lørdag den 3. december 2016

Svetlana Aleksijevitj - Zinkdrengene

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. Den er en del af forfatterens hovedværk, en cyklus hun kalder Utopiens stemmer.

Krig har mange ansigter og gennem forfatterens interview i denne bog, møder læseren dem ansigt til ansigt. Bogen giver et indblik i de pårørende, soldaternes og andre berørtes tanker og oplevelser i forbindelse med Sovjetunionens krig i Afghanistan i 1980´erne.

En krig der betegnes som Sovjetunionens Vietnamkrig. Mens censuren holdt de massive tab skjulte for befolkningen, vendte den ene soldat efter den anden hjem uden arme, ben eller i værste fald i en af de forseglede zinkkister, der blev fremstillet til formålet og som skjulte den tilstand de faldne vendte hjem i.

Det er de almene menneskers stemmer, der er repræsenteret i bogen. Det er barske og meget hjertegribende beretninger, der tegner et billede af en forfærdelig krig, som nu er blevet en skam plet på Sovjets historie. I interviewene møder vi alle typer mennesker, soldater der meldte sig frivilligt, soldater der nærmest blev truet eller narret til at deltage i krigen, mødre til hjemvendte ødelagte soldater, mødre til de soldater der vendte hjem i zinkkister.

Lige så stærk og barks de mange stemmer er at komme i gennem, lige så interessant er det at læse de efterfølgende retsakter. For forfatterinden blev efter udgivelsen og fremførelsen af et teaterstykke af samme navn som bogen, sagsøgt af flere af stemmerne fra bogen og hun fik i den grad problemer med myndighederne. Hvilket viser de mange turbulente følelser og forskellige meninger der strides i kølvandet på Afghanistankrigen.

Et vigtig historisk dokument, med en utrolig gennemslagskraft.

Zinkdrengene får 5/5 stjerner.

fredag den 2. december 2016

Jenny Colgan - The Bookshop on the Corner.

Bogen er lyttet som rigtig god lydbog fra Mofibo.

Nina er en typisk bogorm, der lever et stille liv og gemmer sig lidt bag sine bøger. Hendes talent er at matche den helt rigtige bog med den rigtige person. Da det bibliotek hun arbejder på, bliver lukket på grund af nedskæringer, bliver hun pludselig kastet ud af sin trygge tilværelse og tvunget til at prøve noget nyt. Hun har altid ønsket sig at drive en boghandel og det bringer hende til Skotland.

Jeg har længe haft bogen på min ønskeliste og da jeg på Eibes Bogblog fandt ud af at den kunne findes på Mofibo som lydbog, så slog jeg til med det samme.

Historien er sød og fuld af dejlige bogreferencer, hvilket jeg altid godt kan lide. Det er ikke banebrydende litteratur. Der var mange ting som jeg måtte trække lidt på smilebåndet af eller som fik mig til at rulle med øjnene.

Blandt andet det overidealiserede liv på landet, kontra det stressede liv i byen. Der blev smurt lidt tykt på og man fik det billede af, at der i det skotske højland, kun dufter fantastisk overalt, selv i fårestalden og det vrimler med lækre velbyggede bondemænd i kilt. Men jeg var fint underholdt og kunne ikke lade være med at synes om bogens personer og nyde de små optrin, som blev fortalt med ikke så lidt lune. Det var lige den rigtige bog på det rigtige tidspunkt.

Lydbogen var superfin. Jeg synes oplæserens stemme passede perfekt til historien og så var der alle de dejlige accenter. Jeg er jo en sucker for accenter og her var både østeuropæisk og skotske accenter. Det kan kun gøre mig glad!

Jeg må dog sige, at jeg hverken forstår billedet på bogens forside eller bogens titel i forhold til historien.

The Bookshop on the Corner får 3/5 stjerner

torsdag den 1. december 2016

November 2016 var...


November var måneden, hvor jeg fortsatte med mit russiske læsetema, og  Leo Demidov-trilogien af Tom Rob Smith, som jeg valgte at starte med, sad lige i øjet. Fantastisk spændende trilogi, der kommer godt rundt om Ruslands historie fra 1950´erne og frem til 1980´erne.

Jeg fortsatte temaet med Djævelen i hullet, som er Leif Davidsens nye bog og endnu engang brillerer han i viden om og forståelse for landet Rusland.

Helt så godt gik det ikke med Koba, den frygtede af Martin Amis, som var en utrolig svær bog at læse. En meget barsk og overvældende bog skrevet i en lidt rodet stil, i et for mig, meget svært sprog. Eller med ungdomsbøgerne Sekret og Skandal af Lindsay Smith, som foregår i Sovjet under Den Kolde Krig, de lød ellers lovende, men kunne ikke helt leve op til mine forventninger.

I øjeblikket læser jeg Zinkdrengene af Svetlana Aleksjivevitj, der handler om Sovjetunionens krig i Afghanistan og består af interviews med almindelige mennesker, der på den ene eller anden måde er berørt af krigen.

Med hensyn til mit Kinesiske læsetema fik jeg kun læst en enkelt bog, som desværre ikke var så god. Det var Along the River af Adeline Yen Mah. 

November var måneden, hvor jeg ikke fik lyttet mere end tre lydbøger. Jeg startede på mange, men kunne ikke finde nogen, der lød rigtig i mine ører og som jeg kunne koncentrere mig om. Indtil den sidste uge i måneden, der faldt jeg tilfældigt over The Thickety-serien af J.A. White, som lige var det jeg havde lyst til at lytte.

Det er et moderne, ret dystert eventyr om hekse og magi for unge i alle aldre. Jeg har lyttet de tre første bøger, A Path Begins, The Whispering Trees og Well of Withces. Desværre skal jeg vente helt til april næste år, for at få afslutningen, hvor fjerde og sidste bog i serien udkommer.

November var måneden for den årlige tur til BogForum, sammen med de søde damer fra min Læseklub. Jeg har været med helt tilbage fra dengang BogForum rent faktisk foregik i Forum. Hvor man stod som sild i en tønde og måtte sno sig for at komme rundt og til nu, hvor man har fået rigeligt med albuerum og messen yderligere er blevet udvidet med et BørneForum. Så mangler ungdomsbøgerne bare lige deres egen scene, så ville det være helt perfekt.

Af de mange indlæg om BogForum kan jeg se, at bogfesten har været besøgt af rigtig mange bogbloggere. Jeg ved ikke, om jeg har gået med skyklapper på, men jeg har kun hilst og snakket med et par stykker. Blandt andet Maj fra Litteraturlistig, som var så sød og nem at snakke med og Irene fra Boghunden, lige så. Jeg hilste ganske kort på Karin fra Skrivepulten, da hun skulle nå et tog og jeg nikkede til Bjørg fra PipalukBooks på tværs af en forsamling af tilskuere - Jeg mener i hvert fald at det var mig hun nikkede til.

Meget overraskende, ikke mindst for mig selv, kom jeg hjem fra BogForum med kun en enkelt bog. Det var Et spor af Safran af Rosanna Ley, en gave fra Bazar Forlaget og en goodiebag fra Arnold Busck.

November var den måned, hvor jeg blev overvældet af anmeldereksemplarer. Stort set alle de bøger jeg får fra forlag, er bøger jeg selv beder om. På den måde kan jeg selv styre, hvor mange jeg får, så jeg ikke bliver alt for overvældet.

Det kiksede så godt og grundigt i november, både på grund af nogle bøger jeg egentlig ikke troede jeg ville få, da mine forespørgsler ikke var blevet besvaret og så på grund af det store antal spændende nyudgivelser, der kommer op til BogForum, som gjorde, at jeg blev revet lidt med af stemningen og fik bedt om for mange bøger. Men jeg arbejder hårdt på sagen med at få dem alle læst, i den rækkefølge jeg har modtaget dem.

December bliver måneden, hvor min Læseklub fejrer 50-bogs-jubilæum. Hvor jeg har planlagt at skulle læse en hel masse eventyr og eventyrgenfortællinger og ikke mindst genlæse Harry Potter-serien. Hvilket jeg glæder mig helt vildt til.

I december deltager jeg også i to bog/foto-udfordringer #bogjul og #decemberbørnebøger på Instagram, hvor jeg kan findes under Bachs bøger.

God læselyst og god december!

onsdag den 30. november 2016

Decembers læseliste 2016. Del 1.


I december har jeg planlagt at fortsætte med mit læsetema om Rusland, men samtidig kombinere det med et nyt tema, der hedder eventyr og eventyrgenfortællinger. Det gør jeg fordi Rusland er et gigantisk læsetema, som jeg ikke lige bliver færdig med foreløbig.

Det er også et tungere tema både følelsesmæssigt, men også rent volumenmæssigt. Jeg vil blandt andet gerne læse Krig og fred af Leo Tolstoj på et tidspunkt og det er et monstrum af en bog. Den udgave jeg har, er delt i to bind, så for ikke at gå helt død i den og Rusland, så tager jeg en pause med eventyr engang i mellem.


Bøgerne:

J. A. White - The Thickery
Svetlana Aleksijevitj - Zinkdrengene
Anders Rydell - Bogtyvene
Adeline Yen Mah - Uønsket
Sissel Bøe - Troldeliv, Julekalenderbogen
Richard Bach - Illusions
Cathryn Constable - The Wolf Princess
Williams Joyce - The Gardians Serien
Sarah Pinborough - Beauty, Poison og Charm
Gregory Maguire - After Alice
E. K. Johnston - A Thousand Nights


mandag den 28. november 2016

Lindsay Smith - Sekret og Skandal

 Begge bøger er købt på The Book Depository. Hvis nogen vælger at læse bøgerne efter dette indlæg, vil jeg anbefale at bøgerne læses som en dualogi i den nævnte rækkefølge. Jeg vil kun nævne handlingen i den første bog, da jeg ellers vil afsløre alt for meget om handlingen i bog nummer to.

Sekret foregår i 1963 i Rusland, lige midt i rumkapløbet og Kold Krigstiden. Den 16-årige Yulia kommer fra en ellers velstående familie, der af uvisse årsager er faldet i unåde hos partiet. Familien er splittet op og hun gemmer sig sammen med sin lillebror og mor i Moskva. Yulia kan ved berøring læse ting og levende væsners minder. En dag hun vender tilbage til lejligheden, er hendes mor og bror blevet taget af KGB, der tvinger hende til at arbejde i en specialgruppe, bestående af børn med overnaturlige evner.

Jeg synes hele historien virkede til at være utrolig spændende og selve ideen med at have en hær af børn, der kan læse tanker, forudsige fremtiden, se hvad der sker steder langt væk eller helt slette andre folks hukommelse, virker da temmelig creepy. Men for mig blev alt det overnaturlige til en gang miskmask. Forfatteren fik mig aldrig til at forstå de forskellige evner helt til bunds. Noget af det virkede temmelig kluntet og ikke helt gennemtænkt. Blandt andet Yulias evner rejste rigtig mange tvivlspørgsmål undervejs. Hvilket var super ærgerligt, for det lovende koncept.

Der var steder hvor jeg synes, at historien bare kørte og jeg følte at der var noget at komme efter. For så kort tid efter nærmest at få mig til at miste interessen totalt, så mine tanker begyndte at vandre og jeg ikke kunne huske, hvad jeg lige havde læst. Hvilket ellers sker yderst sjældent for mig. Jeg kom i gennem begge bøger, men kun fordi de var så relativt nemme at læse.

Noget der irriterede mig grueligt, mens jeg læste var alle de mange sætninger uden mening. Som jeg følte at forfatteren havde sat ind for at det skulle blive malende og poetisk. For eksempel stod der (amatør oversat fra engelsk til dansk af mig) " Han trak på skuldrene og med hans højde, var det lige som et jordskælv." Hvad? Hvad betyder det?! Jeg havde flere gange lyst til at råbe " Så skriv dog hvad du mener i stedet for det opstyltede fis!"

Udover de politiske og ideologiske tidsreferencer, så er der også mange referencer til musik og tøjstil, hvilket faktisk var meget sjovt at læse om. Pilleæskehattene, Jackie Kennedy-kjolesættene og de syntetiske blanke bukser til mænd med vie ben og pressefolder. Jeg følte dog at forfatteren hang lidt for meget fast i de gamle klicheer omkring de onde grimme russere og de pæne og gode vesterlændinge. Det var som taget ud af Den Kolde Krigs skræmmekampagner eller en 007-film for den sags skyld.

Jeg har svunget mig op på 2/5 stjerner, hvilket er meget generøst. Men der var lyse øjeblikke og det gav også point at skrive en ungdomsbog om Den Kolde Krig, som er en tid, der ellers ikke er mange ungdomsbøger, der beskæftiger sig med.


torsdag den 24. november 2016

Claus M. Lohman - Genkald

Bogen har jeg fået tilsendt af forfatteren.

Har man sagt Genstart og Genspejl, må man også sige Genkald. Historien i Genkald følger stadig retsgenetiker Sarah Bermann og hendes familie. Denne gang søger familien skjul for den frygtede hemmelige ONE-gruppe, hos et kvækersamfund tæt på Philadelphia, men en grusom og uforklarlig epidemi med lungecancer, synes at sprede sig i området og sender mange både kvinder, mænd og børn i døden.

Det har været spændende at følge hovedpersonens berøring med de meget anderledes samfund, så som amish-folket, mennonitterne og kvækerne. Som er samfund der på mange måder minder om hinanden , men som alligevel er meget forskellige.

Jeg havde glædet mig meget til at læse den sidste bog i gen-trilogien. Jeg synes det har været spændende og lærerigt, at følge hovedpersonen og især har jeg fundet videnskabsdelen meget interessant. Her kan man virkelig mærke at forfatteren kan sit stof og brænder for det han skriver. Desværre havde jeg lidt svært ved at komme igennem denne sidste bog.

Til tider havde jeg det som om plottet blev helt væk i de mange og lange forklaringer og detaljerede beskrivelser af trivielle ting. For eksempel er der en tre sider lang beskrivelse af en app, med fingeraftryksscanner og ansigtgenkendelsesfunktion, som er noget vi alle kender fra nyere mobiltelefoner, så den lange forklaring var i mine øjne overflødig. Jeg kan bedre lide når sådanne ting indgår i handlingen i stedet for at blive minutiøst forklaret.

Jeg studsede også nogle steder over ordvalget, for eksempel øredøvende klapsalver, når der kun befinder sig fem mænd i lokalet? Eller de mange undskyldende, skottende og nervøse blikke, mændende i ONE-gruppen sender deres leder, fik mig til at tænke på en kuld uartige hundehvalpe og ikke en flok hårdkogte agenter.

Men trods besværet med at komme igennem bogen, så synes jeg faktisk slutningen var både spændende og fyldt med action. Jeg synes hele trilogien fik en tilfredsstillende afslutning, hvor de røde tråde i plottet blev samlet godt sammen. Jeg vil anbefale at bøgerne læses i den rækkefølge de er udgivet, da der flere steder afsløres ting fra de forgående bøger.

Genkald får 3/5 stjerner.


mandag den 21. november 2016

Britt Karin Larsen - Der vokser et træ i Mostamägg og Himmelbjørnens skov

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Disse to bøger er de første to i en serie på syv, der hedder Folkene i Finnskogen. Historien foregår i skoven tæt ved den svensk-norske grænse og som navnet på skoven antyder, lever der et lille mindretal af tilflyttede finner. Her følger vi flere af de mange indbyggere og livet, som det forløber i skoven.

Sproget er ualmindelig smukt og poetisk. Jeg var tryllebundet af historien fra start til slut. Der var så mange fine sætninger at bemærke og så mange helt forunderlige og smukke formuleringer. Det føltes som at læse et eventyr eller et digt. Jeg kan rigtig godt lide forfatterens måde at skrive på, hun bruger meget ironi og underforståethed i teksten.

Det er en slægtshistorie med fokus på kvinderne og deres vilkår, der er temaer som; Overtro, foredomme og sammenhold. Selv om bøgerne er af den kortere slags, kommer historien fint og ordentlig rundt om personerne og samfundet.

Det er et fint eksempel på at slægtsromaner ikke behøver at være flere hundrede sider, for at kunne fortælle en fyldestgørende historie. Historien har en ro over sig, men samtidig er der en stigende spænding, for at få at vide hvad der sker med de forskellige personer.

Jeg læste bøgerne med stor fornøjelse. Fortællingen fik mig til at føle mig hjemme i den store mørke skov. Jeg vil helt sikkert gerne læse videre i serien.

Den næste bog i serien udkommer på dansk til februar 2017 og hedder Som stenen skinner, så det glæder jeg mig til. Hvis serien fortsætter med at være lige så god fremover, så er der potentiale for at den bliver en skandinavisk klassiker.

Begge bøger får 4/5 stjerner.