torsdag den 16. april 2015

Stephanie Perkins

 
Disse to bøger er efterfølgere til "Anna and the French Kiss", som jeg læste i sidste uge. Alle tre romaner er søde og meget letlæselige kærlighedshistorier for unge. 

"Lola and the Boy Next Door" handler om pigen Dolores, kaldet Lola, der bor i San Francisco i en af de flotte victorianske huse der også kaldes "the Painted Ladies", sammen med sine to fædre Andy og Nathan. Hun er en meget sprudlende og farverig person, der selv kreerer de kostumer hun går med. Hendes hverdag ændrer sig drastisk den dag hendes tidligere nabo, drengen Cricket og hans tvillingesøster, flytter ind i nabohuset igen.

Det er en sød og hurtig læst historie. Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen, Lola, jeg synes det var sejt at hun turde være anderledes med sine kostumer og ikke var bange for at skille sig ud. Det giver også en ekstra stjerne at forfatteren har valgt, at hendes forældre skal være to mænd og hun på den måde fik sat fokus på nogen af de gense fordomme omkring bøssepar.

Lola and the Boy Next Door får 3/5 stjerner

"Isla and the Happily Ever After" handler om Isla og Josh, som vi første gang møder ganske kort i "Anna and the French Kiss". Isla har længe været håbløst forelsket i Josh og da hun en dag ser ham på en café tager hun sig sammen til at snakke med ham, hjulpet på vej af den stærke smertestillende medicin hun har fået, efter at have fået fjernet visdomstænder.

Jeg kunne rigtig godt lide, at Islas bedste ven Kurt har aspergersyndrom, som er en form for autisme. Men på den anden side virker det kunstigt og som om hun har anstrengt sig for at være politiskkorrekt med personer af forskellig race, religion og seksualitet, samt nu en med en psykisk lidelse.

Dette er den bog i forfatterens trilogi, jeg har det sværest med. Ud over jeg synes den var gabende kedelig og fuldstændig manglede handling, var der bare så mange ting i den, som jeg er himmelråbende uenig i. Blandt andet en del af slutningen, som jeg på ingen måde synes er i orden.

Hele det her scenarie med at have fundet den eneste ene som 18-19 årig og lade hele sin verden, sin personlighed og fremtidige valg definere af den person, er så forkert i mine øjne. Jeg synes virkelig der mangler nogle stærke kvindeidealer i mange YA bøger. Unge kvinder der ikke bliver som uselvstændige nikkedukker, når den mandlige hovedperson træder ind på scenen og en der i det mindste bare en gang imellem lytter til og bekymrer sig om sine veninder og ikke kun tænker på sig selv og kærlighedsinteressen.

Isla and the Happily Ever After får 1/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar