven Muffe. Under en gemme-leg til en fastelavnsfest på skolen, ender Sebastian alene i skolens dunkle og uhyggelige arkivrum, hvor der ellers er adgang forbudt for elever. Her møder han for første gang pigen i den hvide kjole og mærker hendes isnende hånd på sin skulder. Efterfølgende bliver han flere gange opsøgt af pigen.

Sammen med kæresten Alberte og vennen Muffe beslutter de at opklare hvad der er sket med pigen i den hvide kjole og inden længe er de hvirvlet ind i en hæsblæsende jagt, for at finde ud af hvad det er der hjemsøger dem.

Igen er bogen skrevet i et letlæseligt, morsomt og meget medrivende sprog, der gør at læsningen flyder godt. Jeg læste bogen på en aften, historien var ikke til at slippe igen. Forfatteren skriver virkelig godt. Personerne er sympatiske og nemme at holde af. Sebastian er en stærk hovedperson og hans side-kick Muffe er ganske sjov. Men jeg må indrømme, at jeg savnede Nadias dynamik og fandt at Alberte var lidt for anonym. Men jeg forventer store ting i kommende bøger fra en person der blev kastet ind i mixet i slutningen af bogen.

Spændingskurven er noget længere, end i den første bog og jeg synes måske spændingen blev trukket en anelse for langt ud. Historien fik mig til at tænke på nogle af de mange kultgyser-film, der var tilbage i 1990´erne og starten af 00´erne, men uden på noget tidspunkt at virke plat. Bogen er bestemt ikke for sarte børnesjæle, der er skruet meget op for gyset denne gang og jeg vil nok ikke anbefale den til børn, der allerede er eller nemt bliver bange for mørket.

Men igen en velskreven og medrivende bog til børn på mellemtrinnet i folkeskolen. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere fra forfatteren. Det kan kun blive godt!

Bogen får 4/5 stjerner.

6 kommentarer:

  1. Uhh, jeg glæder mig til at læse den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er bestemt også noget at glæde sig til :)

      Slet
  2. Den er simpelthen så god! Selvom jeg må indrømme, den virkelig skræmte mig nogle gange - der var i hvert fald enkelte tidspunkter, hvor jeg ikke var helt så glad for, at jeg under min læsning af den, for det meste sad i et klasselokale alene :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes slet ikke Skovens hemmelighed var lige så uhyggelig som denne her. Men hold da op den er godt skrevet!

      Slet
  3. Kære Birgitte,
    Man takker ydmygst for ordene :-)
    Skønt!
    Jeg tør godt garantere, at der kommer en 3'er ... og jeg kan nok også godt opfylde dit ønske vedr. den nye biperson af hunkøn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt. Glæder mig allerede til 3´eren :)

      Slet