lørdag den 15. november 2014

Nanna Foss - Leoniderne.

Bogen er Nanna Foss debut og den første bog i hendes serie om tidsrejser. Serien hedder  "Spektrum" og er planlagt til at være på ni bind, alle med forskellige hovedpersoner. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.

En helt fantastisk og anbefalelsesværdig bog. Jeg er så imponeret over både skrivestil og selve historieopbygningen.

Inden jeg hørte Nanna Foss fortælle om bogen til bogbloggertræffet, havde jeg været inde og smuglæse de første fem kapitler, der var lagt ud som en teaser på Tellerups hjemmeside og jeg var overrasket over, hvor meget de få kapitler fangede mig og jeg var bestemt på, at læse bogen allerede inden jeg fik den forærende.

Hovedpersonen i denne bog, er pigen Emilie, der går i ottende klasse. Hun passer ikke rigtig ind i klassen, men finder tryghed og stabilitet i venskabet med brødrene Alban, der er blind og lillebroderen, Linus. Emilie er god til at tegne og en nat vågner hun fra et mareridt og tegner en tegning af en dreng, hun så i drømmen. Næste dag starter drengen og hans tvillingesøster i hendes klasse og så sker der ting og sager.

Dette er en af de bedste begyndelser på en serie jeg længe har læst. Hele bogen er en fantastisk velskrevet, grundig introduktion til personerne, miljøet og plottet, uden at det på noget tidspunkt bliver kedeligt eller forvirrende. Tværtimod var historien handlingsmættet gennem hele bogen. Da jeg først var begyndt på at læse, kunne jeg ikke stoppe igen.

Persongalleriet var og så et utrolig plus for fortællingen. De har en god dynamik sammen. Især det tætte venskab mellem trekløveret, Emilie, Alban og Linus betyder meget for historien og giver en god fornemmelse i maven og tvillingerne giver en god spænding, som hver øjeblik kan tippe balancen mellem personerne.

"Leoniderne" er skrevet i et nutidigt flydende og utrolig letlæseligt sprog. Jeg nød flere gange undervejs forfatterens sjove ordbilleder, for eksempel nævnes en knage med meget tøj på, som en  "overtøjsgletcher" og der er flere af den slags i gennem hele bogen. Dialogen mellem personerne virker troværdige og det var dejligt for en gangs skyld, at læse en bog der foregår i et dansk skole- og bymiljø og ikke et amerikansk eller engelsk.

Mit eneste kritik punkt er mere personligt og det er at Emilies forældre og Albans mor ikke synes til at bekymre sig om, at deres 13-14-årige børn tit sover sammen og i samme seng. Godt nok er Alban blind, men ellers fungere de jo begge, som et par almindelige teenagere. Hvis det var mine børn ville jeg nok ikke tage så let på det. Men det kan godt være det bare er mig der er snerpet.

Normalt læser jeg ikke en serie før jeg har alle bøgerne og det er da også ren tortur, at skulle vente på at den næste bog udkommer, for "Leoniderne" efterlader læseren med rigtig mange ubesvarede spørgsmål. Men jeg må væbne mig med en god del tålmodighed, bog nummer to "Geminiderne" forventes først at udkomme til foråret 2015.

5/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar