søndag den 23. februar 2014

Bøger læst i februar.

Februar er en dejlig måned, hvor man endelig kan mærke at foråret, lys og varme er på vej. Jeg fik læst en del af det der stod på min Læseliste for februar, men har også sprunget nogle over. Bøgerne er nævnt i den rækkefølge jeg har læst dem.

Ray Bradbury - The Illustrated Man. Bogen er ene små science fiction historier, der alle sammen er bygget op omkring fortællingen om en mand, der på en vandre tur møder en anden mand, den illustrerede mand. Hele hans krop er dækket af illustrationer. Om aftenen bliver illustrationerne levende og fortæller hver en lille historie, om noget der kommer til at ske i fremtiden. Det er meget dystre historier om grådighed, vanvid og teknologi der overtager vores verden. Det er interessant at læse om, hvilke forestillinger man gjorde sig om universet i 1950erne.

Ray Bradbury - Fahrenheit 451, die graphic novel. Historien handler Guy
Montag, der arbejder for brandvæsnet i en totalitærstat, hvor det ikke er tilladt, at have sine egne meninger og tanker. Brandvæsenets opgave i denne verden er, at finde og brænde bøger, da disse fører til selvstændig tankegang og spørgsmål om verdenen og dermed oprør mod staten. En dag møder Guy, Clarisse, der er en 17 årig pige, der stiller spørgsmålstegn ved alt og alle og de får Guy til at tænke over hvad det egentlig er han gør.

Katie McGarry - Pushing the Limit, Dare you to og Crash in to you. Wow, nogle gode bøger, de er fængslende og nemme at læse. Bøgerne omhandler samme gruppe personer, med hver sine hovedpersoner i hver bog. Man kan sagtens læse dem uafhængigt af hinanden. Hvert kapitel er skiftevis, skrevet fra drengen og pigens synspunkt, hvilket ofte irritere mig i andre bøger, men her generer det mig ikke det mindste. Det er kærlighedsromaner udgivet af Harlequin Teen, hvilket i sig selv jo også siger noget om genren, vi kender jo alle de voksne Harlequin-bøger, med landvejsrøvere og damer i fare. Men alligevel er disse bøger anderledes, det er tunge mere realistiske emner bøgerne handler om, som misbrug, psykisksygdom, vold og død. Når jeg læser bøgerne, har jeg har lidt svært ved, at forestille mig, at hovedpersonerne ikke er mere end 16-18 år. Dømmer man ud fra deres handlinger og hvad de har været i gennem burde de være meget ældre. Men hold da op, man bliver bare suget ind i historierne, rigtig godt skrevne bøger.

Handler & Kalman - Why we broke up. Den kloge lidt nørdede Min, har i en kort periode, været kæreste med skolens basketball stjerne Ed og dette er Mins brev til Ed, om hvorfor det ikke gik mellem dem.

Det er verdens længste break-up, det ville ingen ende tage. Jeg kunne godt lide selve ideen med historien, der går imod alle andre kærlighedsromaner og serier, hvor den stille pige/dreng vinder skolen populæreste dreng/pige og alting ender lyserødt og lykkeligt.

Her skildres personer fra to verdner, der bare ikke kan forenes.  Men den var bare for lang og pointen blev trukket ud i det uendelige. Samt alle de mange referencer til ikkeeksisterende film, var så irriterende og jeg havde svært ved at se ideen med dem.  Jeg må tilstå, at den ødelage lidt mit gode læsehumør for en tid.

Cecilia Samartin - Señor Peregrino og La Peregrina. Efter at have kæmpet mig igennem Why we broke up, trængte jeg til noget med lidt mere substans og da jeg endelig havde fundet bog nummer to i serien, til en billig penge, lå det lige for at gå i gang med de anmelderroste Peregrino-bøger.

Den første læste jeg i oktober/november sidste år, så en hurtig genlæsning var godt lige til, at komme ind i historien igen. Bøgerne handler om Jamilet, der er opvokset i en lille mexikansk landsby, hun bliver født med et kæmpe vansirende jordbærmærke/modermærke, der dækker hele hendes bagside. Første bog er hende og hendes bedstefars historie og i andel del får man bedstemoderen historie.

Jeg synes nummer to bog er meget mere spændende og der er en del plot-twists sidst i bogen. Meget læseværdige bøger, men for mig var den største overraskelse dog, at der stod Fortsættes... bagerst i den som jeg troede var den sidste bog. Så den afklarethed jeg havde forventet efter den, må vente lidt.

Amanda Hocking - Switched, Torn og Ascend. Også kendt som Trylle-trilogien. Bøgerne er
inspireret at Selma Lagerlöf - Skiftingen og handler om Wendy, der finder ud af at hun er en skifting. Faktisk er hendes rigtige mor, dronning over en del af troldenes rige. Men hvad med hendes værts familie, der elsker hende og hvem er hendes far. Meget letlæselige bøger, jeg fløj lige igennem. Men jeg synes historien var lidt tynd i det og nogle ting blev der skøjtet lidt for let hen over, efter min mening.

Jane Austen - Pride and Prejudice. Vittig og romantisk historie, det perfekte valg til Valentines Day. Det er længe siden jeg sidste har læst bogen og det var en glædelig genlæsning som altid. Jeg må tilstå at jeg sprang let og elegant hen over de mange første sider om politik og samfund på Jane Austens tid, det gad jeg bare ikke læse lige nu. Det må vente til en anden god gang.

Jhumpa Lahiri - The Lowland. Fortælling om de to brødre, Subash
og Udayans meget forskellige livsbaner. Den ene rejser til USA for at studere, mens den anden bliver en del af oprøret i Indien i 1970erne. Bogen er meget anbefalelsesværdig, rigtig godt fortalt og jeg nød virkeligt at læse den. Af samme forfatter har jeg The Namesake på hylden, som jeg har planlagt at læse i marts måned.

Cassandra Clare - Clockwork Angel, Clockwork Prince og Clockwork princess. Bogen foregår i en steampunk inspireret verden mellem Shadowhuntere, der er en form for skytsengle og Underworlders, der tæller dæmoner, vampyrer og andet godt fra den mørke side. Jeg synes den første bog var rigtig god og jeg kunne godt lide det plot, der var lagt op til, at skulle være det gennemgående i bøgerne og som blev bygget op omkring, den mystiske hovedskurk, som ingen helt viste hvem var og de mekaniske/levende anordninger han skabte. Men jeg må sige, at nummer to og tre bog skuffede fælt. Hele det spændende plot, blev skubbet til side, for stort set kun at omhandle kærligheds trekanten mellem bogens hovedpersoner, Tessa, Jem og Will. Det blev trukket pinefuldt ud i det uendelige. Jeg blev så træt af at læse om, hvor rolig Jem var og hvor smuk Will var, det stod hver gang Tessa tænkte på den ene eller den anden. Jeg synes ellers det var en sindssygt spændende verden forfatteren havde bygget op, det var ærgerligt det ikke blev brugt til noget. Jeg blev skuffet, fordi jeg havde forventet meget mere af denne meget roste trilogi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar