tirsdag den 22. juli 2014

Amanda Downum - The Necromancer Chronicles.

The Drowning City, The Bone Palace og The Kingdom of Dust. Bøgerne er købt på Saxo.com lagersalg, udelukkende på grund af de fantastisk flotte forsider. Jeg blev tiltrukket af denne stemning af Østens mystik, som de udstråler.

Bøgerne var en del af min Booktube-A-Thon 2014 læseliste, og den af de syv læseudfordringer, som jeg ikke fik gjort færdig. Jeg har kæmpet virkelig meget for at komme igennem disse bøger.

Bøgerne handler om kvinden Isyllt Iskaldur, hun er åndemaner og i de tre bøger rejser hun rundt i forskellige eventyrlige lande og kæmpe mod forskellige dæmoner, både personlige og virkelige. Hun kaster sig med dødsforagt ud i den ene vilde kamp efter den anden og hun kommer ikke lige godt fra det hele. Hovedpersonen forekommer mig at være lidt for glad for fysiske lidelser og jeg synes nærmest det er sygeligt så tit der nævnes, at hun intet spiser, hvor tynd hun er eller der hentydes til hendes skarpe hofter og meget markerede kraveben. Denne pro-ana vibe bekymrede mig lidt.

Jeg er vild med den mellemøstlige fantasy verden som forfatteren havde bygget op. Denne blanding af tyrkiske, arabiske, kinesiske og græske traditioner, overtro og mytologier kan jeg rigtig godt lide. Det magiske univers der er sat op er også meget opfindsomt, men måske lidt svært at gennemskue.

På den seksuelle front er bogen også meget anderledes end hvad jeg har læst før, her optræder mange homoseksuelle alliancer og der findes også androgyne individer til at spice den tyndslidte kærlighedstrekant op. Bogen giver et billede af en verden med et meget afslappet forhold til sex, hvilket jo er i skarp kontrast til det virkelige Mellemøsten. De sexscener der beskrives er ikke udpenslede, men diskrete og flere steder nærmest bare antydet.

Der er mange begreber i denne fantasy, som gør den utroligt svær at læse. Begreber som forfatteren har fundet på og som ikke forklares nærmere. For eksempel består en måned af 35 dage, de 35 dage er igen opdelt i tre "decades" a ti dage hver, de sidste 5 dage i måneden, kaldes noget med "dødsdage" og der gælder så andre magi regler end alle de andre dage. sådanne oplysninger bliver ikke serveret, man skal selv læse sig frem til dem og det bliver meget anstrengende, når man samtidig og skal aflure hvad plottet går ud på. ( Det med dagene, fik jeg først styr på da jeg Google det).

Persongalleriet er også utroligt omfattende og med alle de mange fremmede og anderledes navne er det utroligt svært at holde styr på dem alle. Det hjælper bestemt ikke, at man i bog nummer to går til et fuldstændig nyt persongalleri, uden gengangere fra bog nummer et, og når man så endelig har lært de personer at kende, vender tilbage til personerne fra bog nummer et i den sidste bog. Forvirringen er komplet. Jeg er glad for, at jeg læste dem lige i træk og ikke med længere tid mellem, så havde jeg været helt lost.

Jeg ville så gerne kunne lide disse bøger, men jeg følte mig det meste af tiden bare forvirret og irriteret. Potentialet til en knaldgod og udødelig fantasyserie er der, men bliver væk i forvirringen af personer og uforklarede begreber.

Hele serien får 3/5 stjerner.

Jeg ved ikke om serien er afsluttet med den tredje bog. Slutningen er meget åben, så det er muligt der kommer flere bøger i serien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar