
Der er ikke meget at skrive om denne bog, som ikke allerede har været skrevet og jeg vil heller ikke her bruge plads på, at skrive hvad den handler om, for det er der vist heller ikke nogen der er i tvivl om.
Jeg elsker denne trilogi, næsten lige så højt som Hobbitten. Men hvor Hobbitten er skrevet som et eventyr er Ringenes Herre mere en fantasy saga. Det er en fantastisk verden Tolkien har skabt og jeg elsker det sindige tempo historien fortælles i.
Som jeg har skrevet tidligere er denne trilogi et must read for alle og jeg kan helt klart også anbefale at lytte til dem i Gyldendals lydbogs udgave.
5/5 stjerner.
Utrolig medrivende og spændende bog. Jeg var fanget fra første side og måtte bare læse bogen til ende med det samme. Jeg er helt kørt fast i Don Quixote bogen og trængte virkelig til at læse noget let og romantisk, så bogen passede super godt.
Anna på 31 år er skolelærerinde. Hun får et sommerjob, som privatlærer for den 16 årige T.J. der lige har overlevet en meget alvorlig kræftsygdom. Undervisningen skal foregå på en af de maldiviske øer. Men de to kommer aldrig frem til øen, da deres fly styrte ned. De får reddet sig i land på en øde ø og må nu lære at overleve og leve sammen kvinde og dreng.
Bogen er fortalt fra både Anna og T.J.s synspunkt og jeg synes det fremgik klart hvis synspunkt man fulgte, hvilket ellers nogle gange godt kan være svært at skelne. Selv om historien på mange områder var meget forudsigelig, blev jeg alligevel overrasket af de plottwists der kom undervejs.
4/5 stjerner.

Jeg kan godt forstå, at mange er blevet skuffet over denne bog, hvis de har købt den i forventning om en historie a la Harry Potter. Her er ingen magi og trolddom, kun den rå og til tider meget barske virkelighed.
Bogen er en socialrealistisk historie om et lille engelsk landsby samfund, hvor der er en hvepserede af tabuer, fortielser og intriger. Rowling har en helt speciel og fantastisk måde, at bygge en historie op på, så alle ender mødes og man undervejs ikke kan slippe den. Hun er en helt fantastisk historie fortæller.
Personskildringerne er så virkelige og ærlige, at man bliver følelsesmæssigt involveret i personernes liv. Alle personerne har gode og dårlige sider og gennem fortællingen ser man personerne fra flere sider, både de gode og dårlige. Man lider med dem der har det hårdt og hader dem der tyranniserer og manipulere de andre.
Jeg er ellers ikke til socialrealisme og elsker at eskapere ind i bøgernes fantasi verdener, så det var hårdt, at få skubbet så mange barske sager lige op i ansigtet. Men hvor er det en fantastisk godt fortalt bog.
4/5 stjerner.

Bogen foregår på godset Carlsholm, hvor hovedperson, den 16-årige Nethe, kommer i huset og tjene som køkkenpige. Vi møder også Hansine, der er børnehjemsbarn og Luise, der er godsejerdatter.
Historien handler om klasseforskel, venskab og ikke mindst kærlighed, som alle tre piger møder i skikkelse af, henholdsvis Nethes barndomsven Ib og skyttens musikalske søn Peter. Af pigerne kunne jeg bedst lide Nethe, der var sød, omsorgsfuld og handlekraftig. Hansine og Luise havde jeg lidt sværere ved at forholde mig til, dem synes jeg ikke vi kom så tæt på som Nethe.
Samtidig med pigernes historie, hører vi også om de politiske forhold i Danmark på den tid. Blandt andet, at det kun var en meget lille del af befolkningen der havde stemmeret og hvordan man så på kvindernes rettigheder og der fortælles også hvordan landmændene begynder at arbejde sammen og danne andelsmejerier, der forbedrer deres leveforhold betydeligt. Disse ting indgår naturligt i historien og virker ikke belærende.
Jeg synes det var en super fin historie, der på den gode måde gav mig Morten Korch associationer. Helt klart en anbefalelsesværdig bog.
4/5 stjerner.
Der var intet i plottet der interesserede mig og hver gang jeg tog bogen op igen for at læse, havde jeg næsten glemt, hvad det hele handlede om. Den var bygget op omkring en mærkelig blanding af historiske personligheder, som den svenske fotograf og videnskabsmand Nils Strindberg og den berygtede SS leder Heinrich Himmler og nogle fiktive personer.
Hovedpersonen Don Titelman, var en meget utiltalende "helt" og hans store medicin misbrug, der meget nøje blev beskrevet, hvilke piller han tog for at kvikke op og hvilke for at komme ned igen og hvor meget, var for mig meget utiltalende og frastødende.
Jeg fandt aldrig ud af hvad ankh-tegnet og Strindbergs stjerne egentlig havde med det hele at gøre og ærlig talt var jeg også fløjtende ligeglad. Er der andre der kender det, at man sidder tilbage med en meget flad fornemmelse. Jeg kan ikke engang hidse mig op over, at den er dårlig, den sagde mig vitterligt ingenting.
1/5 stjerner.
Hvor er jeg virkelig glad for, at du kunne lide "Vores ø", og fedt du kunne bruge min anbefaling til noget :)
SvarSletJeg tænker det er en jeg kommer til at genlæse en gang imellem. Den var virkelig god :)
Slet