mandag den 22. september 2014

Bøger læst i uge 38-2014.




Ai Mi - Forbudt kærlighed. Jeg har glædet mig rigtig meget til at læse denne bog, som jeg på mange måder synes var meget interessant. Det er en kærligheds historie med paralleller til "Romeo og Julie", der i sin udførelse følger de kinesiske fortæller traditioner.

Denne bog har haft en noget anderledes udgivelses historie end de fleste andre bøger. Den blev første gang postet, som et anonymt blog indlæg i 2007 og først senere udgivet i bogform. Ai Mi er et pseudonym og jeg har spekuleret på, om det mon betyder noget på kinesisk, men har ikke kunnet Google mig til et svar.

Det fantastiske ved bogen er, at den ikke blot har solgt meget i udlandet, men også i dens "hjemland" Kina, hvilket er meget udsædvanligt for en bog, der skildrer og indirekte kritiserer tiden under Mao. Det har tidligere ikke været muligt at komme igennem til de kinesiske publikum, med bøger med lignende budskab. Men nu er den tid åbenbart kommet, hvor kineserne har fået så meget afstand til Mao tiden, at de er klar til at læse om det.

Meget usædvanligt er også omtalen af kærlighed og sex, som stadig er et meget stort tabu i kinesisk kultur. Hvilket historien også fint skildrer med hovedpersonens himmelråbende seksuelle uvidenhed.

Der har selvfølgelig været mange spekulationer om, hvem forfatteren er og hvor vidt det er forfatteren egen historie der fortælles. Personligt tror jeg, den er skrevet som en fiktiv historie, selvfølgelig kan der godt være taget ting med fra forfatterens liv. Men jeg synes personerne er for idealiseret, til at kunne være virkelige.

Når jeg sammenligner med blandt andet Anchee Min og Xiangfeng Wangs erindringsbøger, så kan jeg genkende mange af de ting, der bliver fortalt. Derfor tror jeg historien er skrevet, for at give et historisk billede af tiden den foregår i og for at fortælle hvordan mange kineseres liv var under kulturrevolutionen og ikke for at fortælle en enkelt persons historie.

4/5 stjerner.

Knud Hjortø - Folk. Bogen er første gang udgivet i 1903. Forfatteren, var meget sprog interesseret. Han skrev i sin tid sine tekster i en stil, der minder om lydskrift. Så "sagde" blev til "sae" og "cykel" til "sikkel" også videre. Det har de desværre valgt, at lave om i denne udgave fra 1954, så teksten her er skrevet med "rigtig" retstavning. Selv om det helt sikker gør bogen lettere at læse, synes jeg det er meget ærgerligt, da autenciteten mangler. Jeg har læst bogen i forbindelse med det litteratur kursus, som jeg er startet på her i efteråret.

Bogen er en ironisk skildring af en dansk provinsby ( det siges at skulle være Skelskør, hvor forfatteren selv i en årrække underviste på realskolen ). Hvor vi møder de mange grader af agtværdige borgere, der nu bor i sådan en by og hører om deres indbyrdes stridigheder.

Forfatteren har et meget sarakastisk malende sprog og kommer med mange stikpiller og velanrettede anstød, mod byens bedre borgerskab. Der er mange lag af forståelse i historien, blandt andet er der indarbejdet i historien en beskrivelse af, kampen mellem de to datidige modsatrettede skriverstile, realismen og romantikken.

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have sat helt så meget pris på denne bog, hvis jeg ikke var blevet fortalt om tiden bogen er skrevet i og om forfatterens baggrund, inden jeg læste den. Hvilket helt klart har gjort rigtig meget for min forståelse af teksten. Jeg synes bogen var meget underholdende og sætter stor pris på at have læst den.

3/5 stjerner.

Gayle Forman - If I stay og Where she went. Bøgerne er købt på The Book Depository sidste år.  "If I stay" er fornyligt blevet filmatiseret.

"If I stay" er blevet til efter forfatteren selv oplevede, at miste et vennepar og deres to små drenge i en trafikulykke. I forbindelse med det tab, begynde hun, at rode med tanken om, hvilke faktorer der kunne have indflydelse på, om en person i den situation hovedpersonen Mia er i, ville vælge at leve eller at dø.

Bogen spiller i stor stil på følelser, for hvem kan ikke relatere til det tragiske i, at miste hele sin familie og alle de omstændigheder der følger dette. Jeg var rørt til tåre flere gange undervejs.

Men der var også dele af historien, som jeg ikke synes var lige elegant skildret. For eksempel kom forfatteren utrolig klodset fra, at beskrive en elskovsscene ved brugen af personernes  musikinstrumenter. Der kom jeg faktisk til at grine lidt, da det virkede meget fjollet på mig.

I "Where she went" følger vi tiden efter ulykken fra kæresten Adams synsvinkel. Jeg var meget skuffet over denne bog. Jeg havde generelt svært ved at følge Adams handlemønster og hans følelser. Jeg kunne slet ikke relatere til ham, han fremstod som en utrolig svag person. Desuden havde jeg slet ikke brug for den form for udpenslet afslutning, som bogen var skrevet for at give. Den første bog kan sagtens stå alene efter min mening.

If I Stay: 4/5 stjerner.
Where She Went: 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar