mandag den 29. september 2014

Hvad Bookiebagen gemte.


Jeg er helt overvældet af den generøsitet alle sponsorerne viste til  #bogbloggertræffet i Aalborg. Inden vi tog hjem efter en dejlig dag, fik vi forærende dette skønne net, fra Arnold Busck i Hjørring og i mit net gemte sig hele 13 bøger, en T-shirt og et ubegrænset abonnement fra Mofibo, en keyhanger fra forlaget Tellerup og rabat på e-bøger hos Liveboox.

Bøgerne i posen var:

Çiler Ilhan - Eksil. Fra Turbine. Forfatteren har modtaget flere bogpriser for sine bøger. Dette er en monologisk novellesamling. Novellerne er fortalt af en broget forsamling af fiktive og virkelige mennesker og sammen danner novellerne en sammenhængende roman.

Jan Brokken - I digterens hus. Fra Turbine. I bogen fortæller forfatteren om sit venskab, med den russiske pianist Youri Egorov. Der som 22-årig flygtede fra Sovjetunionen til Amsterdam.

Chris Carter - Bødlen. Fra Jentas. Spændingsbog/krimi fra den international kendte Chris Carter.
Dette er nummer to bog i forfatterens serie om kriminalkommissær Hunter. Der indleder en jagt på en skånselsløs morder, der virker til at være tankelæser og dræber sine ofre på den måde de frygter mest.

Paul Cleave - Det syvende mord. Fra Jentas. Bogen handler om en seriemorder, der jagter sin egen copy-cat.

Ken Brerup - Korgon - Det magiske sværd. Bogen er første bog i den meget anmelderroste Landet Armgard-trilogi. Det er en fantasy bog, der lyder til at have hentet inspiration fra sagnene om King Arthur og ridderne om det runde bord.

Søren og Morten Ellemose - Madam Salvatins hemmelighed. Bogen består af en række eventyrlige fortællinger, " der skal minde os om at eventyret findes alle steder. Hvis vi tør se efter."

Kristina Ohlsson - Tusindfryd. Fra Modtryk. Dette er bog nummer to i krimi-serien om Frederika Bergman. Bog nummer fem i serien udkommer d. 21. oktober og forfatteren er at finde på BogForum d. 8. og 9. november.

Mette Bluhme - Perler på en snor. Fra Forlaget Mellemgaard. Dette er forfatterens egen historie. Hun var som spæd udsat for seksuelle krænkelser, hvilket hun har fortrængt. Ganske langsomt dukker det op til overfladen.

Ugler og Ild - Fenella Leisner. Bogen er en selvudgivelse fra Skriveforlaget. Bogen handler om den unge journalist Imogen Winter. Hun har en svaghed for det okkulte. Derfor inddrager hendes bror Eric, hende i en række uopklarede sager, der synes at have okkulte undertoner.

Giza og Marionetterne - Maria Simonsen. Fra Virabooks. Bogen hører til fantasy genren og handler om pigen Giza, der lever i landet Saga. Her er magi forbeholdt mennesker af hankøn, men en dag sker det det helt uforklarlige og utænkelige, at Giza modtager det magiske tegn. Nu bliver hun kastet ud i at skulle begå sig i en verden domineret fuldstændig af drenge og mænd. Men ikke nok med det, hun bliver også trukket med ind i opklaringen af nogle mystiske dødsfald bland adelen.

Gath Nix - Sabriel. Fra Rosenkilde & Bahnhof. Sabrials far er åndemaneren Abhorsen er forsvundet og nu bliver hun tilkaldt for at finde ham. Så hun må drage ind i det Gamle Rige, hvor intet er som det ser ud.

Åsa Hellberg - Sonjas sidste vilje. Fra Rosenkilde & Bahnhof. Efter Sonjas død opdager hendes tre veninder, at hun har efterladt sig et noget utraditionelt testamente. Et testamente, som skal ruske op i deres alt for fastgroede liv.

Ole Clifford - Katharerne. Fra Rosenkilde & Bahnhof. Astrofysikeren Viktor Thomsen, der er sendt på rekreation på Rivieraen af sin psykolog. Stifter ved et tilfælde bekendtskab med historien om at den katolske kirke i 1244 brutalt nedslagtede en million Katharer. Da han begynder at udforske historien mere, opdager han overraskende ting, der viser sig at have forbindelse til Vatikanet.

Så mange spændende titler! De lyder så gode alle sammen. Jeg ved i hvert fald, hvad jeg skal få tiden til at gå med i de lange efterårs og vinteraftner.

søndag den 28. september 2014

Bøger læst i uge 39-2014.

I den forløbende uge har det været "Banned Books Week". Det er American Library Association, der står bag denne årligt tilbagevendende begivenhed, der skal skabe opmærksomhed omkring det, at der stadig den dag i dag er mennesker, der bliver forhindret i at læse bestemte bøger. På listen over bøger, der har været forbudt i områder af USA er blandt andet Harry Potter og Hunger Games.

Selv om det var meningen, har jeg intet fået gjort i forbindelse med denne uge. Jeg havde tænkt mig, at læse nogen af de bøger, der har været forbudt i Danmark. "Haabeløse slægter" af Herman Bang, "En gæst" af Soya og "Katamaranen" af Bent Haller. Men tiden løb fra mig og jeg fik desværre ikke gjort noget ved det. Forhåbentlig er jeg bedre forberedt næste år.

Jeg er i øjeblikket i gang med to lidt tykkere bøger. Det tager selvfølgelig lidt længere tid, at færdig gøre dem og jeg har derfor kun én enkelt bog at vise denne uge.

Jane Austen - Northanger Abbey. Bogen er lyttet til som lydbog og købt på Itunes. Jeg nyder virkelig, at læse Jane Austens meget humoristiske og ironiske fortællinger. Denne bog er skrevet tideligt i forfatterskabet, men først udgivet langt senere. Det er en sød og dejlig humoristisk historie, der giver et godt billede af den tid den er skrevet i.

"Norhanger Abbey" handler om den lidt naive og godtroende Cathrine, der kommer fra mindre gode kår. Forfatteren præsenterer hende selv som en antiheltinde. Hun bliver af mere velhavende naboer taget med til kurbyen Bath. 

Hun  har ikke stor erfaring med mennesker og baserer alt på, hvad hun har læst i datidens meget populære romaner. Ann Ratchliffs " The Mysteriers of Udolpho", der var en af tidens allerstørste bestsellere, er nævnt flere gange. Bogen hører til genren gotiske romaner eller rædselsromaner, som var en af forløberne for nutidens kriminalromaner.

Bogen er skrevet med en mere dominerende og ledende fortællerstemme end de andre af de Jane Austen bøger jeg har læst. I dem er det mere personerne, der kommer frem med meningerne. Det gav et andet og mere personligt forhold til forfatteren. Jeg er blandt andet vild med den måde hun karakteriserer bogens personer. Jeg kunne rigtig godt lide Cathrine som hovedperson, hun blev stærkere og klogere i løbet af bogen.

Selve lydbogen var lidt kedeligt læst op, men heldigvis var selve historien så god, at jeg stadig kunne holde fokus og ikke mistede interessen.

4/5 stjerner.

#bogbloggertræf i Aalborg.


Som skrevet var det med sommerfugle i maven jeg drog af sted til bogbloggertræf i Aalborg i går. Men jeg havde på ingen måde behøvet at være nervøs, alle deltagere var så søde og åbne. Det var et rigtig dejligt arrangement. Jeg tager hatten af for arrangørerne Simone, Irene, Karin og Rikke A. De har virkeligt gjort et godt stykke arbejde.

Udover det hyggelige samvær med andre bognørder, så bød dagen på hele to forfattermøder. Den første Nanna Foss, var en overraskelse fra arrangørernes side. Hun kom for, at fortælle om sin debut bog "Leoniderne", som udkommer d. 19. oktober. Meget flot havde forlaget Tellerup sendt gratis eksemplarer af bogen til alle deltagere. Mange tak til Tellerup!

"Leoniderne" er første bog i "Spektrum"serien, der er planlagt til at være på ni bind. Hvert bind får sin egen hovedperson. Bøgerne er en blanding af fantasy, science fiction og paranormal. I forbindelse med en konkurrence forfatteren havde på sin facebook side, var jeg inde og læse de første 7 kapitler, som ligger tilgængelig på forlaget og forfatterens hjemmeside og den lyder så spændende. Jeg er super glad for nu selv at eje bogen.

Den anden forfatter der kom forbi, var Christina Bonde der er forfatteren til "Natten sanger" trilogien. Hun kom for at fortælle om, hvordan en forfatter oplever fænomenet bogbloggere og hvordan bloggere og forfattere kan gøre bruge af hinanden. Det var rigtig interessant, at høre om hvordan andre oplever bloggene. For ellers sidder man jo bare, her for sig selv bag skærmen og skriver, uden at vide om der er nogen på den anden side.

Der var også mulighed for at købe hendes bøger til en meget fordelagtig pris. Jeg valgte at købe hendes første bog "Månebørn". Bogen handler om 18-årige forældreløse Stella, der bor sammen med sin onkel Peter. Da de kommer til at bo på et Stutteri, forelsker Stella sig i Thomas, som det viser sig er vareulv.

Men det var langt fra de eneste boglykker vi oplevede den da. Ved ankomst stod der på vores pladser en dejlig bogpose fra forlaget Lindhardt & Ringhof, som Rikke M, havde sørget for og specielt udvalgt til hver deltager. Jeg var så heldig, at få Donna Tartts "Den lille Ven" og Jan Thielkes "Espegare" og jeg må sige, at med de to bøger har Rikke ramt helt plet og det vidner om det store arbejde hun har lagt i, at finde de helt rigtige bøger til hver deltager. Med i posen var også et uddrag af Sophia Kinsellas kommende bog "Sopaholic stiler mod stjernerne", der udkommer til november. Tak til Rikke og L&R!

Arrangørerne havde virkelig arbejdet hårdt for at gøre dagen vellykket, foruden den dejlige og velsmagende frokost, var der også disket op med fantastisk lækkert kagebord. Mellem måltiderne var der indlagt sjove fysiske aktiviteter som Gæt & Grimasser og en sjov boglig konkurrence. Hvor vi blandt andet skulle balancere med bøger på hovedet i bedste Emma gad stil. Tak til GrisogKo og Postkiosken & Kagedreams for hjælp til bordets glæder!

Til slut var der endnu en dejlig overraskelse til alle deltagerene, der var denne kæmpe bookiebag og hvad den gemmer på vil jeg skrive om i et andet indlæg, for der var så mange dejlige og spændende bøger sendt fra mange genrøse forlag og forfattere.

Hvis arrangørerne beslutter, at gentage succesen til næste år og jeg har muligheden, vil jeg helt sikkert deltage igen.

fredag den 26. september 2014

#fredagsbog d. 26. september 2014.

For ca. en måneds tid siden tilmelde jeg mig det bogblogger træf, der bliver holdt i Aalborg denne lørdag. Da jeg tilmeldte mig tænkte jeg ikke videre over det, det lå jo så langt ude i fremtiden. Men nu da det nærmer sig med hastige skridt, begynder jeg at få lidt sommerfugle i maven. For jeg kender jo ingen af de andre. Når jo, jeg læser da deres blogge, men ellers har jeg jo aldrig snakket med nogen af dem i virkeligheden. Heldigvis har jeg da erfaring for, at en fælles interesse hurtigt bringer umage folk sammen og jeg er overbevist om, at det nok skal blive hyggeligt.

Jeg har været lidt vægelsindet i ugen der er gået, hvad angår valg af bøger og pt. har jeg gang i tre bøger. Det bestemt ikke fordi nogen af bøgerne er dårlige, jeg har bare ikke kunnet begrænse mig til en enkelt bog.

Bøgerne, som er mine fredags/weekendbøger denne gang er:


Jesper Bugge Kold - Vintermænd. Det jeg faldt for ved beskrivelsen af denne bog er, at den følger Anden Verdenskrig fra to tyske brødres perspektiv. Jeg har ikke tidligere læst bøger om krigen fra den vinkel. Indtil videre synes jeg den er rigtig godt skrevet. Personernes dilemma angående nazister og Hitler er skildret realistisk og det er bare generelt spændende, at følge de to brødres historie.

Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike. Indtil videre synes jeg den er rigtig god, men knapt så skør og uforudsigelig, som jeg havde forventet. Jeg blev dog overrasket af en meget makaber scene, med en mand der bliver flået levende. Indtil videre er det, det vildeste der er sket. Men der er mange sider igen, så der kan sagtens nå at dukke en parallel verden op eller noget andet uventet.

Knud Hjortø - To verdener. Bogen læser jeg i forbindelse med det litteratur kurses jeg har tilmeldt mig, hvor vi beskæftiger os med forfattere omkring århundredeskiftet. Bogen handler om de to sider i et ægteskab, mandens og kvindens. Den giver et fint billede af forskellene mellem kønnene dengang.

God weekend og god læselyst!

onsdag den 24. september 2014

Og vinderne er...

Så er vinderne af bogpakkerne i min giveaway #2 fundet.

Jeg har ingen Iphone eller Android, der har en app det lige kan klare sådan noget.

Så udtrækningen er foregået på god gammeldagsmanér. På to forskellig mønstret papir, har jeg skrevet deltagerene for henholdsvis bogpakke et og to og derefter har jeg lagt dem i hver sin lille skål og udtrukket vinderne.

Vinderen af bogpakke 1 blev Trolderier.
&
Vinderen af bogpakke 2 blev Karin.

 
Tillykke til begge vinderne og rigtig god læselyst!




mandag den 22. september 2014

Bogkøb i september.


 
Jeg er kommet lidt bagud med at vise mine bogkøb, da der kommer rigtig mange forudbestillinger ind af døren lige i øjeblikket og lige når jeg har et indlæg klar, dumper det et par bøger mere ind ad døren.

Tre af de syv bøger i dette indlæg er forudbestillinger. En et impulskøb og tre af dem er bøger fra min ønskeliste. Bøgerne er:

http://bachsbooks.blogspot.dk/2014/12/bger-lst-i-uge-51-2014.htmlJanet Evanovich - Top Secret twenty-one. Forudbestilling. Den enogtyvende bog i forfatterens Stephanie Plum-serie. Bøgerne er sjove, sexede og kun til ren fornøjelse, jeg vil tro, at læse denne serie, svarer til at følge med i en soap-opera på tv.

Jeg var lidt skuffet over den sidste bog der udkom. Plottet var meget tyndt og lignede utrolig meget noget jeg havde læst før og vigtigst af alt så var der ingen Ranger-time. Hvilket igen er som, at se en tv-serie uden at ens favorit  person viser sig. Som sagt meget skuffende.

Serien handler om Stephanie Plum, der er dusørjæger, en meget uheldig dusørjæger, der altid kommer galt af sted. Hun dater on and of den lækre politikommissær Morelli, der er af italiensk oprindelse og som har en frygtindgydende bedstemor med evnen til at kaste forbandelser. Der ud over får hun ofte hjælp fra den sexede latino superhelteagtige Ranger.

Sarah J. Maas Heir of Fire. Forudbestilling. Tredje og sidste bog i Throne of glass-serien, der skulle være inspireret af eventyret "Askepot".

Bøgerne handler om pigen Celaena, der efter at være blevet anholdt af landets magthavere, indvilliger i at fungere som snigmorder for landets konge. Jeg har endnu ikke læst trilogien og den tilhørende novellesamling, da jeg altid venter til jeg har alle bøger på hylden. Men jeg glæde rmig virkelig meget til at komme i gang med dem.

Charlotte Rogan - Redningsbåden. Dette er mit impulskøb. Igen faldt jeg over bogen på Saxo.com lagersalg. Jeg faldt fuldstændig for den meget spændende synopsis.

Den handler om den 22 årige Grace, der efter oceandamperen Empress Alexandras forlis på vej fra London til New York, opholder sig 21 dage i en overfyldt redningsbåd. Bogen er skrevet som dagbognotater, som hun skriver i fængslet, hvor hun sidder under anklager for mord. Hold nu fast, det lyder så sindssygt spændende, at jeg bare måtte læse den.

Stehanie Perkins - Isla and the Happy Ever After. Forudbestilling. Bogen er sidste bog i en serie af uafhængige bøger, der startede med bogen "Anne and the French Kiss".

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg har købt denne bog. Jeg var ikke specielt begejstret for "Anna and the French Kiss". Da jeg læste den følte jeg mig alt for gammel og synes faktisk den var lidt tåbelig.

Bog nummer to i serien "Lola and the Boy Next Door" var jeg heller ikke vild med. Så hvad der lige har fået mig til at købe denne sidste bog, kan jeg ikke forklare med andet end et svagt håb om, at den er bedre og på en eller anden måde redder hele serien.

http://bachsbooks.blogspot.dk/2015/01/bger-lst-i-uge-3-2015.htmlDeanna Raybourne - City of Jasmin. Igen faldt jeg for den meget lovende beskrivelse af bogen.

Fem år efter den berømte aviatrix Evangeline Starkes mand blev meldt omkommet i passagerskibet Lusitanias forlis i 1915, finder hun et fotografi, hvor hendes mand er på. Fotoet er taget efter at han angiveligt skulle være død. Hun sporer fotoet til den gamle City of Jasmine i Damaskus og beslutter sig for, at finde ud af hvad der rigtig skete dengang.

Potentiel kærlighedshistorie og en stærk kvindelig hovedperson, what´s not to like?

Truman Capote - In Cold Blood. Jeg hørte om bogen på Youtube og det lød bare fuldstændig som en bog for mig.

I Holcomb i Kansas, bliver en familie brutalt myrdet og der synes ikke til at være noget egentlig motiv, for de voldsomme drab. Da Capote læser om disse mord, får han straks lyst til at skrive om hændelsen og han rejser til den lille by. Hvor han de næste to år bor i byen og interviewer familiemedlemmer, indbyggere og drabsmænd, for at finde ud af hvordan det kunne ske.

Laura Ingalls Wilder - De første fire år. Købt som brugt bog. Jeg kunne ikke finde bogen i den hæftede udgave, som passede til resten af serien. Så jeg opgav og købte denne fine nye indbundne udgave brugt på Saxo. Den ser ud som om den slet ikke har været læst, så det var et fint køb.

Nu kan jeg få afsluttet serien om livet på prærien. Bogen handler om de første fire år i Lauras ægteskab. Til november udkommer der på engelsk en ny biografi om Laura Ingalls Wilders barndom og opvækst som nybygger. Denne gang er den bestemt ikke rettet mod børn, den er mere barsk og ikke helt så romantiseret som børnebøgerne.

Bøger læst i uge 38-2014.




Ai Mi - Forbudt kærlighed. Jeg har glædet mig rigtig meget til at læse denne bog, som jeg på mange måder synes var meget interessant. Det er en kærligheds historie med paralleller til "Romeo og Julie", der i sin udførelse følger de kinesiske fortæller traditioner.

Denne bog har haft en noget anderledes udgivelses historie end de fleste andre bøger. Den blev første gang postet, som et anonymt blog indlæg i 2007 og først senere udgivet i bogform. Ai Mi er et pseudonym og jeg har spekuleret på, om det mon betyder noget på kinesisk, men har ikke kunnet Google mig til et svar.

Det fantastiske ved bogen er, at den ikke blot har solgt meget i udlandet, men også i dens "hjemland" Kina, hvilket er meget udsædvanligt for en bog, der skildrer og indirekte kritiserer tiden under Mao. Det har tidligere ikke været muligt at komme igennem til de kinesiske publikum, med bøger med lignende budskab. Men nu er den tid åbenbart kommet, hvor kineserne har fået så meget afstand til Mao tiden, at de er klar til at læse om det.

Meget usædvanligt er også omtalen af kærlighed og sex, som stadig er et meget stort tabu i kinesisk kultur. Hvilket historien også fint skildrer med hovedpersonens himmelråbende seksuelle uvidenhed.

Der har selvfølgelig været mange spekulationer om, hvem forfatteren er og hvor vidt det er forfatteren egen historie der fortælles. Personligt tror jeg, den er skrevet som en fiktiv historie, selvfølgelig kan der godt være taget ting med fra forfatterens liv. Men jeg synes personerne er for idealiseret, til at kunne være virkelige.

Når jeg sammenligner med blandt andet Anchee Min og Xiangfeng Wangs erindringsbøger, så kan jeg genkende mange af de ting, der bliver fortalt. Derfor tror jeg historien er skrevet, for at give et historisk billede af tiden den foregår i og for at fortælle hvordan mange kineseres liv var under kulturrevolutionen og ikke for at fortælle en enkelt persons historie.

4/5 stjerner.

Knud Hjortø - Folk. Bogen er første gang udgivet i 1903. Forfatteren, var meget sprog interesseret. Han skrev i sin tid sine tekster i en stil, der minder om lydskrift. Så "sagde" blev til "sae" og "cykel" til "sikkel" også videre. Det har de desværre valgt, at lave om i denne udgave fra 1954, så teksten her er skrevet med "rigtig" retstavning. Selv om det helt sikker gør bogen lettere at læse, synes jeg det er meget ærgerligt, da autenciteten mangler. Jeg har læst bogen i forbindelse med det litteratur kursus, som jeg er startet på her i efteråret.

Bogen er en ironisk skildring af en dansk provinsby ( det siges at skulle være Skelskør, hvor forfatteren selv i en årrække underviste på realskolen ). Hvor vi møder de mange grader af agtværdige borgere, der nu bor i sådan en by og hører om deres indbyrdes stridigheder.

Forfatteren har et meget sarakastisk malende sprog og kommer med mange stikpiller og velanrettede anstød, mod byens bedre borgerskab. Der er mange lag af forståelse i historien, blandt andet er der indarbejdet i historien en beskrivelse af, kampen mellem de to datidige modsatrettede skriverstile, realismen og romantikken.

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have sat helt så meget pris på denne bog, hvis jeg ikke var blevet fortalt om tiden bogen er skrevet i og om forfatterens baggrund, inden jeg læste den. Hvilket helt klart har gjort rigtig meget for min forståelse af teksten. Jeg synes bogen var meget underholdende og sætter stor pris på at have læst den.

3/5 stjerner.

Gayle Forman - If I stay og Where she went. Bøgerne er købt på The Book Depository sidste år.  "If I stay" er fornyligt blevet filmatiseret.

"If I stay" er blevet til efter forfatteren selv oplevede, at miste et vennepar og deres to små drenge i en trafikulykke. I forbindelse med det tab, begynde hun, at rode med tanken om, hvilke faktorer der kunne have indflydelse på, om en person i den situation hovedpersonen Mia er i, ville vælge at leve eller at dø.

Bogen spiller i stor stil på følelser, for hvem kan ikke relatere til det tragiske i, at miste hele sin familie og alle de omstændigheder der følger dette. Jeg var rørt til tåre flere gange undervejs.

Men der var også dele af historien, som jeg ikke synes var lige elegant skildret. For eksempel kom forfatteren utrolig klodset fra, at beskrive en elskovsscene ved brugen af personernes  musikinstrumenter. Der kom jeg faktisk til at grine lidt, da det virkede meget fjollet på mig.

I "Where she went" følger vi tiden efter ulykken fra kæresten Adams synsvinkel. Jeg var meget skuffet over denne bog. Jeg havde generelt svært ved at følge Adams handlemønster og hans følelser. Jeg kunne slet ikke relatere til ham, han fremstod som en utrolig svag person. Desuden havde jeg slet ikke brug for den form for udpenslet afslutning, som bogen var skrevet for at give. Den første bog kan sagtens stå alene efter min mening.

If I Stay: 4/5 stjerner.
Where She Went: 3/5 stjerner.

søndag den 21. september 2014

Forfattermøde: Signe Langtved Pallisgaard.

Jeg er lige vendt hjem fra et rigtig hyggeligt og informativt forfatter arrangement på Brønderslev bibliotek.

Det var, som det fremgår af titlen, forfatteren Signe Langtved Pallisgaard, der har skrevet bogen "Et andet sted", der blev interviewet af en af bibliotekarerne. Min læseklub har lige læst bogen denne måned netop med henblik på dette arrangement.

Det er altid spændende og lytte til personen bag en bog og høre om de forskellige overvejelser og forudgående erfaringer, der har ført til en bogs tilblivelse og som kan føre til en hel ny forståelse af den.  Jeg må sige, at Signe Langtved Pallisgaard, var utrolig interessant og nærværende at lytte til, på trods af at hun var ramt af jetlag, efter lige at være hjemvendt fra en rejse til USA.

Blandt andet fortalte hun, at inspirationen til "Et andet sted" opstod på en familie rejse, en road-trip, i Californien i 1999, da hendes far, der også er litteratur interesseret, gav hende Leo Tolstojs klassiker "Anna Karenina" at læse på turen. Det slog hende hvor aktuel Tolstojs kvindebeskrivelse stadig er i dag og gav hende lyst til at arbejde mere med dette tema. Så derfor vil man, hvis man har læst Tolstojs store klassiker kunne drage paralleller, mellem det kvinderne oplever i de to bøger.

Hun fortalt også om den lange skriveproces, hun har været i gennem siden 1999, hvor ideen til romanen begyndte at spire. Om samarbejdet med først det ene forlag, som trak processen i langdrag og gav mange skuffelser og besvimelsens glæde, da et andet forlag endelig antog bogen.

Interessant var det også at høre de andre tilhøreres spørgsmål og tanker og der blev vendt mange emner i forbindelse med bogen. Det var en dejlig oplevelse.

Forfatteren er allerede i gang med et nyt bogprojekt, der bygger på personlige oplevelser og kommer til at handle om livskvalitet og dødelig sygdom.

fredag den 19. september 2014

#fredagsbog d. 19. september 2014.

Det bliver en travl weekend med mange dejlige ting at se frem til. Vi skal til 70´er fest fredag aften. Obligatorisk fodboldkamp lørdag morgen og sammen med læseklubben skal jeg til forfatter arrangement på Brønderslev bibliotek søndag formiddag, med Signe Langtved Pallisgaard, der har skrevet bogen "Et andet sted".

Men jeg håber at kunne få klemt lidt læsning ind her og der. Jeg er gået i gang med den sidste planlagte bog på månedens læseliste, som er Haruki Murakamis meget roste værk Trækopfuglens krønike.

Det er altid med en del spænding i maven, at jeg kaster mig ud i en Murakami bog, for jeg ved aldrig hvor, hans historier nu fører mig hen eller hvilke mentale kolbøtter, de får min hjerne til at lave.

Jeg er meget fascineret af hans skrivestil, som egentlig er nem og lige til at læse, indtil han kaster overnaturlige og uforklarlige skørheder ind, som vender op og ned på det hele, uden at komme med nogen forklaringer. Det er helt fantastisk.

Er der nogen, der godt kunne tænke sig, at læse noget af Murakami, er mit råd; lad jer endelig ikke afskrække, men kast jer ud i det uden forbehold og se hvad der sker.

Højt på min ønskeliste står de seneste to bøger han har udgivet "Harboiled Wonderland og Verdens Ende" og "Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår"

God weekend og god læselyst!

onsdag den 17. september 2014

Bøger fra mine hylder #3.

Sidste indlæg i denne omgang, hvor jeg ud fra nogle tal, valgt af medbogbloggere og venner, viser nogle bøger frem fra mine hylder. Det er sjovt at tallene 6 og 7 igen er valgt ofte. Der skulle vælges to tal mellem 1 og 7 og et tal mellem 1 og 20.

Første tal er valgt af Simone, der har bogbloggen Boghjørnet: 5-7-12

Bjarne Reuter - Barolo Kvartetten. Bogen er udgivet i 2002 og er en kriminalroman. Jeg synes det var en fin historie, men desværre havde jeg meget tidligt gættet, hvem morderen var og hvorfor. Så der var ikke så meget spænding i den.

Jeg har flere af Bjarne Reuters bøger skrevet til voksne, men jeg kan meget bedre lide hans børnebøger og ungdomsbøger. "Når Snerlen blomstre" og "Zappa" er ungdomsklassikere, som mange har dissekeret på skamligstevis i folkeskolen.

Bente fra bogbloggen Trolderier valgte: 7-2-13

Cecilia Samartin - Señor Peregrino. Jeg læste den første bog sidste efterår og nummer to bog "La Peregrina" i starten af året. Jeg tror nok, der kommer flere i serien, for slutningen i anden bog var meget abrupt.

Bøgerne handler om kvinden Jamilet, der er opvokset i en lille mexikansk landsby, hun bliver født med et kæmpe vansirende jordbærmærke/ modermærke, der dækker hele hendes bagside. Første bog er hende og hendes bedstefars historie og i andel del får man bedstemoderen historie.

Det var en virkelig god bog, men jeg synes altid det er svært, at holde begejstringen oppe, hvis jeg skal vente længere tid på at få afsluttet historien. Det kræver næsten altid også en genlæsning, for at komme ind i historien igen.

Min anden højskole veninde Diana skrev tallene: 4-6-19

Heinz Aleman - Katarina den store. Oprindeligt er bogen udgivet i 1957. Denne udgave er fra 2008.

Jeg har altid været meget historisk interesseret og jeg synes især at det er spændende, at læse om fortidens konger og dronninger. Derfor har jeg en del bøger om personer fra den danske kongerække og enkelte om markante udenlandske statsoverhoveder og magthavere.

Min datters bedste venindes mor Jeanette gav tallene: 3-6-11

Amitav Gosh - Tidevandslandet. Bogen er udgivet i 2004. Forfatteren er nok mest kendt for romanen Glaspaladset.

Jeg har læst bogen, men kan ikke huske andet end, at det handler om en ung kvinde, som tager til et sted i den Bengalske bugt for at studere floddelfiner. Jeg synes, jeg husker den som god, men meget forvirrende.

Som rosinen i pølse enden valgte Sidsel fra bogbloggen Buch´s books: 7-7-15

Mark Frost - Paladin profetien. Bogen er udkommet sidste år. Mark Frost er nok bedre kendt som forfatteren bag tv-serien "Twin Peaks" og filmene "The Fantastic Four".

Jeg må indrømme, at jeg udelukkende købte bogen på grund af den meget i iøjnefaldende forside.

Dette er første bog i "Paladin"-trilogien. Bog nummer to er udkommet i år. Jeg har læst bogen, selv om jeg normalt venter med at læse dem, til alle bøger er udkommet i en serie.

tirsdag den 16. september 2014

Lækkerier i postkassen #3

Jeg må sige, at forlagene i Danmark generelt er meget generøse med, at sende bøger ud til anmeldelse.

Denne gang er det forlaget Rosinante&Co, der har været så søde at sende mig denne skønne pakke med Enkekejserinden af Jung Chang og to lige så skønne bogmærker.

Jung Chang er nok mest kendt for bogen "Vilde svaner", der fortæller om Kinas historie, ved at følge kvinderne i forfatterens egen familie gennem tre generationer.

Men hun har også skrevet en bog om Mao, sammen med sin mand Jon Halliday. Jeg har den stående på hylden og det er noget af en mursten, som jeg håber at få tid til at læse engang i det nye år.

"Enkekejserinden"  fortæller historien om enkekejserinden Cixi, der på trods af, at hun regerede Kina i næsten 50 år, stort set er ukendt.

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse den. Jeg tror det er en interessant fortælling om en stærk kvinde, der levede i en meget anderledes tid, med hofintriger og store udfordringer for kvindelige magthavere.

Tusind tak til forlaget!

mandag den 15. september 2014

Bøger læst i uge 37-2014.

Jeg har ikke lyttet til nogen lydbog i denne uge. "Ringenes Herre" har efterladt mig lidt i limbo. Det var så massiv og langvarig lytning, at jeg ikke helt har sluppet historien endnu. Den skal lige bundfælde sig lidt, inden jeg kan vælge en ny. Hvis der er nogen, der kan anbefale en god lydbog, dansk, tysk eller engelsk er jeg åben for forslag. 


Jane Austen - Emma. Jeg har kun læst tre af Jane Austens bøger, "Stolthed og fordom", "Overtalelse" og "Emma", som var den første af Jane Austens bøger, jeg stiftede bekendtskab med. Næst efter "Stolthed og fordom", er "Emma" den jeg allerbedst kan lide.

Emma Woodhouse, er yngste datter af en af de mest betydningsfulde mænd på egnen. Hun bor alene sammen med faderen på deres herresæde. Hvor hun har været frue i huset siden hendes moder døde, da hun var ganske lille. Hun er opdraget af guvernanten Miss Taylor, der lige som faderen forguder hende.

Da Miss Taylor, bliver Mrs. Weston, ser Emma det som hendes værk og hun ser sig om efter endnu en, der skal hjælpes på vej med kærligheden og valget falder på den forældreløse og noget naive Harriet Smith. Ind i historien vikler sig også den allesteds nærværende Jane Fairfax, der i mangt og meget overgår Emma i dyder, til dennes store fortrydelse og ærgrelse.

Selv om Emma er snobbet og ikke selv kan se noget galt i hendes skalten og valten med andres lykke. Så kommer man alligevel til at holde af hendes. Især når man kan se den udvikling hun gennemgår i løbet af bogen. Kærligheds historien er meget unik og jeg kan huske, at jeg ikke lige købte den første gang jeg læste bogen.

4/5 stjerner.

Anne Funder - Stasiland. Bogen er købt for en billig penge på Saxo.coms lagersalg. Interessant og god bog.

Kun overgået af Nordkorea, har der aldrig været så overvåget et land, som det tidligere Østtyskland. Da landets sikkerhedspoliti, Stasi, var på højden af sin magttinde, var der en Stasi officer eller informant pr. 63. indbygger.

Forfatteren er vokset op i Australien, men har altid fundet det tyske sprog meget fascinerende. Derfor opholder hun sig af to omgange i Berlin kort efter murens fald. De forskelle hun oplever mellem Øst- og Vesttyskland, gør hende nysgerrig efter, at finde ud af mere om, hvordan folk havde det i Østtyskland og hvordan de har det efter murens fald.

Gennem de mennesker hun snakker med, fortælles mange forskellige skæbner, alle er barske og tragiske på hver sin måde. Hun snakker både med ofre såvel som tidligere bødler. Det er en rigtig interessant og vigtig bog. Før jeg læste den havde jeg slet ingen anelse om, hvor omfattende overvågningen af befolkningen var. Der fortælles om familier, der har været overvåget konstant i 20 år. Det er helt forskruet hvordan et lands regering, kan ende med at betragte alle dets indbyggere som "fjender".

Jeg synes dog, der sammen med disse skrækkelige fortællinger, var mange ligegyldige informationer om forfatterens eget liv, som ikke rigtig passede ind i sammenhængen. Personernes barske oplevelser og fortællinger kunne sagtens have stået alene, uden disse overflødige tilføjelser. Jeg manglede også lidt indlevelse og empati fra forfatterens side.

3/5 Stjerner.

Jeg har også læst krimien Afsporet af Michael Katz Krefeld, som jeg har skrevet om i indlægget #sortsuperego 4.

søndag den 14. september 2014

Giveaway #2 ( Vinderne er fundet).

De to af bøgerne jeg udlodder i denne giveaway er bøger, der er blevet fejlsendt fra The Book Depository og Saxo.com, som jeg så har fået lov at beholde, fordi det ikke kan betale sig for dem, at få dem tilbage med porto og administration. Den tredje er en, hvor jeg åbenbart har kommet til at dobbeltklikke på bogen, så jeg har bestilt to eksemplarer af samme bog, uden at opdage det.


Sådan kan du være med:

Du skal have adresse i Danmark.
Skriv en besked med hvilken bogpakke du ønsker.
Du kan sagtens være med i begge lodtrækninger.
Husk at skrive din e-mail adresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du har vundet.

Giveawayen slutter onsdag d. 24. september 2014 kl. 10.00. Lodtrækningen vil foregå kort tid der efter og vinderen for direkte besked pr. email.

Bogpakke nr. 1:

Paullina Simons - The Bronze Horseman.

The golden skies, the translucent twilight, the white nights, all hold the promise of youth, of love, of eternal renewal. The war has not yet touched this city of fallen grandeur, or the lives of two sisters, Tatiana and Dasha Metanova, who share a single room in a cramped apartment with their brother and parents. Their world is turned upside down when Hitler's armies attack Russia and begin their unstoppable blitz to Leningrad.Yet there is light in the darkness. Tatiana meets Alexander, a brave young officer in the Red Army. Strong and self-confident, yet guarding a mysterious and troubled past, he is drawn to Tatiana--and she to him. Starvation, desperation, and fear soon grip their city during the terrible winter of the merciless German siege. Tatiana and Alexander's impossible love threatens to tear the Metanova family apart and expose the dangerous secret Alexander so carefully protects--a secret as devastating as the war itself--as the lovers are swept up in the brutal tides that will change the world and their lives forever.

Bogpakke nr. 2.

Morgan Matson - Amy & Rogers Epic Detour.

Amy Curry is having a terrible year. Her mother has decided to move all the way across the country and needs Amy to drive their car from California to the East Coast. There's just one problem: since the death of her father, Amy hasn't been able to get behind the wheel of a car. Enter Roger, the son of an old family friend, who turns out to be unexpectedly cute...and dealing with some baggage of his own. Meeting new people and coming to terms with her father's death were not part of Amy's plans for the road trip. But then neither was driving on the Loneliest Road in America, seeing the Colorado Mountains, visiting diners, dingy motels and Graceland. But as they drive, and she grows closer to Roger, Amy finds that the people you least expected are the ones you need the most - - and that sometimes you have to get lost in order to find your way home.

Cat Patrick - Revived.

Revived is a romance book for young adults with a twist. As romantic as Shiver or One Day; as intense as Before I Fall. The world fades to nothing, and before I have the chance to think another thought ...I'm dead. My name is Daisy West and my whole life is a lie. I have died five times. I've been Revived five times. With each revival comes a new name, a new town ...a new life. But this time, I won't let myself die. This time, I've found a love that I can't let go of. This time, I'm going to make my life my own ...

Held & Lykke til alle!

lørdag den 13. september 2014

#Sortsuperego 4.

Læs mere om begrebet #Sortsuperego her og her.

Denne gang er udfordringen, noget nemmere end sidste gang, det er ganske enkelt:

Læs en krimi.

Jeg er en pivskid og tøsetøs, blodige mord, tortur, lemlæstede lig og mennesker der bliver mishandlet ( som regel er det kvinder), har aldrig været noget jeg har brudt mig om og handler det om mishandling, overgreb eller mord på børn, står jeg helt af.

Hvis jeg endelig skal vælge en krimi, er jeg mere tiltrukket af de krimier, der har en humoristisk tilgang, et historisk aspekt eller dem der fokuserer mere på selve historien og ikke så meget på forbrydelsen.

Jeg har med stor fornøjelse læst Candace Robbs engelske middelalder krimiserie om den tidligere bueskytte Owen Archer. Tarquin Halls humoristiske krimiserie om Vish Puri, Indiens svar på Hercule Poirot. Zoë Ferraris krimier, der foregår i Saudi-Arabien og følger ørkenguiden Nayir og den kvindelige kriminaltekniker Katya Hijazi og Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder, det er lige ved at de er for blodige for mig, men lige den drejning at Kate er vokset op som Amish, gør dem læseværdige for mig.

Selv om krimier ikke er min fortrukne læsning, bliver fristelsen tit for stor og jeg ender med, at købe dem alligevel. Jeg har efterhånden en del ulæste krimier og spændingsbøger på hylden. Derfor har jeg de sidste par måneder indført, at jeg SKAL læse en krimi eller spændingsbog hver måned.

Denne måned er mit krimi valg Michael Katz Krefelds Afsporet. Dette er lige præcis den form for krimier, som jeg ikke er ret godt til at læse og selv om den var meget nem at læse, var den alligevel svær for mig at komme igennem.

Bogen er den første i en serie om kriminalbetjent Thomas Ravnholdt, kaldet Ravn. Han er på sygeorlov, efter at hans kæreste er blevet brutalt myrdet. Han søger tilflugt på sin motorbåd sammen med hunden Møffe. Men da en ven beder om hjælp med, at finde en forsvunden pige, trækkes Ravn igen ind i det gamle arbejdsmiljø.

Jeg synes afslutningen på bogen var meget spændende og overraskende. Men selve historien om kvinder, der bliver tvunget til, at være sexslaver, gjorde mig meget trist og jeg havde hele tiden lyst til at lægge bogen fra mig.

Historien om den afdankede, men alligevel geniale og helteagtige kriminalkommissær, der kæmper med fortidens skygger, drikker lidt for meget og har problemer med autoriteter, er ved at være en lidt slidt traver og figuren Thomas Ravn var efter min mening meget kliche.

Alligevel er jeg næsten fristet til, at læse bog nummer to i serien, der hedder "Savnet" og udkommer d. 19. september, bare for at se, hvor forfatteren vil hen med sine personer.

2/5 stjerner.

fredag den 12. september 2014

Bøger fra mine hylder #2.

Dejligt at så mange havde lyst til at lege med. Der var ti der smed tal her på bloggen og på Facebook, så der bliver to indlæg. Jeg skal hilse at sige, at alle er meget glade for tallene 6 og 7.

De første tal er valgt af min barndomsveninde Rikke: 3-6-9

Amitav Gosh - Calcutta Kromosomet. Bogen er udgivet i 1995. Jeg har læst bogen, men kan intet huske om den. Ikke engang synopsisen bagpå får nogen klokker til at ringe.

Det eneste jeg kan huske om bogen er, at det slet ikke gik op for mig, at det var en thriller, da jeg læste den. Jeg havde forventet, at det mere var en samtidsroman, der foregik i Indien og fortalte om folket og kulturen.

Derfor gik det uhyggelige og spændende helt hen over hovedet på mig, fordi jeg hele tiden ventede på, at der skulle ske noget andet.Så med det i mente ville en genlæsning måske være en god ide.

Mette MariA fra min læseklub har valgt: 2-6-15

Nina Rasmussen - Alene i Iran. Bogen er udgivet i 1999. Parret Hjalte Tin og Nina Rasmussen, har gennem tiden foretaget mange rejser til spændende og ukendte områder, som almindelige mennesker normalt ikke ville vælge. På mange af de spændende rejser har de også haft deres børn med.

Som titlen antyder, fortæller denne rejsebeskrivelse om Nina Rasmussens rejse rundt i Iran, der under ayatollah Khomeinis styre, var et meget lukket og kvindefjendsk land. På hendes rejse rundt i det store land, møder hun mange forskellige folk og oplever det umådelig afvekslende land, med storbyer, bjerge og ørken. Det er en fantastisk spændende bog.

Min højskole veninde Karis skrev følgende tal: 1-7-13

Karen Blixen - Syv fortællinger. Bogen er udgivet i 1968 og jeg har fået den forærende af en af mine mostre. Jeg må med beklagelse skrive, at jeg altså ikke har fået læst den endnu.

Den er oprindelig skrevet på engelsk og i første omgang kun udgivet i England og USA. Fordi forfatteren ikke mente at bogen kunne have interesse i Danmark. Men da der var efterspørgsel på bogen alligevel, valgte hun at genskrive den på dansk, så den kunne udgives som en original dansk bog. Hun ville nemlig ikke have, at det blev en dårlig oversættelse fra engelsk.

En anden Mette fra læseklubben valgte disse tre tal: 6-2-10

J.D. Sallinger - Griberen i rugen. Bogen er tidligere udkommet i Danmark under titlen "Forbandede ungdom". Den er købt på dette års Store bogudsalg og jeg har desværre ikke fået læst den endnu.

Det er en af de meget roste og kendte amerikanske moderne klassikere, der nærmest har fået kultstatus. Det er en dannelsesroman og den danske udgave er oversat af Klaus Rifbjerg.

De sidste tal i denne omgang er valgt af Kathrine, der har bogbloggen Bøger på tværs: 3-2-1

John Poulsen - Den transsibiriske Jernbane. Jeg har to udgaver af bogen. Den første udgave er udgivet i 1991 og jeg købte den, før en veninde og jeg i 1995 tog på en fem måneders rygsæksrejse rundt i Asien.

Vi startede turen med, at køre med den Transsibiriske Jernbane, fra Moskva til Beijing. Hvilket var en stor stor oplevelse. Den anden udgave, som står ved siden af, er udgivet i 2001 og jeg købte den fordi jeg troede, det var en helt ny bog, men det viste sig at indholdet var det samme.