søndag den 18. maj 2014

Bøger læst i uge 20-2014.


J.M.G. Le Clézio - Afrikaneren. Selv om det er en meget kort lille bog på bare 115 sider, er det en meget kompleks fortælling, som man ikke bare flyver igennem. Det er forfatterens erindringer fra, da han i 1948 rejste med sin mor og bror til Nigeria, hvor hans far er udstationeret som tropelæge. Le Clézio kommer fra et krigshærget Frankrig, hvor han har levet i et lukket miljø styret af kvinder og med meget fri opdragelse ned til faderens enevælde og meget hårde disciplin.

Faderen arbejder som læge i udlandet fra 1928 og frem til sin pension i starten af 1950erne og da familien slutter sig til ham i Nigeria i 1948 er han mærket af livet i troperne. Som barn kan forfatteren, ikke forstå faderen, men gennem fortællingen af forældrenes historie, bliver faderens væremåde og væsen mere forståelig.

Bogen handler ikke så meget om Afrika, men mere om faderen og til dels moderens historie. Jeg synes den var meget kringlet skrevet, den hoppede meget rundt og oplysninger var strøet rundt hist og her. Der var mange ting, der bare blev hentydet til og ikke skrevet direkte, så det var med at være opmærksom for at få det hele med. Bogen var okay, men jeg synes alligevel, det var godt at den ikke var længere, så havde jeg nok opgivet undervejs.

2/5 stjerner.

Phillip W. Steele & Marie Barrow Scoma - The Family Story of Bonnie and Clyde. Medforfatteren af bogen Marie Barrow Scoma er Clydes yngste lillesøster. Hun kontaktede Phillip W. Steele, for at få ham til at skrive, det hun kaldte, den rigtige historie om Barrow Banden og Bonnie og Clyde. Desværre nåede hun aldrig at læse det færdige resultat, da hun døde inden bogen var helt færdig.

Jeg har ikke læst andre bøger om Bonnie og Clyde, så jeg ved ikke, hvormed den her adskiller sig fra andre bøger og hvad det var lillesøsteren så gerne ville have der skulle fortælles. Det eneste jeg har bemærket er, at der skrives, at det andre steder, har været hentydet til, at Clyde var homoseksuel, men lillesøsteren, afviser det på det stærkeste.

Bogen er meget faktuel og beretter kronologisk om begivenhederne, der gjorde parret til de mest berømte og berygtede forbrydere på deres tid. Banden er et produkt af fattigdommen og den menneskelige elendighed der fulgte den store depression i slutningen af 1920erne. Det er en utrolig historie om, hvordan banden gang på gang undslap myndighederne og spredte frygt og utryghed i USA i mange år.

Clyde Barrow stifter første gang bekendtskab med fængselsvæsnet allerede som 19 årig og derfra forsætter hans sin kriminelle løbebane, indtil 1934, hvor han og Bonnie bliver forrådt af et relativ nyt bandemedlem og ender i et baghold, hvor begge mister livet. Parret og banden står bag utallige røverier, overfald og indbrud. De blev også syndebukke for mange forbrydelser, de slet ikke havde noget med at gøre. De var kolde og kyniske og ved flere skudepisoder med ordensmagten, skyder de folk ned med koldt blod. De bliver selv såret og Bonnie bliver ved et bil uheld meget slemt forbrændt og alligevel forsætter de.

Det var en meget interessant og informativ bog, med mange fotos.

3/5 stjerner.

Haruki Murakami - Kafka på stranden. Jeg har lyttet til bogen som lydbog på min ipod. Det har været noget af en følelsesmæssig rutsjetur. Til tider hadede jeg den og skulle virkelig tvinge mig selv til at blive ved med at lytte og til andre tider, synes jeg den var spændende og jeg kunne ikke bestemme mig for om den er gal eller genial, men grænsen mellem de to tilstande er vel også flydende.

Sidste år læste jeg forfatterens 1Q84 trilogi, som jeg var meget begejstret for og som var en af de bedste bøger jeg læste i 2013. Hvis man så tager de mærkelige hændelser og parallelverdener i de tre bøger og ganger med 10, så har man sådan cirka graden af mærkelighed i Kafka på stranden. Jeg er ikke en, der har brug for, at alt bliver forklaret eller at der er svar på alt mellem himmel og jord i denne verden, men Kafka på stranden overskred helt mine grænser, for hvad jeg synes er mærkeligt. Jeg spekulerer lidt på, om jeg mon ville forstå mere af den, hvis jeg var mere inde i Japansk mytologi og sagnverden.

Bogen handler om drengen Kafka Tamura, der stikker af hjemmefra, han har et alterego som han kalder Krage. Bogen følger også den ældre mand Nakata, der har evnen til at tale med katte og som under Anden Verdenskrig kom ud for en mærkelig hændelse ved Risskålsbjerget. Deres liv følger samme baner og krydser og berører hinanden via parallelverdener og mærkelig metafysiske hændelser. Tit skifter fortælleren fra en objektiv fortæller til en subjektiv tiltaleform, ved at ændre fra "han" til "du" midt i en handling, hvilket er meget forvirrende. Der er så mange lag i denne historie, at jeg føler at uanset hvor mange gange jeg læser den, vil jeg aldrig komme til bunds i historien.

På Goodreads har jeg ikke givet den nogen stjerner, for jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal mene om den. Jeg synes den er alt for overvældende og på den anden side, er det også det der gør den speciel. Der er intet der kræver, at jeg forstår hele historien, for at kunne følge med i fortællingen, men jeg er efterladt i en tilstand af total forvirring. Anmeldelsen som kaldte den et magisk Hurlumhejhus med finurlige figurer og mærkelig hændelser, vil jeg kun give fuldkommen ret. Det er en bog der gjorde stort indtryk på mig og som jeg har tænkt meget på i den tid jeg har lyttet til den og jeg føler at den vil blive ved mig et stykke tid endnu.

5/5 stjerner.

Sue Parritt - Sannah and the Pilgrim. Bogen foregår i et fremtidig Australien. Stillehavsøerne er oversvømmet på grund af klimaforandringer og øernes befolkning, har søgt til flugt i Australien. Her er de, kaldet De Brune, blevet interneret i nogle afgrænsede områder og de lever under Apartheid lignende tilstande, kontrolleret af De Hvide. For at holde De Brune i ro, har De Hvide digtet en fortælling af løgne, som De Brune bliver fordret med dagligt. En af løgnene er, at det var deres egen skyld at øerne forsvandt og nu må efterkommerne leve med byrden af de synder og derfor straffes de så hårdt.

Sannah er bogens hovedperson, hun er en del af en gruppe, som værner om sandheden og fortæller den videre så den ikke bliver glemt. En dag dukker Kaire, en fremmed Hvid, pilgrimmen, op ved Sannahs kuppel/hus. Han er ikke fra området og er forfærdet over den uretfærdighed De Brune lever under. Han benytter sig af sine Hvide privilegier og hjælper Sannah og hendes gruppe til at starte det oprør, der har været undervejs længe.

Jeg synes, der var mange detaljer i historien, som jeg ikke kunne få til at passe og som forvirrede mig. Blandt andet havde de meget avanceret teknik, som dørscannere der genkender beboerne, men på andre måder var det meget primitivt, som for eksempel, at fjernsynet stadig fungerede som nu.

Jeg havde ingen føling eller sympati med personerne, jeg kunne ikke forstå motivationen bag hovedpersonens prostitution, som jeg egentlig bare opfattede som blikfang og på grund af det, synes jeg kærlighedshistorien, blev akavet og jeg synes ikke rigtig den passede ind med resten af historien. Det store rystende plottwist, der blev afsløret omtrent midt i bogen, havde jeg desværre regnet ud fra første side. Jeg blev bare ikke fanget ind af bogen.

3/5 stjerner.

I denne uge lykkedes det mig også, at blive færdig med maj måneds tykke bog, der var Stillidsen af Donna Tartt. Den var fantastisk god og jeg har lavet et separat indlæg om den.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar